Læsetid: 3 min.

Gangsterdrama er sanseberøvet røverromantik

Så rigtig og dog så forkert. Ben Affleck formår mest at kede i det dyre og storladne, men gammeldags, temperamentløst, todimensionelt sammenskruede gangsterdrama ’Lev om natten’
Så rigtig og dog så forkert. Ben Affleck formår mest at kede i det dyre og storladne, men gammeldags, temperamentløst, todimensionelt sammenskruede gangsterdrama ’Lev om natten’

Warner Bros. Picture

13. januar 2017

Alt er, som det skal være, i Ben Afflecks nye gangsterdrama Lev om natten. Selvfølgelig handler en nymodens gangsterfilm hensat til 1920’erne om klasse og om afstamning. Og naturligvis er der styr på tidsbilledet og smæk for skillingen. Alt er, som det skal være. Og dog så forkert.

Joe Coughlin er en freelancegangster af irsk afstamning, der navigerer mellem den italienske og den irske mafia i Boston. Hans eneste fejltrin er, at han knalder den irske boss Albert Whites kæreste. Hvilket kaster ham i armene på den italienske boss, Maso Pescatore, der sender ham sydpå til det multikulturelle Tampa, Florida for at sætte sig på markedet for sprut, narko og damer.

Fra begyndelsen er der ingen tvivl om, at Lev om natten er et udstyrsstykke og en voldelig affære. Ja, nogle gange er den nærmest liret.

Der er en smukt cirklende kameratur, som fortæller os, at Coughlin kommer til at blive viklet godt og grundigt ind i den cubanske mafia i Tampa. Og i Boston er der en hæsblæsende klippet, fotograferet og lyddesignet biljagt, der gør en dyd ud af ustabiliteten i dét, vi i dag kalder veteranbiler. Man føler hele tiden, at lortet er ved at vælte omkuld.

Som vi ved fra så mange andre gangsterfilm – ja, fra kriminalitet ude i den virkelige verden – så er det muligheden for social mobilitet ud af fattigdom og marginalisering, der spiller en vigtig rolle for mangen en kriminel.

Og Lev om natten er således også fortællingen om, hvordan Coughlin kommer i ledtog med grupperinger, der er udstødt af den amerikanske drøm ikke kun på grund af klasse, men også religion, herkomst og race. Lige som der også viser sig en bevidsthed om at misbrug af alkohol og narko og hasardspil har en social slagside.

Der er langt til ’Godfather’

Ja, Lev om natten bliver faktisk en kende interessant, da Coughlins operation kommer i karambolage med den lokale Ku Klux Klan-afdeling. Her udmejsles fortællingen om en ekskluderende, hvid, racistisk overklasse med både afroamerikansk og indiansk blod på hænderne.

Man føler bare ikke noget for fortællingen. Affleck er en unuanceret good guy, som tilfældigvis slår en masse mennesker ihjel. Trivialiteter bliver leveret som cool film noir-replikker i et mestendels karismaløst persongalleri. Ja, man ved faktisk ikke, om man skal grine eller græde over den italienske mafiaboss Pescatores mangel på personlighed og karakter.

Der er med andre ord langt til Godfather eller Scarface, lige så langt som der er fra firkant til cirkel eller fra to til tre dimensioner. Og Lev om natten bliver i de to dimensioner. Vi bevæger os igennem et drama, der postulerer følelser, uden at vi på nogen måde bliver bevæget.

Og samtidig er det sanseberøvet røverromantik. Sex ligner et besøg i en dynereklame. En bar ude i Floridas sump har perfekt filmbelysning og dermed en perfekt følelse af teater, ikke af sted. Coughlin bliver fortalt, at han aldrig har oplevet den form for varme, som han kommer til at opleve i Tampa.

Men vel ankommet i Florida er der ikke en svedperle, der manifesterer sig på panden af denne skuespillets Clark Kent – bare den slags Clark Kent, der ikke har et ekstra gear endsige en Superman-dragt under sit ulastelige jakkesæt. Blot en pluskæbet all american quarterback-darling, som er ude af stand til at skabe nuancer i sin personskildring.

Forstår I, Joe Coughlin er farveblind, socialt ansvarlig og ønsker egentlig bare fred og velstand for lokalområdet. Så længe han bestemmer.

Der er en diskussion på spil om synd, skyld, soning, anger. Men der er intet, der får lov at leve i gråzonerne, og intet man selv skal tænke sig til. I stedet er karaktererne marionetter og Affleck selv den overforklarende fortællestemme, som ikke stoler på filmkunstens ellers over 100 år gamle fortællemuligheder hinsides ord.

’Lev om natten’. Instruktion og manuskript: Ben Affleck. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu