Læsetid: 3 min.

Garbi Schmidts debutroman handler om en powerkvinde med lidt for mange fortræffeligheder

Professor Garbi Schmidt debuterer som romanforfatter med ’Ebba’, der levendegør oversete hverdagserfaringer. Historien er god, men hovedpersonen overbeviser ikke helt
Garbi Schmidts romandebut ’Ebba’ står i gæld til hendes disputats ’Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010’: Hovedpersonen Ebba er boghandlerske på Nørrebro.

Garbi Schmidts romandebut ’Ebba’ står i gæld til hendes disputats ’Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010’: Hovedpersonen Ebba er boghandlerske på Nørrebro.

Jakob Dall

28. januar 2017

Ebba er Garbi Schmidts litterære debut.

Mest kendt er Schmidt som socialforsker, dr.phil. og professor i Kultur- og Sprogmødestudier ved Roskilde Universitet og for forfatter til disputatsen Nørrebros indvandringshistorie 1885-2010.

Romandebuten står i gæld til disputatsen: Hovedpersonen Ebba er boghandlerske i netop Blågårdsgade 8 på Nørrebro i København, og romanen udgøres af Ebbas selvbiografiske fortælling om sit liv.

Ebba er født omkring 1880, vokser op nær Vejen i Jylland og bærer ikke uden grund efternavnet Sejr. Hun er velbegavet, stædig og arbejdsom og har evnen til at vække sympati hos autoritetspersoner.

Lærer Riis kalder hende sin bedste elev i skolen og forærer hende i konfirmationsgave en J.P. Jacobsen-roman. Da Ebba bliver tjenestepige hos grosserer Hans Franzén, vil også Franzén hende det godt og sætter hende op som boghandler på grund af hendes læselyst.

Der står altid en kop med kaffe (med mælk) og en flaske med vand ved siden af mig, når jeg skriver. Ikke på læsesalen, der må man ikke tage noget med sig udover computer og bøger, men alle de andre steder, jeg skriver
Læs også

I storbyen København bliver Ebba vidne til vold og fattigdom, der motiverer hende til at gå med i  kvindesagen sammen med veninden Frida. Børn får Ebba ikke, hvilket gør livet lettere, men hun udlever sine lidenskaber og har fast greb i sig selv – samtidig med, at hun er loyal mod dem, der også passer på hende.

Hverdagen før veldærdsstaten

Romanen er på sporet af hverdagen før velfærdsstaten. Den viser, at forandringerne ikke opstod som uvarslede meteornedslag omkring Det Moderne Gennembrud og 1968, men som et sejt samarbejde mellem mænd og kvinder i et samfund i vækst.

Sammen med den velstående Hans Franzén repræsenterer Ebba århundredskiftets oplysningstanker:

»Vi var ikke missionærer, eller måske var vi. Vores religion var for simpel. Der var ingen dogmer, ingen regler, ingen frelse, intet helvede.«

Martsmorgener, solopgange, cykelture, at løbe i sne, mine børns glæde, min kærestes hænder, håndskrevne breve, kærlighed, at vide, at jeg endnu ikke skal dø, Roskilde Festival, Empire Bio, Rainer Maria Rilke, Søren Ulrik Thomsen, min kat
Læs også

Så uopstyltet kunne datidens mennesker faktisk udtrykke sig i breve og dagbøger. Selv om romanens sprogtone for det meste rammer rigtigt – trods en sprogsmutter som ’vejfarne’ (for ’vejfarende’) – forekommer andre aspekter af Ebbas personlighed og handlemåde derimod urealistisk nutidige. Som her, hvor Ebba beskriver sine forhold til skiftende mænd:

»De bøjede min krop bagud, mit bryst opad, som var jeg en kat, mens de trængte ind i mig, hårde og varme (...)«

Hvis der ingen sladder gik i datidens København om en enlig boghandlerskes sexliv, så var Tove Ditlevsen enten fuld af løgn – eller noget skarpere opfattende end Ebba.

Stoisk ro

Mest overbevisende er skildringen af Ebbas barndom og ungdom. Dog udvikler Ebba sig midtvejs i bogen til en powerkvinde med så mange fortræffeligheder, at i hvert fald denne læser er ved at få nok. Ebba er rummelig, frygtløs og tolerant og bekæmper modgang med stoisk ro, selv da hendes gale søster sætter ild til boghandelen.

Den åbne slutning antyder, at der er flere bøger på vej om den ukuelige Ebba. Garbi Schmidt har planlagt endnu to bind i serien.

I sin beskrivelse af hverdagens små sejre skriver romanen sig ind i samme tendens som en række andre nyere romaner.

På hver deres måde beskriver Ida Jessens dejlige En ny Tid, Maria Hellebergs Kvinderne fra Thy og Merete Pryds Helles Folkets skønhed (som netop – fortjent – har vundet Boghandlernes Gyldne Laurbær) de stilfærdige oprør op gennem det 20. århundrede, som historieskrivningen ofte overser.

Reelt er Hans Otto Jørgensens ’omskrivning’ af den klassiske litteraturkanon i Horden – til fordel for kvinde- og landlige forfatterskaber – udtryk for den samme tendens, nemlig at vise de større sammenhænge bag stereotyper om by og land, mandlig handlekraft og kvindelig passivitet.

Schmidts roman er hverken på niveau med Helleberg, Jessen eller Pryds Helle, men historien om den stædige boghandlerske fra Nørrebro er et relevant bidrag til den store historie.

’Ebba’. Garbi Schmidt. Gyldendal. 288 sider. 300 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu