En far, en datter, et tog i høj fart og hundredvis af zombier. Det er vel ikke det dårligste udgangspunkt for en actiongyser, og det er præcis, hvad den sydkoreanske instruktør Yeon Sang-hos Train to Busan er: En fortravlet, fraskilt forretningsmand fra Seoul (Yoo Gong) skal følge sin lille datter (Kim Soo-an) hjem til moren i Busan og må undervejs lære både at være et bedre, mindre egoistisk menneske og en mere nærværende far og samtidig sørge for deres overlevelse.
For stort set i det øjeblik, far og datter forlader Seoul med toget, udbryder en mystisk epidemi – man får ikke rigtig forklaret hvorfra og hvordan i filmen – der forvandler folk til hurtigløbende zombier, som frådende kaster sig over andre mennesker, spiser af dem og forvandler dem til zombier også. Den slags er aldrig sjovt, men når man befinder sig om bord på et tog og ingen steder kan løbe, er det decideret noget lort.
Umiddelbart lyder Train to Busan måske ikke videre original – det er den egentlig heller ikke – men løjerne serveres nu alligevel med en god energi og en vis opfindsomhed, når det kommer til omgang med zombierne.
Når toget kører gennem en tunnel, og der bliver mørkt, slapper f.eks. zombierne af, og man kan snyde dem og forsigtigt bevæge sig forbi dem, og det giver selvfølgelig god anledning til nervepirrende øjeblikke, hvor vore helte er på flugt i slowmotion i mørket – og så brager toget ud af tunnelen, og lyset vender tilbage.
Blodig underholdning
Det er ikke kun far og datter, der kæmper for livet om bord på toget, og en af grundene til, at Train to Busan fænger som andet end en tempofyldt spændingsfilm, er, at den midt i den store historie om en løbsk zombieepidemi fortæller små, indfølte historier om nogle af de øvrige passagerer, som far og datter møder: Et par, hvor hun er højgravid, en flok unge baseballspillere på vej til kamp, to ældre søstre, togføreren og lokoføreren og ikke mindst den usympatiske chef for togselskabet. Han tænker kun på sig selv, og mere end én gang ofrer han andre for at redde sig selv.
På den måde bliver Train to Busan – ligesom stort set alle andre zombiefilm – også en allegori over menneskets opførsel, når det er under voldsomt pres, og civilisationen bryder sammen for øjnene af det – af os. Der løber således også en politisk tråd gennem det hele, og det er altid interessant at spekulere lidt over, hvad man selv ville gøre i sådan en situation. Ville man hjælpe andre, eller ville man kun kere sig om sig selv og sine?
Vildt uhyggelig er filmen ikke, medmindre man er en sart sjæl, men på trods af det – og på trods af at man har en god fornemmelse af, hvem der overlever, og hvem der ikke gør – er det god og blodig underholdning, som nok skal få pulsen op hos de fleste.
Yeon Sang-ho får meget ud af det klaustrofobiske rum, som toget er, og han udnytter effektivt den ’geografi’ og indretning, toget har, til at skabe både spænding og indimellem endda en smule comic relief. Og ikke mindst forholdet mellem far og datter er skildret tilpas rørende til, at man bliver grebet om hjertet.
’Train to Busan’. Instruktion og manuskript: Yeon Sang-ho. Sydkoreansk (Empire Bio og Gloria i København, Valby Kino, Nicolai Bio i Kolding og Øst For Paradis i Aarhus)
