Læsetid: 4 min.

Er der nogen, der vil holde i hånd?

Ensomheden dirrer veloplagt og rasende musikalsk mellem kontaktannoncerne på teateret Får 302. Imens tager Tom Lehrer livet af illusionerne hos Flemming Krøll på Café Liva
Jeanett Albeck bestrider både rollen som kærlighedssulten superblondine og kælen kapelmester i den skønne intimteaterkoncert ’Er der nogen?’ på Får 302.

Jeanett Albeck bestrider både rollen som kærlighedssulten superblondine og kælen kapelmester i den skønne intimteaterkoncert ’Er der nogen?’ på Får 302.

Thomas Cato

13. januar 2017

Desperationen stortrives i de to aktuelle musikteaterforestillinger ved Nyhavn. På Får 302 har Ensemble Ensemble skabt en bragende intimteaterkoncert inspireret af teksterne fra autentiske kontaktannoncer, og hos Café Liva er det Flemming Krøll, der synger Tom Lehrer sange for fuldt korpus og desillusion.

Den lille teaterkoncert Er der nogen? er et scoop af kådhed og ublu kiksethed fra Ensemble Ensemble. Det er Leila Vestgaard, der har samlet teksterne sammen fra udklip af virkelige kontaktannoncer, og Jeanett Albeck har derefter komponeret melodier og vanvittige musikarrangementer til de sørgmodige og ofte ufrivilligt komiske ord. Ensomheden blafrer vitterligt i dette datingunivers.

»Du må hverken være fed eller grim,« synger performerne raskt væk med åbne øjne – og med overvurderet selvtillid i korte glimt, der kun varer et omkvæds tid, for så omringer ensomheden dem igen.

Teksterne lyder nærmest som kapitler i samme ulykkelige føljeton – skrevet til avisernes dyre annoncer fra dengang, man betalte pr. bogstav, men formuleret lige så håbefuldt som teksterne på nutidens datingsites. For tænk nu, hvis Den Eneste Ene læser disse ord lige om lidt.

De tre performere er uimodståeligt musikalske. Skuespilleren Rikke Bilde har en vidunderlig evne til at få sig selv til at ligne en overset rengøringsassistent uden selvtillid under den ene sang – og så pludselig en ’storbarmet, elskovsglad brunette’ under den næste.

Eller en psykisk ustabil kvinde, der simpelthen bare skriger: »Familie søges!« Eller en lummer gammelmand med hang til ungt kød, for »du må da gerne være 10 år yngre end mig‹. Rikke Bilde dækker hele ensomhedsspektret, og hun er forrygende.

Lysten kålspiser

Jeanett Albeck er stylet som superblondine med 60’er-eyeliner. Hun er parat til det meste i den desperate afdeling - og i hvert fald klar til at råspise spidskål på lysten kommando. Det skal nok skabe inspiration! Samtidig håndterer hun sine mange forskellige instrumenter, som var de kinky stykker sexlegetøj – kælent og manipulerende.

Imens gemmer Kristoffer Fabricius sig bag sine guitarer op ad ’væggen ind til naboen’, når han da ikke af og til kræver plads til sine ord og til potensen bag en stemme, der lyder modigere, end den måske er i denne vidunderlige satirekoncert.

For iscenesætteren Kitt Maiken Mortensen har vitterlig ramt en kærlig nerve i denne forestilling – forstående og udstillende i samme menneskekloge omfavnelse. Der er plads til os alle sammen her i Er der nogen? Så jo. Der ER nogen … Vi er faktisk mange derude.

Atombombe og kys

Ovre på Café Livas skønne skude sidder Lars Fjeldmose klar ved klaveret for at spidde Tom Lehrers kendte sange i en Lehrer-cabaret.

Skuespilleren Flemming Krøll har tydeligvis et stærkt personligt forhold til den nu 88-årige matematiker og sangskriver Tom Lehrer og til hans sange, der i 1960’erne og 1970’erne fik stor betydning med deres politiske budskaber - og ikke mindst deres stærke advarsler om atombomben.

Forestillingen er en genopsætning fra 2015 og iscenesættelsen af Jacob Morild skal nok strammes yderligere her to år efter urpremieren. Men Flemming Krøll er en charmebasse, og hans kærlighed til Tom Lehrer smitter. Han bruger sangene som pejlepunkter i en sød, men ret ujævn fortælling over og under bæltestedet om sin egen brogede karriere. Hele vejen fra sin kokkedebut frem til jobbet som revydirektør for Nykøbing Falster Revyen.

Blodig krig

Flemming Krøll kender hver en eneste mulig betoning i Tom Lehrers sange. Det er sjovt at høre, hvordan han synger Tom Lehrer meget forskelligt, alt efter om ordene er på det originale amerikanske – eller om de er oversat til dansk. »Poisoning Pigeons in the Park« ligger i hvert fald fremragende for Flemming Krølls temperament.

Det er ikke mindst Jacob Morild, der står for den danske sangoversættelse. Ordene falder flabet og begavet. Særligt vellykket er sangen »Send the Marines«, som Jacob Morild har gjort til en aktuel tekst om Danmark som krigsførende nation i Irak under titlen »Så Gå i Krig«. Den sang kan gøre sig i hvilken som helst revy i disse år. Desværre.

Desuden kaster kapelmester Lars Fjeldmose sig drevent ind i forestillingen. Både som lydhør tovholder på det periodiske system i »The Element Song« og som ærekær riverdance-danser med kække knæ. Den slags kræver respekt!

Naturligvis er det sangen »I Hold Your Hand in Mine«, der bliver forestillingens højdepunkt. Tilsyneladende smuk og romantisk, men i virkeligheden dybt kynisk og makaber. I hvert fald hvis der kommer en økse med ind i forholdet.

Sådan kan datingvirkeligheden også være. Blodig og fuld af forkerte valg.

’I Hold Your Hand in Mine – en Tom Lehrer-cabaret’. Sange: Tom Lehrer. Iscenesættelse: Jacob Morild. Musikalsk arrangement: Lars Fjeldmose. Café Liva til 21. januar.

’Er der nogen?’ Idé: Leila Vestgaard. Iscenesættelse: Kitt Maiken Mortensen. Musik: Jeanett Albeck. Koreografi: Signe Fabricius. Dramaturgi: Therese Fabricius. Scenografi: Marie Rosendahl Chemnitz. Gæstespil af Ensemble Ensemble hos Får 302 i Toldbodgade. Til 14. januar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu