Det virker overdrevet med al den snak om overlevelse i de to nye realityprogrammer Korpset – gjort af det rette stof og Alene i vildmarken. »Nu spæner I for jeres liv,« råber en af instruktørerne i Korpset, idet han sender deltagerne i TV 2’s imitation af Jægerkorpsets optagelsesprøve ud at løbe i en mørk grusgrav.
Der er ikke nogen efter dem. Hvis det bliver for hårdt, kan de aflevere det nummererede armbind, få en slurk vand og blive sendt hjem.
I Alene i vildmarken har DR3 placeret 10 friluftsentusiaster hver for sig hver sit sted rundt om en stor nordnorsk sø. Her skal de klare sig, så længe de kan, med et begrænset udvalg af grej. »Målet er at overleve så længe som muligt,« siger speaken, mens der i lyddesignet bliver skruet helt op for faresignalerne.
Også her er chancen for at dø minimal, skulle jeg mene. De 10 ekstremcampister filmer sig selv, men har forbindelse til tv-holdet, som når som helst kan komme og hente dem. Livsfaren virker postuleret, men derfor kan der jo godt være noget på spil alligevel. Stolthed for eksempel.
Bred benstilling
Stoltheden lyser ud af alle Korpsets 30 civile mandlige deltagere. De er simpelthen så parate til at vise sig selv og verden, at de kan gennemføre det ottedages kursus, som et hold af tidligere jægersoldater har arrangeret.
For nogle er programmet en mulighed for at øve sig, inden de måske skal til den rigtige optagelsesprøve, for andre – såsom smeden André – skal der kompenseres for, at drengedrømmen om Jægerkorpset gik i vasken, fordi han som værnepligtig fik en rygskade, da han prøvede at hjælpe en udfordret soldaterkammerat.
En økonomisk konsulent ved navn Dennis vil gerne vise, at man godt kan en masse, selv om man har en kronisk sygdom, den muskelbøffede socialpædagog Kenneth vil vide, om han er lige så sej, som han selv tror, og folkeskolelæreren Mads vil gerne give en fuckfinger til alle dem, der ikke troede, han skulle blive til noget.
Som de myldrer ud af de militære lastbiler på basen, hvis beliggenhed i øvrigt er hemmelig, er de 30 mænd vidt forskellige typer at se på. Alle er dog veltrænede, og ingen har noget problem med militær højtidelighed med alt, hvad det indebærer af kommandoer, bred benstilling og tatoverede befalingsmandsarme over kors.
I løbet af de otte dage vil de blive presset langt ud over deres egne grænser, forklarer instruktørerne. Det vil gøre ondt, og de vil lære helt nye sider af sig selv at kende. Aldrig så snart har de smidt deres civile klæder og iført sig en grøn uniform, før den første ordre lyder: De skal skrive et essay om sig selv. Man ser nogle brede skuldre falde ned i skuffelse, men ingen sure miner. En ordre er en ordre.
Det styrker karakteren
Siden DR’s fremragende dokumentar Eliten (1993) om Jægerkorpsets ægte optagelsesprøve, har fysiske og mentale strabadser af militært tilsnit været anerkendt som godt fjernsyn. Den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen har tilbagelagt den ene farefulde strækning efter den anden i selskab med både kriseramte, handicappede, deprimerede, overvægtige og kendte mennesker.
Det er dog Thomas Rathsack (kendt for at have skrevet den famøse bog Jæger – i krig med eliten), der står i spidsen for Korpset. Også det program er gennemsyret af en forestilling om, at man gennem hårde fysiske prøvelser kan skrælle nogle overfladiske lag af et menneske og via udmattelsen nå ind til kernen af dets karakter.
»Folk skal presses, så man kan se, hvad de indeholder,« siger en af instruktørerne. Det giver glimrende mening i et optagelsesforløb for specialstyrker, men det er svært at se bort fra, at Korpset er et tv-transmitteret selvudviklingskursus for 30 stærke og tilsyneladende også ret psykisk stabile mænd.
Når Korpsets instruktører med maksimal alvor i deres attitude forklarer kameraet, hvad det hele går ud på, ser jeg faren fra Steen & Stoffer-tegneserien for mig – ham, der mener, at det styrker karakteren at fryse og blive genereret af insekter. Jeg tillader mig at forholde mig skeptisk.
Selv om meget i Korpset virker kunstigt (navnet f.eks. – der er ikke nogen optagelse i noget korps at vinde her, kun »et håndtryk og et anerkendende blik fra instruktørerne,« som speakeren siger), er det ikke nogen dårlig idé. Programmet virker: Deltagerne går med på legen, deres vilje og evner sættes på prøve, og man får sprækkerne i deres stolthed at se.
Allerede i løbet af de første to dage er der en del, der falder fra. Smeden med rygskaden og jægerkorpsdrømmen falder og kommer til skade med sit knæ. En meget selvsikker sergent, der med egne ord har rundsave på albuerne og vil frem i verden, viser sig ikke at kunne få så meget fart på.
Holdets yngste, den søde, forpjuskede og fornuftige 19-årige Sebastian, der stadig er ved at komme sig over en pubertet med tvangspræget overtræning og spiseforstyrrelse, springer også fra. Inden når han ret fint at fortælle historien om sine problemer, og hvordan han kom over dem.
Problemer med presenningen
Det er en mere fredelig form for voksenspejdersport, der bliver bedrevet i Alene i vildmarken på DR3. Konceptet for programmet er amerikansk, og det handler om at kunne klare sig alene i naturen. Her er det ikke muskel- og viljestyrke, der er afgørende, men praktisk håndelag og naturkendskab.
Deltagerne har det til fælles med Korpsets pseudoaspiranter, at de vil lære sig selv bedre at kende og se, hvem de er, når de er helt sig selv. Det lidt, jeg har set af den amerikanske version, handler meget om at undgå at blive dræbt af en bjørn og kan på den måde levere gys og gru. Det lader ikke til at være et presserende problem for de otte mænd og to kvinder, der er blevet sat af i den norske vildmark.
Til gengæld regner det, og der skal bygges et shelter af den medbragte presenning, og hvad de ellers kan finde. En lidt vel dramatisk tekst fortæller, at man kan klare sig tre timer uden ly, tre dage uden vand og tre uger uden mad. Hvis det med de tre timer var sandt, og selvom det med de tre timer er svært at tro på, kan man godt unde deltagerne at komme i tørvejr.
Det er kompetente friluftstyper, de har sendt af sted, og de fleste får indrettet sig rigtig fornuftigt. 24-årige Magnus fra Hillerød er imidlertid både udfordret af regnvejret og af tyngdekraften. Den birkegren, han bruger som teltstang, ser ikke ud til at være fæstnet på nogen måde og vælter hele tiden.
Magnus er frustreret, han bliver mere og mere våd og kold. Stemmeføringen, når han fortæller kameraet om sine udfordringer, er dog fattet: »Det er utrolig svært at gøre noget ordentligt, når det regner.« Det er ikke til at sige, hvor længe Magnus klarer sig derude i den vilde natur, men han skal nok komme godt hjem.
’Korpset – gjort af det rette stof’ sendes kl. 20 om onsdagen på TV 2 og kan ses på TV 2 Play. ’Alene i vildmarken’ sendes kl. 21 om søndagen på DR3 og kan ses på dr.dk
