Læsetid: 2 min.

Da nonnerne fik brug for den letlevende kommunists hjælp

’De uskyldige’ er en smuk (og lidt langtrukken) fortælling om, at mennesker har brug for hinanden
6. januar 2017

Efter Anden Verdenskrigs afslutning havner en fransk Røde Kors-læge, Mathilde (Lou de Laâge), som fødselshjælper på et polsk nonnekloster, som ni måneder tidligere var belejret af voldtagende russiske soldater. Flere er nu gravide.

Det er et rent praktisk problem, som de har brug for Mathildes hjælp til; det er et moralsk problem, hvad de stiller op med børnene; og det er et religiøst problem for en del af nonnerne at forene troen på deres kald med respekten for det spirende liv i deres maver.

Samtidig er det et dilemma for abbedissens (Agata Kulesza), hvor meget ansvar der skal tages, for at alle overlever fødslerne, og hvor meget ansvar der skal overlades til forsynet. Det er et dilemma, Mathilde hverken kan forstå eller acceptere. Som kommunist kan hun ikke tage religionen alvorligt, og som seksuelt frigjort kvinde nægter hun at skamme sig.

Både over for nonnerne og over for sin kollega og elsker, den overlevende jøde Samuel (Vincent Macaigne), hvis resignation og bitterhed giver en nødvendig kontrast til al den fromhed, filmen ellers rummer.

Tung stemning og bøn

De uskyldige er en film fuld af smukke stringente indstillinger, der viser klosterets bastante arkitektur og nonnernes stramt koreograferede dage med bøn, salmesang og praktiske pligter. Det er også en film, der godt kunne have været kortere og mere intens med færre scener, hvor nonnerne går med nedslåede blikke gennem klosterets gange, beder eller spiser kogte kartofler.

Kameraet panorerer tålmodigt hen forbi en ældre bedende nonne, efter at man har set Mathilde hjælpe med en af fødslerne. Religionen er til stede hele tiden, må man forstå. Hvad religionen overhovedet er til for, er ikke til at forstå for Mathilde.

Bag ved plottets centrale spørgsmål om, hvordan det mon skal lykkes disse kvinder at komme gennem deres krise, står det mindst lige så interessante spørgsmål om, hvad der har fået kvinderne til at vælge et tilbagetrukket liv i bøn og cølibat. Mathilde udvikler et venskab med den unge og franskkyndige nonne Maria (Agata Buzek), som oversætter og forklarer, hvorfor de andre gør, som de gør.

Smuk fortælling

Kyskhedsløftet fortolkes så strengt, at enhver form for berøring af den nøgne krop er syndig. Det gælder også de absolut nødvendige underlivsundersøgelser, som de gravide nonner reagerer på med alt fra fnisen over forlegenhed til panisk angst for at komme i helvede. Efterhånden som Mathilde lærer de unge nonner og novicer at kende, får man glimt af forklaringer.

Man forstår, at det har været et hårdt og utaknemmeligt sted og tidspunkt i historien at befinde sig på, men filmen konfronterer også sin sekulære heltinde med muligheden af, at nogle kan finde en lykke i et radikalt anderledes klosterliv. Samtidig udfordrer Mathilde abbedissens autoritet og de dogmer, hun styrer efter. De uskyldige er på den måde en smuk (og lidt langtrukken) fortælling om, at mennesker har brug for hinanden.

’De uskyldige’. Manuskript: Sabrina B. Karine og Alice Vial. Instruktion: Anne Fontaine. Fransk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu