Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Og i øvrigt er autisme ikke en sygdom

’De skjulte talenter’ er en lødig dokumentarserie om mennesker med autisme og om menneskehjernens forskellige måder at arte sig på
’De skjulte talenter’ er en lødig dokumentarserie om mennesker med autisme og om menneskehjernens forskellige måder at arte sig på

Morten Stæhr Pedersen © Type 2 / DR.dk

Kultur
30. januar 2017

Det er aldrig uinteressant, hvordan public service-kanalerne fremstiller folk med diagnoser. En del af public service-mediernes eksistensberettigelse er, at de skal tilbyde seerne en lødig præsentation af virkeligheden og af den menneskelige mangfoldighed, den rummer.

I dokumentarserien De skjulte talenter portrætterer DR 1 gennem fire afsnit en række mennesker med autisme, der har ekstraordinære evner inden for forskellige afgrænsede felter. Den slags mennesker, man også kalder savanter (fra fransk: idiot savant, vidende idiot).

For den håndfuld, man bliver præsenteret for i de første to af i alt fire udsendelser, drejer det sig om abstrakt tænkning, systematisering, mønstergenkendelse, hukommelse, tegning og musikalitet.

Udsendelserne er både lødige og med få udfald meget nøgterne i deres beskrivelse af de medvirkende. Autismebegrebet bliver gennemgået – der er tale om et vidtspændende spektrum, der er fællesnævnere og forskelle, de fleste af de medvirkende i programmerne har varianten Asperger.

Men det er ikke diagnosen, som er i fokus. Og i øvrigt er autisme ikke en sygdom, bliver der sagt, men en forstyrrelse og en afvigelse.

Menneskehjernens forskellige styrker og svagheder er elementært spændende, og det er i nysgerrigheden over for hjerners måde at fungere på, at reportageserien tager sit afsæt.

Sårbarhed og begejstring

De talenter, der bliver demonstreret i De skjulte talenter, er i virkeligheden ret åbenlyse. 28-årige Louise Wille løser sine arbejdsopgaver i Novo Nordisk i et tempo, der gør arbejdsgiverne nervøse for at løbe tør for arbejde, mens Kristian Andersen, der er organist i Herning, uden forberedelse eller besvær kan kombinere Hit the Road Jack og Für Elise.

En stor del af programmerne går med, at hjerneforskeren Troels W. Kjær med iveren udtrykt i hele ansigtet lader de medvirkende udføre forskellige test og prøver i logisk og abstrakt tænkning. Vi skal se, hvad de medvirkende kan, før vi hører, hvilke dagligdags aktiviteter, der er svære for dem.

I andet afsnit præsenteres en af verdens mest kendte og begavede savanter Daniel Tammitt, som DR også sendte en dokumentarudsendelse om, engang de havde temalørdag om intelligens.

Det vilde ved hans hjerne er, at han tænker synæstetisk og visualiserer alt, hvad der for andre er abstrakt. Når han kan huske et uhyrligt antal decimaler af pi, er det således fordi cifrene nærmest antager form som et landskab, han kan orientere sig i.

Daniel Tammitt er på alle mulige måder exceptionel, og det er fint nok, at han er med. Men det mest interessante er alligevel de danske medvirkende, deres hverdage og deres blik på de omgangsformer og aktiviteter, der er almindelige for neurotypiske mennesker – som det hedder i den terminologi.

Personbårne dokumentarprogrammer som De skjulte talenter står og falder med castingen, og i tilfældet Louise Wille må man sige, at det er gået godt. Sikke en sød person. Med sød person mener jeg ikke nuttet afviger, hun er en fremragende medvirkende i programmet, fordi Louise Wille så tydeligt bærer rundt på en klædelig og tankevækkende blanding af sårbarhed, selvindsigt og begejstring for arbejdet.

Hun danser en lille dans for sig selv, når hun har løst en svær opgave i sit arbejde på Novo Nordisk. Her er Louise Wille i et flerårigt forløb, der skal afklare, om hun med sine styrker og svagheder kunne være en medarbejder for dem. Meget tyder på det. Hendes tjans er at finde fejl og afvigelser i firmaets it-systemer, og hun nyder åbenlyst at skabe orden i sagerne.

Alligevel ser man hende først fra den sårbare side, hvor hun har taget fri for at tage på tur med en veninde, som nu er syg og ikke kan tage af sted, der er ingen andre planer at holde sig til og intet arbejde at finde ro i, og Louise Wille går og ryster sine flader hænder foran sig.

At spise frokost i en kantine med mange mennesker fungerer heller ikke så godt for Louise Wille, hvis sanseapparat ikke filtrerer det irrelevante fra på samme måde som hos de fleste.

Engle

Eksperterne kommer også på banen. F.eks. Christina Sommer, der rådgiver mennesker med autisme: »Det lyder lidt ophøjet, men for mig er mennesker med autisme engle. Det er mennesker, der kun vil det gode.«

’Engle ligefrem?’ tænker jeg, men lader denne løjerlige romantisering passere, fordi ordet går videre til Thorkil Sonne, der inspireret af sin søn, der har autisme og alle mulige talenter, har startet en konsulentvirksomhed, der skal få mennesker med autisme ind på arbejdsmarkedet, så de kan gøre underværker og få sig en god hverdag.

De skjulte talenter fokuserer ensidigt på de mennesker med autisme, hvis evner er anvendelige på arbejdsmarkedet, og det gør den godt. Man kan næppe få sagt alt, der er at sige om autisme og hjerners forskellighed i løbet fire programmer.

’De skjulte talenter’. Første afsnit kan ses på dr.dk. De følgende tre sendes på DR1 mandage klokken 20.45.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det var en fascinerende udsendelse, og jeg glæder mig til at se den næste i aften. Jeg var meget fascineret af Louise Wille. Hendes problemer med kantinebesøg i myldretid og ordsprog fx gjorde et dybt indtryk på mig.

Henning Egholk

Skønt at se hvor vide rammer det "normale" har.... Vi er nok også mange der er på vagt når en fyldt kantine på ens arbejdsplads besøges.

Ja, eller Nørreport St. ved fire-femtiden om eftermiddagen efter en frokost mv. inde i Kbh. ... jeg bliver helt febrilsk og skal bare hjem til min lille forstad NU.

Jakob Lilliendahl

De skjulte talenter fokuserer ensidigt på de mennesker med autisme, hvis evner er anvendelige på arbejdsmarkedet, og det gør den godt.

Nej, så gør den det netop ikke godt.. Man vil meget heller namedroppe Novo Nordisk, IBM, Microsoft og Apple og vise exceptionelle savanter og deres bonusværdige evner end at fokusere på de altoverskyggende negative konsekvenser af det ideologiske helvede der er førtidspensionsreformen fra 2013, der for langt det overvejende flertal af autister der ikke er så velfungerende og ikke lige har evnerne der overskygger deres sociale vanskeligheder og derfor ikke kan sælge dem på arbejdsmarkedet, har betydet et liv med konstante krav om (umulig) selvbedring afløst af ulønnede arbejdsprøvninger og praktikker der dårligt eller slet ikke tager hensyn til deres udfordringer.. Hvis man er rigtig heldig, er der i kommunen driftige og ambitiøse folk der er villige til at møve de uformående rundt i de forskellige indsatser og "tilbud" indtil man så, som loven foreskriver, kan returnere dem til f.eks. en fleksjobbevilling på de halve økonomiske vilkår..
Hvis man er en rigtig rigtig heldig autist, bliver man spist af med kontanthjælp og en fortælling om hvordan man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet..

Lars Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Mikael Nielsen anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Men det er nok ikke så "fascinerende" primetime TV for håbefulde og godtroende bedsteborgere med deres på det rene..

steen ingvard nielsen

Alt hun Wille var at danse!
Nu er der en feminist, i dagens avis, der kan fare i flindt over, typisk, mænds ordvalg! . jeg har hverken autisme, asberger eller er feminist: Men jeg kan godt blive lidt stødt over dette citat: "Med sød person mener jeg ikke nuttet afviger" eller Idiot, som også bruges, selvom det faktisk betyder enestående! Jeg kan blive forarget over hvis politikere, eller andre, taler ned til folk, jeg kan blive irriteret hvis folk bruger psyko- betegnelser for alt, selv en fodboldkamp! Jeg kan blive vred hvis der bruges ordvalg der marginaliserer, sygeliggør, groft generaliserer eller sætter folk i bås eller fastholder dem i en forsimplet og alt for generaliseret sammenhæng! Når det så er sagt så lyder det som et progam man må se!

Jakob Lilliendahl

Ja undskyld, det er ikke personligt ment. Men alt er ikke bare godt og fascinerende..

Hvis jeg slap for, at betale licens til det sædvanlige virksomheds propaganda, så kunne jeg alternativt leje Rain Man på blockbuster.

Jakob Lilliendahl

Kan jeg så også bare leje American Phycho for et indblik i den neurotypiske verden, Emil? Det er sådan det fungere??

Nej du kan nøjes med DR.

Jakob Lilliendahl
Nu handlede dette altså primært om menneskehjernen og dens måde at fungere på, og vi så i serien nogle eksempler på, at autisme ikke kun er noget negativt. Og vi så en kvinde, som var på en gang glad og skræmt ved at befinde sig ude i den virkelige verden. Jeg synes, du nedgør serien med din kommentar. Serien selv gør faktisk opmærksom på, at Louise Wille og de andre er nogle helt særlige personer.

Jeg har arbejdet med autister, de var ikke noget helt særligt, men de var gode nok, ligesom mig.
Det er noget af det jeg er hamrende træt af, og det er særlige personer, specielt når jeg skal betale til det.
Vi kan alle få en rolle i american psycho, hvis vi synes, at vi er noget særligt. Det bliver for manisk.

Jakob Lilliendahl

Men, Ruth Gjesing.

Nu har jeg tilfældigvis selv Aspergers syndrom, og jeg har tilfældigvis også selv en IT-uddannelse for autister, der er bygget op på samme måde som Specialisterne, der bliver vist i serien. Så jeg ved hvad jeg taler om. Også kender jeg en 20-30 andre autister, hvor for langt de flestes vedkommende, ligesom mig selv og de medvirken i serien, har det umådeligt svært på arbejdsmarkedet og bliver kastet rundt i endeløse arbejdsprøvninger og formålsløse ressourceforløb. Så derfor ved jeg, at det glansbillede der bliver tegnet, i hvert fald i de 2 første afsnit af serien, er frygteligt falsk.
Også nedgøre jeg ingen, de medvirkende er fantastiske! Men de repræsenterer altså et fåtal, der er relativt velfungerende og som samtidig har exceptionelle evner der er brugbare for arbejdsmarkedet.

"Men de repræsenterer altså et fåtal, der er relativt velfungerende og som samtidig har exceptionelle evner der er brugbare for arbejdsmarkedet."
Ja men er det ikke det, serien lige præcis handler om - de fantastiske (i bogstavelig forstand) evner, som nogle få mennesker har, fordi emnet er den fantastiske menneskehjerne. Jeg er ked af, hvis jeg har såret dig. Det var selvfølgelig ikke meningen.

Jakob Lilliendahl

Jeg tager ikke sådan på vej. Men min pointe er stadigvæk, at det flertal med autismediagnoser som ikke har mulighederne for at konkurrerer på arbejdsmarkedet, men for hvem førtidspensionsreformen fra 2013 har umuliggjort en førtidspension og i stedet stiller stort set umulige krav til, er det ikke så fantastisk som serien ligger op til. Og derfor synes jeg ikke at den gør det godt. Det virker som næsten bestillingsarbejde mht vinkling; nogle kan sagtens->alle kan sagtens, de er bare arbejdskraft, vi kan sparer penge, se hvor fantastisk.. Jeg har det også lidt ligesom Louise Wille og sikkert mange andre, jo vi tænker og orienterer os måske lidt anderledes, men så fantastisk er det heller ikke.. Men der er så tilgengæld rigtigt mange andre ting, der på ingen måde er fantastiske.. Og det fylder ofte det meste, og det bliver ikke rigtigt belyst. Førtidspensionsreformen bliver slet ikke belyst.. Det er mere lange talrækker og algoritmer.. Louise Wille kan noget særligt og brugbart, er meget velfungerende og er tilmed arbejdsnarkoman.. Fantastisk case-journalistisk, men det er på ingen måde et generelt eller socialrealistisk billede og du er nok ikke blevet så meget klogere når det kommer til stykket.. Jojo, vi er lidt anderledes og kan nogen gange specielle ting, det er spændende, det høre jeg tit.. Men det er (oftest) andre ting der betyder mere..