Læsetid: 3 min.

Den planet har vi været heldige med

BBC sætter – igen – nye standarder for den traditionelle naturdokumentar med Planet Earth II. Der er drama, skønhed og en høflig, men bestemt påmindelse om at passe på kloden
BBC er klar med Planet Earth II – opfølgeren til den 11 afsnit lange naturdokumentarserie fra 2006. De seks afsnit fortælles igen af David Attenborough

BBC er klar med Planet Earth II – opfølgeren til den 11 afsnit lange naturdokumentarserie fra 2006. De seks afsnit fortælles igen af David Attenborough

2. januar 2017

Den gennemsympatiske naturformidler sir David Attenborough er tilbage med seks afsnit af Planet Earth II – opfølgeren til den 11 afsnit lange naturdokumentarserie, BBC sendte i 2006.

Siden da har den teknologiske udvikling gjort det muligt at optage endnu mere svimlende lyd og billeder af den vilde natur, og Planet Earth II sætter med sine ultra højdefinitionsbilleder og droneoptagelser nye standarder for, hvor storslået og sanselig en naturdokumentar kan være.

Hvert afsnit efterfølges af en ti minutter lang bag om-dokumentar, som under titlen Planet Earth Diaries viser, at BBC’s stab af kameramænd, lydfolk og lokale naturvejledere og vagter ikke er kommet sovende til de mange dramatiske og frydefulde scener.

Først og fremmest et skønt syn

I løbet af de seneste ti år er det ikke blevet mindre tydeligt, at den vilde natur, som programmerne formidler, er skrøbelig og truet.

De seks udsendelser er produceret med en bevidsthed om, at det er os mennesker, der for tiden bestemmer, hvordan planetens overflade arter sig. Det er et stort ansvar, får vi at vide af en høflig, men bestemt sir David Attenborough.

Hvert afsnit handler ligesom i 2006-serien om en bestemt form for habitat, og i denne omgang handler det sidste om dyreliv i byer. Her bliver der stillet skarpt på samspillet mellem dyrenes og menneskenes udfoldelser, men det gennemgående tema er ikke begrædelsen af, at dyrelivet fortrænges, men en overbevisende fascination af bydyrenes evne til at tilpasse sig og finde overlevelsesmuligheder i et miljø, der ikke er skabt til dyr.

Læs også

Planet Earth II er først og fremmest et skønt syn og en perlerække af charmerende scener. Dyrene leverer virkelig varen, og det gælder også dem, der bor i byerne.

De sorthvide nattesynsoptagelser af en leopard på grisejagt i udkanten af Mumbai, hvor ubekymrede unge mænd spadserer forbi uden at vide hvilket rovdyr, der gemmer sig i træet lidt væk, giver kuldegysninger.

Optagelserne af to hanfugle på en australsk golfbane, der samler på farverigt menneskeligt plasticskrammel for at imponere hunner er både nuttede og en kærkommen anledning til at overveje, hvordan en fugls æstetiske sans er skruet sammen.

New Yorks falke er optaget, så man nærmest mærker farten i deres flugt ned mod byens fede duer.

Planet Earth II er fuld af scener, jeg vil se igen og igen. Scenen, hvor en øgleunge er på flugt fra, hvad den troede var en enkelt slange, er allerede legendarisk. Bjørnene i Rocky Mountains, der danser op ad træstammer for at gnubbe vinterpelsen af, fortjener også at blive det.

De klamme mangler

Fra et rottefobisk synspunkt er det udmærket, at Planet Earth II har valgt at fokusere på de dyr, man frivilligt opsøger i en zoologisk have. Jeg vil hellere se en adræt abe forsvare sit territorium end de klamme gnavere, som jeg formoder udgør et langt mere centralt element i de fleste byer end aber, plettede hyæner og vaskebjørne.

Alligevel er det et fravalg, der især bliver tydeligt i afsnittet om byer, som dog præsenterer os for et enkelt ækelt dyr: Monster Wels catfish er en invasiv rovfiskeart, som i en idyllisk sydfransk by har udviklet en forkærlighed for duer. Selv om den svagtseende blævrende klump af en fisk normalt holder til på havbunden, har denne bestand tunet sit sanseapparat til at fange duer, der slapper af ved floden. Slowmotionoptagelserne faciliterer et godt gys, mens sir David Attenborough med vanlig entusiasme forklarer, hvor stor en ændring af artens adfærd duejagten er.

Planet Earth II er ikke ude på at vende op og ned på den måde, vi tænker over naturen. Det er naturdokumentarer af den klassiske skole, som er ude på at fryde sit publikum og formidle en elementær fascination af dyrelivet i al dets mangfoldighed.

Det må man sige lykkes over al forventning, programmerne er vitterligt frydefulde. Og den fryd er nok ikke den værste baggrund for sir David Attenboroughs afsluttende formaning om at skabe en planet med plads ikke bare til os selv, men til alt liv på jorden.

’Planet Earth II’ bliver vist på DR i 2017 og kan indtil da købes på dvd eller Blu-ray.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ellen Hededal

Artiklen om "Må naturen iscenesættes er desværre meget svær at læse, idet kontrasten til hvid skrift og baggrund er for lille. Det kan heller ikke læses på e-avisen.
Vil I sende teksten på email?

Knud Kornerup

Ja,"Den planet har vi været heldige med" kan jeg heller ikke læse.
Det er selvfølgelig dejligt med en flot Information; men tænk også lige på at avisen først og fremmest skal kunne læses!

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, det er en ommer i papirudgaven. Det fantastiske foto af fuglene kommer heller ikke så meget til sin ret som på nettet her.