Læsetid: 4 min.

’Jeg ser fugtperlen på hendes let adskilte læber og ser hende igen i øjnene’

I sin nye bog ’Udtog’ inviterer billedkunstneren Christian Vind os med på en svimlende detektivisk rejse til nordeuropæiske kunstmuseer såvel som hans indre billedunivers
Christian Vind betoner i ’Udtog’, at vi ikke må nøjes med at kigge på selve billederne, men at vi skal lægge mærke til, hvad der befinder sig uden for dem, og hvad der binder dem sammen, og han deklarerer blandt andet sin kærlighed til Johannes Vermeers berømte ’Pige med perleørering’ fra omkring 1665.

Christian Vind betoner i ’Udtog’, at vi ikke må nøjes med at kigge på selve billederne, men at vi skal lægge mærke til, hvad der befinder sig uden for dem, og hvad der binder dem sammen, og han deklarerer blandt andet sin kærlighed til Johannes Vermeers berømte ’Pige med perleørering’ fra omkring 1665.

AP

6. januar 2017

Christian Vind er billedkunstner, men en ordrig af slagsen. Hans billedkunstneriske virke består derfor ikke kun af billeder, men også af bøger. Med udgivelsen af den nye bog Udtog kan han pryde sit cv med ikke mindre end syv bogtitler. De er alle kunstnerbøger, som har kultklassikerstatus blandt en snæver inderkreds.

De fortjener dog også alle et større publikum, for samtidig med deres høje grad af specialisering inden for det kunsthistoriske stofområde er de litterære bedrifter med stilsikker tonalitet og eksorbitant visuel associationsrigdom, som er funderet i en vidtfavnende og dyb viden om billeder. Det handler om billeder, billedhistorier og billedlæsninger. Og om Christian Vind.

Udtog er udformet som en uhyre velskrevet dagbog over kunstnerens 13 dage lange rejse i april 2016 gennem Europa på en interrailbillet, som han har erhvervet efter at have modtaget et uansøgt rejselegat.

Rejsen former sig som en tidstypisk version af dannelsesrejsen: uden mål, fuld af spontane indskydelser og omveje, men samtidig lagt nøje på skinner med indlagte  billedkunstneriske destinationer undervejs.

Christian Vind tager for eksempel til Amsterdam for at se Vincent van Gogh. Men han har forregnet sig på kunstnerens popularitet, som afstedkommer en velkendt museumsoplevelse: »Museet lukker 1.500 mennesker ind ad gangen, og det er praktisk talt umuligt at se noget som helst for kødannelser, audioguides og selfiestænger. Det er psykoakustisk stressfællesskab.«

Uden for billederne

Mesterværkernes utilgængelighed bereder imidlertid andre og mere sjældne oplevelser, for Christian Vind søger på Van Gogh Museum bort fra mængden og får i en montre øje på blandt andet den udstoppede isfugl, van Gogh ejede. Den ligner »en førerløs drone, et lille stykke ornitologisk science fiction«. Eller han bemærker den unge kvinde med hættetrøjen med den betegnende påskrift I’D RATHER BE SLEEPING i Rijksmuseums tætte menneskevrimmel.

Så snart Christian Vind kigger bort fra billederne, vokser samtidens billedvirkelighed frem for øjnene af ham. Han registrerer alt og får det på magisk vis til at forbinde sig på meningsfuld vis.

Igen og igen betoner Christian Vind, at vi ikke må nøjes med at kigge på selve billederne, men at vi skal lægge mærke til, hvad der befinder sig uden for dem, og hvad der binder dem sammen. Hans rejse gennem Nordeuropa sammenflettes på den måde med en mere associativ rejse i billedernes egne historier og logikker.

Som når han forelsket foran Johannes Vermeers berømte »Pige med perleørering« fra omkring 1665 deklarerer sin kærlighed: »Jeg ser fugtperlen på hendes let adskilte læber og ser hende igen i øjnene, tager bad i de øjne og følger gerne med hende ind i mørket.«

Sådan er det med billeder. De lader os leve i samme tid, altid, her og nu, på tværs af historien. Det formår Christian Vind at beskrive med smittende indlevelse.

Det er et gennemgående tema i Udtog, at rejsen er betinget af forskellige former for blindhed opspædet med et væld af klarsyn. Forfatteren beklager sig over sin ordblindhed, men billeder

synes at indprente sig uudsletteligt i hans hukommelse med fotografisk præcision. Trods ordblindhed mangler der heller ikke ord. Billeder forekommer omvendt ofte at være en mangelvare: utilgængelige, udvaskede eller decideret bortkomne. Christian Vind har med andre ord en masse at sige om både det synlige og det, som skjuler sig for os, indsigtens dumme dobbeltgængeri.

Det er, som om det hele springer fra en anden kilde, dybere end ordene. Som han skriver et sted: »Jeg tror, man er nødt til at identificere sig med billeder, når man står foran dem, gøre deres tankemæssige og kropslige erfaringer til sine egne.«

Spændingsroman

Egentlig er Udtog ikke så meget en bog, som det er en udstilling. En udstilling inde i hovedet på Christian Vind, der er mere end almindeligt veludstyret med kunsthistoriske fun facts, fabulationsevne og flair for tilfældighedernes determinerende poesi.

Læseren har den bedst tænkelige guide rundt i denne frapperende udstilling. Billedkunstneren Christian Vind forstår, at det vigtigste udstillingsæstetiske greb er fortællingen.

Det betyder, at den mentale udstilling, han guider læseren igennem over 80 sider i Udtog, er tilrettelagt som en fængslende udviklingshistorie, der sammenbinder vilkårlighed og skæbne. Som han selv skriver: »Billedkunst er den mest direkte måde at bevæge sig i tid og rum på.«

Det er alt andet end kedeligt. Uden at være en plot spoiler kan jeg nævne, at Udtog også kommer med en rystende afsløring af A.P. Møller Mærsks lidet fædrelandskærlige afhændelse af et berømt kunstværk, som burde være forblevet i Danmark, til en udenlandsk køber.

Alene Christian Vinds årvågne blik under en triviel tv-udsendelse om Store Danskere giver adgang til denne chokerende kendsgerning. Og sådan er der masser af skarpsindige og originale deduktioner i Udtog, der momentvis ligefrem kan læses som en spændingsroman.

Rejsen ender med hjemkomsten til Danmark, som imidlertid også har skikkelse af et billede, nemlig det danske pas’ visualisering af Kristus på korset i vikingeslyng fra Jellingestenen. Christian Vind holder ikke dette billede frem som en celebrering af danskhed og kristendom, men som en påmindelse om, hvordan billeder overleveres fra fortiden og bliver en – oftest ubevidst – del af vores nutid og selvforståelse.

Udtog er et stærkt underholdende, morsomt og tankevækkende bud på, hvordan billeder og kunst former os og vores kultur. Ejendommelig i sin fremstillingsform, men netop derfor påtrængende og nødvendig. Og lige til at stikke i lommen med sit handy format, hvis man selv skulle have fået rejselyst.

Christian Vind: ’Udtog’. Antipyrine. 80 sider, rigt illustreret. 80 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu