Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Vrangen ud på litteraturen

Webmagasinet Atlas’ bogtillæg #4 er nørdet, ujævnt og ude af trit med tidens forlagslogik. Med andre ord: Det er lige, som det skal være
Kultur
7. januar 2017
Webmagasinet Atlas’ bogtillæg #4 er nørdet, ujævnt og ude af trit med tidens forlagslogik. Med andre ord: Det er lige, som det skal være

For nylig trak Gyldendal stikket til det ganske vist hæderkronede, men i den sidste tid noget blodfattige litterære tidsskrift Kritik. Traditionen var åbenbart ikke et tilstrækkeligt stærkt argument til at modstå tidsskriftets stærkt vigende abonnementstal.

Selvfølgelig er det ærgerligt, at Kritik ikke længere er iblandt os. Omvendt bør vi ikke begræde lukningen, hvis bare andre litterære tidsskrifter og magasiner er i stand til forny og oplive en type medie, der på den ene side har kendt bedre dage, men omvendt burde have gode betingelser for at skabe sig en niche blandt de stadigt læsende.

Atlas gør et yderst hæderligt forsøg. Det lever fortrinsvist på nettet, men udkommer to gange årligt med et bogtillæg på tryk. Karakteristisk for den type publikationer er, at de bæres oppe og frem af energien hos de dedikerede idealister, der redigerer dem, skriver i dem, distribuerer dem – komplet upåvirkede af de store forlags logik.

Således også med Atlas, hvis bogtillæg der er al mulig grund til at hylde. Det er ambitiøst og spænder vidt i den nu fjerde udgave, der vender vrangen ud på litteraturen, så den rækker langt ud over snævre litterære interesser. Fra et portræt af den ungarske lyriker og skuespiller Géza Röhrig, bedst kendt fra sin rolle i Oscar-vinderen Son of Saul, til Alen Mešković’ rørende reportage fra et asylcenter med tilbageblik på hans eget ophold i en flygtningelejr i 1990’erne, over en feature om forlagsredaktørens rolle i dagens bogproduktion til et fint opsat interview med Orhan Pamuk.

I en kort tekst skriver Elisabeth Skou Pedersen om et andet tidsskrift, nemlig det i øvrigt fine, norske Vagant. Den norske redaktør Audun Lindholm mener, at litteraturen bør erkende sit slægtskab med den velskrevne journalistik. Den skal »muliggøre en journalistik, som lader idédebat, kritik og reportagegreb brydes mod hinanden«.

Og det er jo en glimrende ambition, der faktisk allerede lyder lidt som det, Atlas forsøger – og med dem andre på det smalle marked for litterært velfunderet journalistik. Initiativer som Zetland, Føljeton og ja, Atlas, er eksempler på nye medier, hvor man holder den journalistiske fane højt, men har modet og ambitionen om at skabe nye fortællinger fra et erklæret subjektivt udgangspunkt. Det kommer der mange – og lange – gode tekster ud af.

Atlas er ligesom sine amerikanske forbilleder nørdet nok til at tale ind i akademiske kredse, men bred nok i sin ansats til potentielt at kunne nå en større målgruppe, når man i stoffet ubesværet bevæger sig ud og ind af mainstream på nye og overraskende måder.

Bizart univers

Det er ikke alle prioriteringer, der er lige gennemskuelige. Men alene det forhold, at Atlas’ bogtillæg tager emner op, der ellers ikke lige er til at finde i den øvrige litterære offentlighed, legitimerer dets eksistens.

Hvor skulle man ellers læse kvalificeret på dansk om »bizarro fiction«. En upcoming genre, forstår man, der både er »sindssygt underlig, men også sindssygt interessant« og blander genrer, høj- og lavkultur i et bizart tankeunivers. I Ass Goblins of Auschwitz af Cameron Pierson er nazisterne i KZ-lejren en fusion af menneske og goblin – og røv. Bare for at nævne et eksempel.

Hvor skulle man ellers kunne læse Esben Schjørrings lange essay, »Jeg hader mad«, der er en personlig og kulturhistorisk hudfletning af den manglende dannelsesambition i tidens overstyrede madkultur.

Og hvor skulle man ellers læse Kristian Bang Foss’ grundlæggende helt mislykkede reportage, »Nervøsitet i nulfejlskulturen«, der handler om, hvordan forfatteren ikke lykkes med at komme inden for hos Moderniseringsstyrelsen, men må nøjes med at gå på café med en af dens ansatte. Det er en form for småborgerlig gonzo – en slags parodi på Hunter S. Thompson. Hverken skribenten eller vi bliver stort klogere på, hvad der egentlig foregår i Moderniseringsstyrelsen, men Bang Foss laver kylling i karry og har et leopardplettet dødningehovedcover på sin iPhone, der signalerer, »at vi har at gøre med en sjov og lidt skæv person«, som det muligvis ironisk lyder. Fornøjelig læsning.

Til gengæld er det vanskeligt at forstå, hvorfor fem kritiske linjer i Mette Høegs anmeldelse af Atlas’ Bogtillæg #3 i Weekendavisen skal danne udgangspunkt for et langt interview med hende, lavet af genstanden for hendes kritik, skribenten Victor Boy Lindholm. Bliver jeg så også interviewet næste gang, hvis jeg er lidt kritisk?

Men alt i alt er der adskillige timers god underholdning – og ny viden – at hente. Både for dem, der sætter pris på den lidt (drenge)nørdede fascination af det, der ligger uden for mainstream. Men også for dem, der sætter pris på den velskrevne og personlige journalistiske fortælling fra den litterære verden.

Kristoffer Granov m.fl. (red.): ATLAS Bogtillæg #4, Efterår 2016, 64 sider, 59 kr. i udvalgte boglader

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her