Læsetid 3 min.

Dagens bedste politiske analyse finder man i teatret

I Christian Lollikes groteske tolkning af danskerselvglæden i ’Erasmus Montanus’ på Aarhus Teater – og i Jacob Morilds raffinerede politikersatire i cabareten ’Så’ det’ på Café Liva
Verden bliver bogstaveligt talt sort-hvid og todimensionel i Christian Lollikes skarpe satiretolkning af Holbergs ’Erasmus Montanus’ på Aarhus Teater. Selv knapperne findes ikke i virkeligheden, men er malet på kostumerne.

Verden bliver bogstaveligt talt sort-hvid og todimensionel i Christian Lollikes skarpe satiretolkning af Holbergs ’Erasmus Montanus’ på Aarhus Teater. Selv knapperne findes ikke i virkeligheden, men er malet på kostumerne.

Emilia Therese
17. februar 2017
Delt 204 gange

Frygtløshed er der ikke for meget af i denne tid. Men to danske teaterkunstnere udviser netop imponerende courage: Iscenesætteren Christian Lollike i sin skånselsløse fortolkning af Holbergs Erasmus Montanus på Aarhus Teater – og performeren Jacob Morild i sin politiske satire Så’ det på Café Liva i Nyhavn.

Christian Lollike har påtaget sig rollen som vor tids Holberg. Som dramatiker blander han sig i alt, der rører sig i samfundet – og som iscenesætter giver han ordene barske former.

Hans begavede fortolkning af Erasmus Montanus er gennemført ekstrem i sin spydige fortolkning af den danske højredrejning og den fremmedangste skyklapklogskab. Her tilføjet et absurd korakkompagnement, som sætter forestillingen i skør familie med hans nylige, skrækindgydende flygtningeforestilling Living Dead.

Jorden er flad

I Erasmus Montanus spidder Lollike Holbergs historie om den studerende Rasmus Berg, der kommer hjem til landsbyens beboere med nyt latinsk navn. Hans familie og naboer er bare slet ikke interesseret i at høre om al hans nye viden. De vil hellere bare gøre, som de plejer. De tror ikke på, at jorden er rund. Til gengæld har de da altid være kristne …

Så er scenen kridtet op. Lollike og hans scenografer Gehrt & Grarup har gjort den danske verden helt sort-hvid. Her er alt enten-eller – og konkret todimensionelt og skåret ud i pap, lige fra den oppumpede gris til den minimale landsbykirke. Selv knapperne på tøjet er bare malet på. Det er den skønneste øjejoke.

Tungekys og Puch Maxi

Her skryder skuespilleren Andreas Jebro så i rollen som Erasmus Montanus - rapkæftet, irriterende og selvglad, men også netop så charmerende og musikalsk i al sin ynk, at ingen kan stå for ham.

Da han sætter sig på skødet af Lotte Andersens betuttede bondekonemor og lader hende nulre sit hår som en forvokset baby – og tungekysser hende så intimt, at det gibber i parkettet – så kan det nok være, at moderkærligheden bliver tjekket for kulturel korrekthed.

Og da han dyster med Zaki Youssefs bramfri lillebror, der har godt med kvindetække og en perfekt larmende Puch Maxi, så er alle vist enige om, at forskning er godt, men sorte penge er bedre. Her i Vorherres eget smørhul.

»Op al den ting som Gud har gjort,« som koret synger. Når de da ikke byder på en dræberpræcis, selvransagende udlægning af »Altid frejdig når du går«. Også krigsveteraner vil få gåsehud her.

Lollike har selv skrevet ekstra replikker til for at dræbe enhver tvivl om sin fortolkning. »I krigstider skal man ikke tvivle på, hvem man er,« lyder det for eksempel. Og det gør publikum så heller ikke efter 100 beske og vildt underholdende minutter om Danmark som nation bygget på kristne værdier.

Evig spindoktor

Samtidig står Jacob Morild på Café Liva som en nutidig Erasmus Montanus i sit eget onemanshow Så’ det. Her analyserer han de danske politikere synder og sammen. 

Jacob Morild på Café Liva som en moderne Erasmus Montanus.

Jacob Morild har sine faste revyfigurer, der udtaler sig om tidens tendenser: den indebrændte ægtemand og den svigtende far, men også fulderikken, Gentofte-borgeren og ikke mindst spindoktoren, der med en mobiltelefon ved øret kommenterer Christiansborgs uhyrligheder.

I denne cabaret er Jacob Morilds spindoktor mere eksakt end nogensinde. Han lægger ikke fingrene imellem. Alle fra Mette Frederiksen til Martin Henriksen og Thyra Frank – og Lars Løkke, der »har svært nok ved at følge med i Matador i forvejen«. Det er vidunderligt flabet, og desværre også uhyggeligt troværdigt.

Vi må konstatere

Jacob Morilds rødkindede vrede er oprigtig, når han dissekerer den globale trang til at stemme forkert. 

»Folk går ind i en stemmeboks, og så stemmer de forkert,« som han forklarer fænomenet. Han kan rask væk få ordet ’værre’ til at rime på ’terror’. Og han beskriver USA’s nye tilstand under ’den orange uhyrlighed’ med en verbal brutalitet, så ingen kan være i tvivl om fænomenets farlighed. Her kunne Danmarks udenrigspolitik finde nogle nyttige, nye formuleringer og ny handlekraft!

For Jacob Morild er ikke bange for noget. Han strækker sin ytringsfrihed helt til injuriegrænsen – med største smil og artigste stemmeklang til Eva Skippers hardcore kontrabas. Han harcelerer også over studieværters uhæmmede brug af udtrykket ’Vi kan konstatere …’ – fordi det egentlig bare betyder: ’Jeg mener …’

Men jo. Vi kan altså konstatere, at Jacob Morild er Danmarks modigste performer lige nu. Og at Christian Lollike er landets mest frygtløse teaterinstruktør.

Erasmus Montanus. Tekst: Ludvig Holberg (1723). Bearbejdelse: Dennis Meyhoff Brink, Tanja Diers og Christian Lollike. Iscenesættelse: Christian Lollike. Scenografi David Gehrt og Ida Grarup Nielsen. Lys: Anders Kjems. Lyd: Lars Gaarde. Aarhus Teater. Til 11. marts.

Så’ det. Tekst og performance: Jacob Morild – og Carl-Erik Sørensen. Musik: Eva Skipper – og Thomas Pakula, James Price og Nicolai Majland. Café Liva i Nyhavn. Til 25. februar

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu