Dostojevskijs oprør blev til digtning

Dostojevskij varmede med den lille roman ’Onkels drøm’ og med højt humør op inden de store værker og brugte privatlivet som et spejl af samfundskritik
4. februar 2017
Delt 5 gange

Dostojevskij kender man for de store romaners kor af stemmer, endeløse monologer og duellerende dialoger, hvor sproget blomstrer i væld af konkurrerende farver, ægte og forlorne kærlighedserklæringer, skænderier, snu manøvrer, bagveje og frontalangreb, flertydigheder og enfoldig snak, en uendelighed af retoriske greb, organiseret til en kakofoni af individuelle klangfarver.

Dette dramatiske sprogøre burde lede digteren direkte til skuespilscenen, men førte i stedet til disse enerverende og frydefulde konfrontationer af særegne skikkelser, komponeret i finmaskede mønstre, store handlingsformater og spændingskurver i kontraster, som også kendetegner humorens nådegave.

Noget af alt det er forberedt i den tidlige, mindre roman Onkels drøm, skrevet og udgivet i 1859, efter at den unge Dostojevskij (1821-81) havde udstået ti års straffearbejde i Sibirien, mistænkt for oprørske tanker. Hans oprør blev til digtning, her som en opvarmning inden de store værker, tænkt i en form som lystspil, men da skikkelserne ynglede i hans fantasi, krævede de andre rammer.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu