Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Gnags jagter (stadig) samtidens klang, men fanger den ikke

Gnags er tilbage efter flere års udgivelsespause med et sympatisk album, der dog ikke lever op til deres kunstneriske velmagtsdage. Det er især sangskrivningen, den er gal med, og en række af deres sange fra firserne virker mere aktuelle den dag i dag, end sangene på denne nye udgivelse
Kultur
3. februar 2017

Da Shaka Loveless i september 2015 var inviteret til at spille i debatprogrammet Vi ses hos Clement på DR2, valgte han at spille Gnags’ sang »Danmark« fra 1986 i stedet for at spille noget fra sit eget nye album, som han egentlig var inviteret ind for at promovere.

For i lyset af debatten om flygtningekrisen, der var rødglødende i Danmark, blandt andet på grund af Inger Støjbergs flygtningeannoncer, ville han udtrykke noget om danskhed, som han senere sagde til TV 2, og der passede Gnags’ sang bare bedre.

Meget tyder på, at han ramte plet, for optrædenen vakte en del opmærksomhed. Videoen fra showet blev delt ganske flittigt på de sociale medier, og Gnags’ cirka 30 år gamle sang virkede uendeligt aktuel med sit poetisk formidlede budskab om næstekærlighed og åbne grænser.

Nu er Gnags aktuelle med deres første album i ni år. Og her lægger de rutinerede musikskabere, der sidste år kunne fejre 50 års jubilæum som band, også an til at tage livtag med danskheden. Med næstekærlige budskaber og privilegietjek på danskernes vegne. Med kritik af præstationssamfundet og med en fornemmelse for det nære.

De har dermed begået et yderst sympatisk album, der grundlæggende svinger ret godt, men formidlingen, både melodisk og lyrisk, er ikke skarp eller relevant nok, hvilket desværre betyder, at det er nemmere at forstå budskaberne på pladen, end det er at føle dem.

Stadig reggae

Siden starten i 1966 har Gnags bevæget sig over en lang række genrer, men i 1980’erne udviklede de en lyd, hvor de på en eller anden måde formåede at kombinere elementer fra new wave, reggae og ’verdensmusik’. En slags dansk pendant til Talking Heads har jeg lyst til at sige, selvom dette ikke skal forstås som en en-til-en-sammenligning.

Musikalsk viderefører de denne lyd og stil på Nørd, og de gamle drenge svinger sgu grundlæggende ret godt med et overflødighedshorn af funky guitarer, bouncy trommer og svulstige synths.

Ligesom de også føjer nogle nye lyde til, såsom vocoder og nogle nyere synths.

Enkelte steder bliver det for poleret, ligesom det også nogle gange bliver for meget, men alt dette for at sige, at pladens musikalske fundament grundlæggende er ret solidt, og pladen skaber et ganske fint musikalsk rum, der for en del af sangenes vedkommende er ganske rart at være i.

Men pladen lader desværre en del tilbage at ønske i forhold til sangskrivningen. For sangene tager hverken fat i mit hjerte eller fucker med min hjerne, og den sympatiske Peter A.G. formår ikke – i denne omgang – at skabe det nummer, der slår benene væk under mig og viser mig verden, danskheden eller samtiden på nye måder.

Ingen gåsehud

Nummeret »Og så skinner vi så sølle af det« lægger for eksempel ret grundigt op til at ville tage livtag med danskheden. Men hvor sangen har mere eller mindre held med at bygge en dansk sommerstemning op, hvor fuglene synger, blomsterne er sprunget ud og solen skinner, så lander den bare alt for tungt på omkvædet med en pointe omkring – som jeg forstår det – at vi er dybt privilegerede i Danmark, og at vi ikke bruger de privilegier ordentligt:

»Så er det skønt at være dansker / det er ikke til at fatte / hvad har vi gjort at vi skal ha’ det så godt / og så skinner vi så sølle af det.«

Her stagnerer sangen i ret høj grad for mig, den forklarer mig tingene, mere end den får mig til at føle dem, også fordi melodien ikke rigtigt bliver svunget op til noget særligt.

Til sammenligning er jeg for eksempel på post-chorusset i »Danmark«, den fra 1986, ved at gå til af gåsehud, når Peter A.G. synger:

»Vi sætter spejle i solen / til alle der kæmper på skyggesiden / Og råber: Længe leve mangfoldigheden.«

Endnu værre bliver det på »Og så skinner vi så sølle af det«, når vi kommer til c-stykket. Her falder sangen mere eller mindre på gulvet for mig. På en melodi, der daler i både overbevisning og intensitet, synger Peter A.G. følgende tekst, som jeg simpelthen ikke forstår vigtigheden af:

»Der står et band inde i tivoli og synger, og nu drejer spotten ud mod publikum / du står med lukkede øjne der i solen, mens du synger og du føler dig lidt dum.«

Det får lov at stå for sig selv, men giv det et lyt og døm så selv.

Rammer plet

I sangskrivningen på Nørd er der dog enkelte lyspunkter – især i de stille sange. Der er noget på spil i nummeret »What is love«. Ikke fordi de rammer den lige i røven, men fordi følelsen af forbundethed med verden vibrerer relativt stærkt her.

Og så er nummeret »Ramte plet« en fin kærlighedssang, der med en enkel poesi – hvor Peter A.G. formår at balancere på knivsæggen imellem kliché/banalitet og originalitet – udtrykker lysglimtene i det længerevarende kærlighedsforhold.

Ingen af disse numre går dog ind i kataloget over de bedste Gnags-tracks, men de står som små glimt på en plade, som mest af alt virker som et oplæg til nye koncerter. Og set i lyset af, hvor vigtige Gnags har været for dansk musikhistorie, står den mest af alt som en parentes.

Gnags har fået os til at slingre ned ad Vestergade, og de har fået os til at klatre »op i en stang / Til det hjul de engang kaldte storkereden,« hvorfra de fik os til at råbe »Længe leve mangfoldigheden«. Nu beder de os – uden det store poetiske schwung – om at tage en pjækkedag.

Gnags: ’Nørd’ (Sony Music)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter A.G. Nielsen

GNAGS jagter stadig samtidens klang, skriver I i overskriften. NEJ! I Guder!
GNAGS jagter IKKE samtidens klang. For "den, der gifter sig med tidsånden, bliver hurtigt enkemand".
GNAGS jagter FREMTIDENS klang. Det er netop derfor Shaka Loveless kunne synge "Danmarks-sangen" levende 30 år efter, tumper.