Læsetid: 3 min.

’Gold’ viser guldfeberens forførende rush

Matthew McConaughey giver den gas i rollen som fantast og guldgraver i Stephen Gaghans rodede, men underholdende ’Gold’
’Der er guld i bakken.’ Kenny Wills (Matthew McConaughey) forsøger at overtale investorer til at smide penge i sin desperate jagt på en rig guldåre.

’Der er guld i bakken.’ Kenny Wills (Matthew McConaughey) forsøger at overtale investorer til at smide penge i sin desperate jagt på en rig guldåre.

Lewis Jacobs

24. februar 2017

Hvis man ikke selv har prøvet at grave efter guld, ved man slet ikke, hvad det handler om. Hvordan man slider og slæber og med sine egne næver graver slaggerne op af jorden.

Hvilken fantastisk følelse, det er endelig at finde guld. Og hvordan det ædle metal nærmest er elektrisk og sender bølger af energi gennem ens krop, når man står med det i hænderne.

Guldgraveren Kenny Wells (Matthew McConaughey) og hans makker, geologen Mike Acosta (Edgar Ramírez), er ved at forklare et rum fuldt af Wall Street-investorer, hvad guld egentlig betyder for dem, og hvorfor de er så uvillige til bare at overlade kontrollen med den rige guldåre, de har fundet dybt inde i Indonesiens jungle.

Det er nok ikke helt forkert at sige, at de to mænd, Kenny og Mike, har guldfeber, og at det for dem er en livslang, uhelbredelig sygdom, der får dem til at gøre tossede ting – men som altså også nu har bragt dem en succes af de helt store og mirakuløse.

Stephen Gaghans Gold, der er baseret på virkelige begivenheder – og en opsigtsvækkende guldsvindelaffære – foregår i slutningen af 1980’erne, hvor den lettere alkoholiserede fantast Kenny næsten har kørt det guldgraverfirma i sænk, som hans oldefar grundlagde mange år tidligere.

Da Kenny overtog firmaet i begyndelsen af 1980’erne, var det en stor, velrennomeret affære med flotte kontorer. Nu er det en afdanket størrelse, som holder til i en mørk bar. Finanskrise, dårlige investeringer og jordlodder uden guld har ødelagt meget.

Det gode liv

Men så er det, at Kenny pantsætter sin tålmodige kone Kays (Bryce Dallas Howard) guldur og rejser til Indonesien for at give drømmen om at ramme den store guldåre et sidste desperat skud. Han opsøger geologen Mike Acosta, der er lidt af en legende i minebranchen, og sammen drager de ud til det sted i junglen, hvor Acosta er overbevist om, at der findes guld.

De finder dog ikke noget med det samme. Stenprøverne, de sender ned ad floden for at blive testet, rummer intet guld, og snart er Kenny ved at løbe tør for penge. Et anfald af malaria er også ved at tage livet af den besatte mand, men da han efter mange ugers sygdom vågner af sin febertilstand, har Acosta godt nyt: Der er guld i bakken. Masser af guld.

Inden længe lever Kenny og Kay det gode liv – Mike foretrækker at blive i junglen – og alle de investorer og forretningsforbindelser, der tidligere skyede den upolerede, frembrusende Kenny som pesten, vender storsmilende og rygklappende tilbage. Det er dog ikke dem alle, der vil ham det lige godt, og spørgsmålet er, om han formår at holde fast i sit og Acostas guldfund.

Eufori og skuffelse

Kenny Wills er ikke noget entydigt sympatisk bekendtskab. Til at begynde med er han mest af alt en småsvindler, der prøver at lokke folks sparepenge fra dem for at holde liv i sin egen gulddrøm. Og da han får succes, bliver han en storskrydende drukkenbolt, som ikke kender til mådehold, og har så travlt med at vise verden, at han kunne, at han glemmer sin og konens fælles drøm om et nyt hjem og børn.

Kenny minder om en narkoman, der er afhængig af guld, og som er lige så deprimeret, når han ikke har noget, som han er eksalteret, når han har. Det er fremragende spillet af Matthew McConaughey, der udstyret med fremstående tænder, tyndt hår og konstant sved på panden bestemt ikke ligner sit sædvanlige, charmerende jeg. Og det er i høj grad skuespillerens fortjeneste, at Gold er blevet så underholdende en film.

Det ædle metals forførende, korrumperende egenskaber – dets gode og dårlige sider – er alle repræsenteret i Kenny og hans historie, som også er en advarende fortælling om, at vi alle er så forblændede af det forbandede guld, at vi nærmest beder om, at nogen tager røven på os.

Gold er lidt rodet sat sammen, og der er elementer, som ingen mening giver før til sidst – og nej, det synes ikke at være meningen – men den er kulørt og energisk, og den giver et godt indtryk af den galskab, som guldfeber er.

I mangel af bedre kan man vel sammenligne det med, når man selv skraber et Quick-lod og tror, man vinder en million, fordi beløbet dukker op to steder, men man i bedste fald må nøjes med 25 kroner. Man bevæger sig fra eufori til skuffelse i løbet af nogle få, meget spændte sekunder, hvilket giver et lille, forførende rush.

’Gold’. Instruktion: Stephen Gaghan. Manuskript: Patrick Masset og Jon Zinman. Amerikansk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu