Læsetid: 3 min.

’Lad os spise nogle makrelmadder’

Så er der igen pragmatisk kærlighedskampagne på DR1. Fjerde sæson af ’Gift ved første blik’ skruer ned for eksperterne og holder status quo på nervøse tandsmil
17. februar 2017

Der skal spises nogle makrelmadder, så meget ved jeg. Det fremgår af introen til DR’s realityprogram Gift ved første blik, hvor den temmelig nygifte deltager Camilla nærmest sukker: »Lad os spise nogle makrelmadder.«

Hun står i et køkken med ryggen til sin mand Nicolas, som hun har giftet sig med for rullende kameraer uden nogensinde at have mødt ham før. Præcis hvilken stemning, der er i det køkken, er ikke til at sige. Med en helt masse god vilje kunne Camillas opfordring lyde, som om hverdagen er indtruffet i lyntempo mellem de to deltagere, der efter planen skal bo sammen i fem uger, inden de tager deres ægteskab op til revision.

Med tirsdagens afsnit af Gift ved første blik – det andet af ti – i baghovedet lyder det mere som en halvt irriteret, halvt resigneret kvinde, der glider af i en konflikt. Hvis det var mig, der havde bestemt, havde jeg nok heller ikke sat Camilla og Nicolas sammen.

Man bliver så skide klog

Gift ved første blik gør sine seere utroligt bedrevidende. Det gælder mig, og det gælder alle, jeg nogensinde har diskuteret programmet med, og det er mange. Måske fordi bedrevidenhed er så velegnet som fællesaktivitet.

Vi ved, hvad casterne og tilrettelæggerne gør forkert, og vi diskuterer i vildskab, hvad deltagerne skulle have gjort anderledes i alle de scener, hvor de på lavdramatisk vis går forkert af hinanden. Det kan være et spørgsmål om, hvilken mel man køber til pizzadejen, en bestemt metafor brugt i en bryllupstale eller et interesseret, men måske lidt for jobsamtale-formet, spørgsmål om, hvilken bog den anden sidst har læst.

Læs også

Det eneste ved Gift ved første blik, der er bedre end anledningen til at være så skideklog, er fryden, når nogle af deltagerne faktisk finder hinanden og bliver glade. Det er som regel de rolige og tålmodige, det lykkes for. I de tre sæsoner, der indtil nu har været af programmet, er der to par, der stadig er sammen. Begge fra den seneste sæson.

Line og Michael tog det roligt, hvis den ene savnede den anden mere end omvendt, når de var væk fra hinanden et par dage, og nu bor de sammen i New York og er blevet gengift i Las Vegas. Randi havde aldrig gidet Niels, hvis ikke hun var blevet tvunget, for han var ryger, og det kunne hun ikke lide. Men Niels gad hellere end gerne med Randi og hendes familie på kræmmermarked, og nu har de to trukket sig fra offentlighedens søgelys for at passe sig selv og hinanden.   

Ensomhedens frysepizza

Dette års sæson byder også på mindst et par, der ifølge eksperterne udmærker sig ved at være loyale og tryghedssøgende. Ekspertkorpset udgøres af en præst, en antropolog og nogle psykologer med speciale i parterapi, sexologi og personlighedstestning. Der er skruet lidt ned for deres rolle i disse indledende afsnit. Ikke flere scener, hvor antropologen analyserer deltagernes køleskabe, som efter hendes eget udsagn giver hende en »unik indsigt i, hvad de godt kan lide at spise«.

Den pseudovidenskabelige grafik er også væk. Jeg savner den, for den var komisk og understøttede min skepsis over for eksperterne. De er stadig klar med løbende kommentarer og nøgterne analyser af deltagernes romantiske kompatibilitet. Jeg har opdaget, at sexologen Gert Martin Hald bruger ordet ’tiltrækning’, når den er der, og det lidt mere kliniske ’attraktion’, når den ikke er.

Jeg – og alle andre seere af programmet med intakt synssans – har også opdaget, at den ene halvdel af årets tryghedssøgende par, Christian, er tiltrukket af sin kone, Mette. Svagtseende har muligvis kunnet høre det på hans stemme. De to fornuftige unge menneskers liv før brylluppet blev fremstillet som den perfekte blanding af udmærket og trøstesløs.

Der var ikke noget i vejen med den enorme grå sækkestol, Mette sad i. Heller ikke med den ensomhedens frysepizza, Christian tøede op. Men det kunne godt være bedre. Hans betoning af ordet ’alene’ i beskrivelsen af sin hverdag var det perfekte oplæg til det tandsmil, der ikke så ud til at ville forlade hans ansigt foreløbigt. Men lad os nu (siger den bedrevidende seer).

Det sker tit, at den ene får saboteret sin forelskelse af den andens faktiske personlighed. Det kunne godt gå den vej for det midaldrende par Martin og Birgitte, der havde en fantastisk bryllupsdag sammen. »Jeg er committet. Jeg er committet,« sagde Birgitte.

Men umotiverede gentagelser af en påstand er et dårligt tegn. Det ved man, hvis man har set meget Gift ved første blik.

’Gift ved første blik’ sendes tirsdag kl. 20.45 og kan ses på dr.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu