Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Mord i forældregruppen

Nogen dør, og alle har hemmeligheder i det solbeskinnede Monterey, hvor miniserien ’Little Big Lies’ finder sted. Som så mange andre serier lige nu placerer den sig midt mellem komedien og dramaet
Kultur
20. februar 2017

Man vælger ikke selv de mennesker, der har børn i samme klasse som en selv. Det kan være besværligt og konfliktfyldt at skulle omgås de andre børns forældre og navigere i deres særlige måder at beskytte og promovere deres egne guldklumper.

Det er den omstændighed, der bliver taget til sin yderste konsekvens i HBO Nordics miniserie Little Big Lies om en gruppe mødre til førsteklasseselever i den velhavende nordcaliforniske kystby Monterey. Her går forældresamarbejdet op i en lidt mere end almindeligt spids spids.

Et mord lurer rundt om hjørnet

Little Big Lies er på en gang en humoristisk sædeskildring og et suspense-drevet morddrama. Fra første afsnit af i alt syv er det klart, at et mord finder sted under det årlige fundraisingskostumebal for forældrene.

Historien oprulles ad to parallelle spor: Den fortløbende skildring af skoleårets første uger og de gamle veninder Madeleine (Reese Witherspoon) og Celestes (Nicole Kidman) møde med den uglamourøse, men bundreelle enlige mor Jane (Shailene Woodley) afbrydes af glimt fra politiets pressemøde om det mord, der lurer lige rundt om hjørnet, og af klip fra forhørslokalet, hvor alle forældre og lærere kommer en tur forbi.

Pressemødeklippene fungerer som en tilbagevendende påmindelse om, at vi har noget grueligt galt i vente, mens forhørsklippene giver et kollektivt portræt af et snobbet og sladrevornt miljø, hvor hjemmegående og udearbejdende mødre bagtaler hinanden.

Ingen er for fine til at dømme de andre.

I denne solbeskinnede ormegård af ægteskabelige kriser og konkurrencedrevet yngelpleje ankommer bogholderen Jane, der bare gerne vil have sin søn Ziggy (spillet af Iain Armitage, som er lidt bedre end de fleste børneskuespillere) i den bedste offentlige skole.

Med sine flade sko, jeans og hættetrøje skiller hun sig ud fra de andre mødre. Både dem, der ser moderskabet som en karriere i sig selv, og dem, der balancerer det ved siden af deres bestyrelsesposter i Google og Yahoo.

Ved et tilfælde møder hun den konstant kværulerende næsten-fuldtidsmor Madeleine, der tager hende under sine vinger.

Det viser sig at være nyttigt at have allierede i forældregruppen, da Ziggy allerede den første dag bliver beskyldt for at tage kvælertag på karrierekvinden Renatas (Laura Dern) datter Annabelle. Madeleine og Renata hader i forvejen hinanden, så spørgsmålet om, hvorvidt Ziggy er voldelig over for Annabelle, er en kærkommen lejlighed til at optrappe konflikten.

Bag de flotte facader

Alle bor åndssvagt flot med panoramavinduer og havudsigt, og bag de flotte facader er den for stort set alle familiers vedkommende helt gal. Madeleine er ulykkelig over at se sine døtre vokse op og blive uafhængige af deres mor.

Hun er stadig bitter på den ældstes far og ikke mindst på hans nye kone, den irriterende psykisk afbalancerede yogalærer Bonnie (Zoe Kravitz). Ægteskabet med stabile og fornuftige Ed (Adam Scott) består af daglig drift og aflæsning af frustrationer, og Madeleine ser sig nødsaget til at blande sig i alt for at finde en eksistensberettigelse.

Hos Celeste og hendes machoforretningsmand Perry (Alexander Skarsgaard) er sex og skænderier blandet sammen i en voldelig pærevælling.

Hjemme hos Renata er stemningen bare hysterisk på en måde, som Laura Dern er perfekt til at spille. Det er næsten ikke til at se på.

Det er Reese Witherspoon til gengæld. Jeg ved ikke, hvordan hun bærer sig ad med at få Madeleine til at fremstå så elskelig og så urimeligt åndssvag på en gang. Det er som om, hun er lovligt undskyldt for at forveksle sine intrigante manerer med retfærdighedssans.

Som så mange andre serier for tiden befinder Little Big Lies sig i feltet mellem komedie og drama. Vi skal både grue for, hvad der sker, og grine ad dem, det sker for.

Det kan være en svær balance, og jeg kunne godt ønske mig, at der var skruet mere op for de komiske elementer i serien. Det gør overklassemelodramaet inkl. mordgåde lettere at sluge, at der findes replikskifter som dette mellem Madeleine og Ed om den ældste datters beslutning om at flytte hjem til sin far:

»Hun ville ikke flytte, hvis hun vidste, jeg havde kræft.«

»Men det har du ikke? «

»Nej, men jeg ville være villig til at få det, hvis hun bare blev.«

’Little Big Lies’. Manuskript: David E. Kelley. Instruktion: Jean-Marc Vallée. HBO Nordic

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her