Læsetid: 5 min.

Det er ikke nok at pege på det, der er indlysende fjollet

Det er et problem for sjovheden, når satire ikke er langt nok ude
24. februar 2017

Godt, man ikke laver satire. Jeg tror, det er svært.

Det, man laver, skal både være genkendeligt fra og forankret i den virkelighed, alle mulige mennesker har alle mulige problemer med. Og så skal de latterligheder, man har spottet, tages et nyt sted hen, så de satirehungrende masser får lov at se dem fra en ny side. Ikke let.

For radiosatireformatet Selvsving på P1 var tricket at konvertere aktuelle klicheer fra den aktuelle politiske debat til kendte og elskede popnumre. »In the Navy« blev til »I Nordea«, og det var værd at grine ad. Efter ti år med satiriske indslag hver fredag stoppede Selvsving i januar, begrænser P1’s satireflade sig nu til de ti minutters Platt-form, der bliver sendt på morgenfladen tirsdag til fredag.

Selv om jeg en enkelt gang har grinet af en dialog mellem to mænd, hvoraf kun én vil indrømme, at Trine Bramsen (S) udtaler ordet ’terror’ sådan her: [tarwor], må jeg indrømme, at jeg hører til de lunkne lyttere.

Platt-form er et sketchshow om blanke selvoptagede typer spillet af Mille Lehfeldt, Jacob Fauerby og Laus Høybye, der inkarnerer tidsåndens forskellige laster, brister og selvmodsigelser. Alle de træk, vi kan blive enige om er dårlige og på vej frem i verden.

Peger på ting, der er enighed om

En mand møder f.eks. en veninde på en café og brokker sig over, at hans tog blev forsinket af et selvmord (»Jeg synes ikke, man kan tillade sig at ulejlige andre mennesker, bare fordi man har fis i kasketten«).

Hun har købt kaffe til ham – tilmed en caffe latte, som mere end nogen anden varm drik nogensinde er blevet til en parodi på en metafor for det forkælede storbymenneske. Han fortæller hende, at det ikke er så godt, for han er blevet intolerant. Over for laktose, forstår man, mens hun misforstår ham, og tror, han taler om sin kynisme og irritation over for andre mennesker.

Der er også fiktive interview med politikere, som typisk taler over sig og f.eks. for den fiktive Martin Henriksens vedkommende afslører, at han har haft nogle vældig erotiske oplevelser i en hammam. Ikke så fremmedfjendsk alligevel.

Og så er der Krisetelefonen for ilandsproblemer, hvor karakterer ringer ind med problemer lige så små, som dem, virkelige mennesker typisk konfronterer nærværende avis’ brevkasse med. Hvad gør man for eksempel med grimme hjemmelavede gaver?

Platt-forms satire forbliver usjov, fordi den peger på ting, der allerede er bred enighed om. Såsom at kynisme og sundhedshysteri er dårligt, eller at SF har et problem.

Denne ofte gentagede sandhed skrev de sidste år en sang om, der er så lige ud ad landevejen, at den kunne fungere som kollektivt selvironisk teambuilding på partiets næste landsmøde: »Børnebanden skred / og vi misted’ alle vores talenter / nu spiller alle / på Mette Frederiksens tangenter.« Det er ikke nok at pege på det, der er indlysende fjollet. Men skal også pege på noget, man ellers ikke havde lagt mærke til.

For tæt på den vedtagne sandhed

Det er ærgerligt, når satiren begynder at minde for meget om den virkelighed, den skulle hænge ud, som tilfældet er med ilandstelefonen. Det problem deler Platt-form med Radio24syvs daglige satireprogram Podcastland, der holder skansen i den middagstime, der ellers har tilhørt Den Korte Radioavis (som vender tilbage i marts, gudsketakoglov).

I Podcastland taler en fiktiv lydkunstner Jonathan Ferries (spillet af Mathias Helt, der også stod bag det lystigt sludrende sommerprogram Er du sunshine?) om forskellige fiktive podcastformater, som er skæve, stenede og søgte, men meget sjældent mere skæve, stenede og søgte end så mange podcastformater, der faktisk findes.

Podcastland er ikke helt galt afmarcheret, man genkender helt klart det, programmet karikerer, og Mathias Helt er dygtig til at lyde som Tim Hinmann fra Third Ear.

I virkeligheden er problemet nok, at Podcastland slet ikke er langt nok ude. Det, jeg savner ved den dag til dags nyhedssatire, Platt-form leverer, og ved Podcastlands karikerede tidsåndsportræt, er udskejende temperamenter.

Derfor skal det blive godt at få Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun tilbage med den Den Korte Radioavis. Det hjælper på den afmagt, man kan føle i forhold til magthaverne, at de i det mindste bliver udstillet ordentligt.

Dumme røde lort

Hvis man for en stund lader magthaverne være magthavere og i stedet vender blikket mod den satire, der går på menige borgeres mærkelige måder at engagere sig i samfundet og deres eget liv på, sker der faktisk gode ting. DR3 har fisket den talentfulde satireduo Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag frem fra YouTube.

Gennem de sidste par år har de lavet korte indslag, der egnede sig vældig godt til at se som overspringshandlinger på sociale medier. De rammer især præcis med de korte sketches, hvor Rudbæk og Zuschlag spiller to kolleger, der diskuterer dagsaktuelle politiske emner med udgangspunkt i henholdsvis en myndig snusfornuft og en fuldstændig uanfægtet naivitet.  

Nu har Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag fået seks gange ti minutter til rådighed til satireprogrammet Generation SoMe. Det er ikke nyt at håne ungdommen nutildags for at være selvoptaget og skinhellig, og deres sketches om elitedatere, iværksættere og andre narcissister følger samme skabelon hver gang. Men de to spiller bare deres forudsigelige roller så skidesjovt og temperamentsfuldt.

Julie Rudbæk kan gøre alverdens dumhed genkendelig med en enkelt øjenbrynsbevægelse, og når Jesper Zuschlag laver trutmund, opstår der en opstyltethed af en anden verden. Et af de tilbagevendende indslag handler om karakteren Beate, der altid lige har indset, at hun skal være overlæge, skuespiller eller psykolog.

Når hun så bliver afvist fra Rigshospitalet eller Det Kongelige Teater løber hun rundt helt arrig med en selfiestang (endnu en tyk, fed og overanstrengt metafor for nutidsmenneskets dårskab) og sparker til lygtepælene i afmagt.

»Dumme røde lort,« råber hun ad noget tilfældigt plastik, der blafrer i vinden, og den diffuse vrede over livets barske realiteter er hundrede gange sjovere end de fleste politikerparodier.

’Platt-form’ kan høres på P1 tirsdag til fredag kl. 06.50 og 08.50 (genudsendelse). ’Podcastland’ sendes på Radio24syv hverdage kl. 12. ’Generation SoMe’ sendes på DR 3 og alle seks afsnit kan ses på dr.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu