Læsetid: 4 min.

Alt for Norge – eller hvad?

Jesper Christensen er mesterligt menneskelig majestæt i Erik Poppes ’Kongens valg’ om Kong Haakon VII og den tyske invasion af Norge i 1940
Med Jesper Christensen i rollen som Haakan VII tilbyder Kongens valg et befriende nuanceret portræt af den populære konge frem for at ende som ren nationalromantisk historielektion.

Med Jesper Christensen i rollen som Haakan VII tilbyder Kongens valg et befriende nuanceret portræt af den populære konge frem for at ende som ren nationalromantisk historielektion.

Camera Film

3. februar 2017

For to år siden fik vi herhjemme manuskriptforfatter Tobias Lindholms version af, hvad der skete, da tyske tropper gik over den sønderjyske grænse den 9. april 1940.

Spillefilmen 9. april (instrueret af Roni Ezra) anlagde et cykelstyrsblik på den skelsættende dag ved at lade dramaet udspille sig omkring områdets få soldater, som desperat prøver at få overblik over situationen og holde overmagten stangen. Der skulle cykles og lappes og slås, mens det politiske drama var langt fra den jyske muld, hvor soldaterne pludselig var i kampens hede.

Norske Erik Poppes historiske drama Kongens valg tager nu fat i den samme tid fra et norsk perspektiv, men folder mere storladent historien ud fra en række forskellige perspektiver. Time for time skildrer Harald Rosenløw-Eeg og Jan Trygve Røynelands manuskript begivenhederne de dage i april, hvor tyskerne invaderede Norge og bl.a. sendte Haakan VII og kongefamilien på flugt.

Her møder vi også unge soldater, når de i snefyldte landskaber skal bremse tyskernes indtog, og vi følger oberst Birger Eriksen på Oscarsborgs fæstning, som beordrer angreb på et invaderende tysk krigsskib i Oslo-fjorden. Men som filmens titel indikerer, er den primære fokus det politiske og royale drama, når den norske regering og kongehuset skal finde frem til den rigtige reaktion på de tyske krav om overgivelse.

De norske helte

Norsk film og tv har de seneste år taget fat i en række historiske helteskikkelser. Kon-Tiki genskabte eventyreren Thor Heyerdahls tur over Stillehavet, og Max Manus fortalte i et heroisk toneleje om modstandsmanden af samme navn. Senest kunne man i tv-serien Kampen om det tunge vand se flot filmede sabotageaktioner mod tyskernes produktion af tungt vand i Norge under Anden Verdenskrig.

Der har været fyret godt op under de nationale (mandlige) helteportrætter, men med Jesper Christensen i rollen som Haakan VII tilbyder Kongens valg et befriende nuanceret portræt af den populære konge frem for at ende som ren nationalromantisk historielektion.

Som folkevalgt konge af Norge siden 1905 havde danske Haakon VII bred opbakning i befolkningen. Filmen er en fin indføring i kongehusets status og komplicerede relation til det politiske liv, men Jesper Christensen skaber samtidig et engagerende portræt af en aldrende monark, som har haft mange år til at gøre sig grundige tanker om kongens rolle.

Den 67-årige konge har stiltiende ondt i ryggen og vil helst bruge sin tid på at lege med børnebørnene (bl.a. den siddende Kong Harald). Han har lært at skjule tanker og tvivl, når pligten kalder, og at vælge sine ord med omhu.

Der er en stolt facade, men Christensen får sprækkerne og nuancerne med, hvad enten det er i kongens bortvendte ryg eller hans eftertænksomme replikker. Som når han i et afgørende øjeblik smålakonisk konstaterer: Alt for Norge – eller hvad?

Menneskene først

Erik Poppe har altid sat det menneskelige drama i centrum, og hans seneste film har kredset om store, eksistentielle dilemmaer. De usynlige legede originalt med skift i synsvinkler, mens den udforskede det svære møde mellem en gerningsmand og moren til hans offer (Trine Dyrholm).

Senest udforskede Poppe (med Juliette Binoche og Nikolaj Coster-Waldau) både de professionelle og private konflikter forbundet med at arbejde som krigsfotograf i A Thousand Times Good Night.

Kongens valg har flere imponerende krigsscener med sænkningen af krigsskibet i fjorden, kampe i de forfrosne landskaber eller truende luftangreb. Men Poppe virker frem for alt interesseret i overvejelserne og samtalerne bag lukkede døre, når Haakon fortæller Kronprins Olav (Anders Baasmo Christiansen), hvordan man bør opføre sig som kongelig. Far og søn har vidt forskellige temperamenter, men man fornemmer et kærligt bånd mellem dem, og det klæder filmen at give plads til overleveringstankerne midt i kongekarrierens sværeste valg.

Også tid til tyskere – og lidt Tuva

Det er også interessant, at Poppe vil ind på livet af den tyske diplomat Curt Bräuer (Karl Markovics), som arbejder på at finde en fredelig løsning, selv om de tyske krav er for ultimative til at kunne kaldes en forhandling. Til gengæld er kvinderne mest til pynt. Tuva Novotny gør det fint i rollen som kronprinsesse Märtha (som må flygte til Sverige med børnene), selv om der ikke er meget at arbejde med.

Poppes faste fotograf John Christian Rosenlund skaber flotte, tidstro billeder, og Johan Söderqvists musik har både tikkende spænding, følelser og fremdrift.

På trods af de mange kvaliteter og den kongelige Jesper føles filmens spilletid på lidt over to timer alligevel lidt for lang, og som helhed er Kongens valg et temmelig traditionelt historisk drama. Det var måske derfor, at filmen ikke endte med en Oscar-nominering sammen med Under Sandet og En mand der hedder Ove, selv om den var Norges populære valg.

’Kongens valg’. Instruktion: Erik Poppe. Manuskript: Harald Rosenløw-Eeg og Jan Trygve Røyneland. Norsk (Biografer landet over)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det har gennem alle år været et vedvarende rygte, at Kong Haakon ikke var far til kong Olav (døbt Alexander), men at det var dronning Mauds læge.
Rygtet har holdt sig så længe, at det næsten er blevet en accepteret sandhed i Norge.
Det er måske grunden til, at de to mænd var så forskellige, selvom de ganske rigtigt holdt meget af hinanden.
PS.: Kronprinsesse Märtha flygtede ikke til Sverige, men til USA, hvor hun opholdt sig med sine børn under hele krigen, mens kongen og kronprinsen befandt sig i England.