Læsetid: 3 min.

Onkel Bernard læser Michel Houllebecq

Kan kapitalismekritik være en nøgle til Houllebecqs forfatterskab? Det mente Bernard Maris, fransk topøkonom og myrdet Charlie Hebdo-klummist. Nu får vi på dansk hans Houllebecq-læsning og sardoniske hudfletning af liberalistisk ’økonomisme’
22. februar 2017

Af format er det måske kun en pamflet, men af ambition er det et vidtspændende skrift, der inviterer os til et nyt og for nogle måske anderledes syn på Frankrigs internationalt bedst kendte og mest kontroversielle nulevende forfatter.

Michel Houellebecq er ikke den kryptoreaktionære, som hans foragtere på venstrefløjen og i den franske kulturelite siger, han er. Han er tværtimod sin tids største gennemlyser og kritiker af senkapitalismens verdensorden. Essayisten, der hævder dette, hedder Bernard Maris og var gode venner med forfatteren.

Var gode venner. For Bernard Maris, der også var en højt anset økonomiprofessor med sæde i den franske nationalbanks tilsynsråd, blev 7. januar 2015 mejet ned sammen med syv af sine redaktionskolleger på Charlie Hebdo.

Til dem, som viderebringer den ’snart gamle mands fortærskede udtryk og holdninger’, som var de sendt fra himlen, retter Christian Idskov et spørgsmål: Er I også blevet forført at Michel Houellebecqs socialdarwinisme?
Læs også

Maris var inspirator og storaktionær i satiremagasinet, hvor han skrev klummer under pseudonymet ’Onkel Bernard’, og Økonomen Houllebecq skulle blive den sidste bog, han nåede selv at udgive.

Ved et djævelsk skæbnelune udkom Houllebecqs seneste roman, Underkastelse, på selve dagen for terrordrabene, og forfatterens skildring af et Frankrig, der i en ikke så fjern fremtid kaster sig i en ’moderat’ islamismes arme, kunne således ikke blive omfattet af essayistens læsning.

Maris var i 1998 blandt initiativtagerne til den globaliseringskritiske bevægelse ATTAC og tilhører den sjældne race af økonomer, der foragter sin egen stand. I hvert fald for så vidt som økonomer gør sig selv til begrundere af den herskende liberalistiske orden og ’adfærdsrationaliteten‘ hos de frie agenter, der ideologisk tænkes at holde den oppe.

Maris affyrer såldes i dette skrift de mest grusomme polemiske salver imod økonomer, der udnævnes til »charlataner«, »banditter«, »ypperstepræster«, hvortil føjer sig mange andre skældsord. Alt dette forlener hans sardoniske hudfletning af vor tids dominerende ’økonomisme’ med en passioneret indignation, som er medrivende for læseren.

Gallisk vid

Som satiriker besidder Keynes-eksperten Maris litterær åre, kulturel horisont og gallisk vid (friktionsfrit gengivet i den danske oversættelse).

Det er absolut kræs for kendere og for yndere af fransk kapitalismekritik og fransk satire (og kombinationen heraf), at Den Franske Bogcafés lille entusiastforlag Bobo (velsagtens en sammentræning af bourgeos-bohème) disker op med den slags.

Spørgsmålet er imidlertid, om vi bliver mere originalt oplyst om Houllebecqs œuvre, og om denne indgang til forfatterskabet trods alt ikke miskender dets kompleksitet. Man sidder tilbage med det indtryk, at Houllebecqs misantropiske, kulturpessimistiske romaner med deres folkefærd af sørgelige antihelte mest af alt har været en anledning for Maris til at ride vante kæpheste.

Den kontroversielle franske forfatter  leverer en ætsende diagnose af vestlig blødagtighed, forsvarer prostitution, rehabiliterer miskendte forfatterkolleger og påtager sig æren for have bistået disse med at sætte franske intellektuelle frie til at tænke ud over forstenede venstrefløjshorisonter
Læs også

Den dimension i det houllebecqske værk, der således primært interesserer Maris, er, hvad man kunne kalde den materialistiske rædsel. Houllebecq beskriver menneskets irreversible forfald og ensomhed over for kærligheden og døden, men for Maris bliver det altafgørende, at bagtæppet herfor er den senkapitalistiske forfaldsform.

Houllebecqs antihelte har fået nok af alting, de bliver udmattede over neoliberalismens »kreative destruktion«, der driver dem rundt som hamstre i et hjul og tvinger dem ud i et infantiliserende forbrug af oplevelser og produkter.

Det, som Houllebecq ifølge Maris har forstået, er, at i markedskapitalismen må man hele tiden holdes i frustration og begære noget, man ikke har. Ellers kan der ikke være konkurrencesamfund og vækst.

Selv om Maris fremdrager mange overbevisende teksteksempler i sin læsning på dette, kommer han i sidste ende til at reducere hele tristessen og den moralske, kulturelle og sjælelige elendighed i Houllebecqs romanverden til symptomer på kapitalismens dårligdomme. Det er fremragende skrevet, men også lige lovlig letkøbt og lige lovlig symptomalt. 

Bernard Maris: ’Økonomen Houllebecq’, Bobo, oversat af Peer Bundgaard – Den Franske Bogcafés Forlag, 150 s., 180 kr. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu