Læsetid: 4 min.

Hvad var det dog, der skete?

Ny opera om Kaj Munk tager på prisværdig vis en gammel historie op, men mangler som drama enten rivende replikker eller medrivende musik
3. februar 2017

Hvad var det dog, der skete?

Mit vinterfrosne Hjertes Kvarts

må smelte ved at se det

den første Dag i Marts.

Det vers om den lille blå anemone kender mange stadig og måske som noget af det eneste fra digteren og præsten, Kaj Munks hånd.

Kaj Munks navn er nok i dag omgivet af lidt tvivlsomhed. Vi ved, det er noget med, at han blev henrettet af tyskerne, og at der er en tristhed omkring dette navn. For der var også noget med, at han selv havde været tyskervenlig? Hvordan var det nu? Var han egentlig nazist? Og hvad har han egentlig skrevet ud over »Den Blaa Anemone«?

I dag, hvor den historiske bevidsthed om mange ting, der skete i den krig, der er vores fortid, helt klart har brug for en afstøvning, er det en fremragende idé at bringe denne brogede skikkelse frem til nærmere refleksion og bekendtskab.

Komponisten John Frandsen og forfatteren Vilhelm Topsøe har lavet operaen Martyriet over Kaj Munks voksne liv – fra hans Hitler-begejstrede tid til dagen, hvor Gestapo henter ham. Det er en dramatisk kurve i sig selv egnet til kunstnerisk fremstilling. For hvordan er en mand kommet fra den ene yderlighed til den anden, og hvad sker der i sådan et menneske?

Den tematiske opgave er klar, men omfattende. Måske derfor har Frandsen og Topsøe valgt at vægte martyriet, så der er et fokus, en slags konklusion på Munks handlinger, og et begreb, man kan aktualisere dramaet ved med reference til vore dages religiøse martyrer. Gennem Munks indre dialoger og hans samtaler med sin kone Lise forsøger Topsøe/Frandsen at fremstille den mentale proces, der er tænkt som stykkets omdrejningspunkt.

Amatøragtig naturalisme

Operaen er en lille kompakt forestilling på ca. 75 minutter og scenografisk tilpasset et praktisk turnéformat med et rektangulært scenerepos med flytbare vægge. De to sangere samler og arrangerer selv de forskellige scener. Måske alene denne lidt for prosaiske samleselv-scene sammen med en klassisk gullig belysning, er med til at give stykket et præg af lige lovlig klassisk egnsteater.

Ideen om de nøgne træer set gennem vinduerne fra et ellers uudsmykket og utapetseret rum er god og kunne have stået skarpere, hvis det havde haft mere af det kolde, men dog spæde forårslys, der præger fotoet i programmet og som er så præcis en metafor for Munks skæbne.

Sagt på en anden måde fornemmede man i scenografien tiltag til noget poetisk, som når der åbnede sig en grav i gulvet og sneen dalede ned på Lises paraply, men som alligevel forsvandt i noget mere uambitiøst naturalistisk med et skrivebord, en radio, en stol, et kar med vasketøj.

Samme lidt amatøragtige naturalisme prægede også handlingen. Mange af scenerne og replikkerne gik med at føre ind i historien, som et handlingsreferat til publikum: her står jeg Kaj Munk og skriver begejstret om Hitler, nu har Hitler invaderet Danmark, nu er jeg Kaj Munk fortvivlet over, at jeg har støttet Hitler, nu snakker jeg med Gud, nu taler jeg til menigheden. Det er jo lidt svært. Laver man en parafrase over et liv eller vil man iscenesætte historien og fortælle den?

Martyriet vil lidt begge dele som en uddannende skoleforestilling, der også vil være kunst og også være samfundsdebat.

Et originalt ensemble

John Frandsen har komponeret Kaj Munks rolle for kontratenor. Som han selv skriver, spejles »undtagelsesmennesket« således i »undtagelsesstemmen«. Frandsens egen søn Morten Grove Frandsens stemme er en stærk en af slagsen og sang en flot Kaj Munk. Lises stemme er en forstandig mezzosopran meget smukt og stærkt sunget af Liv Oddveig Midtmageli. Begge karakterer synes at være godt hjulpede i Tine Topsøes instruktion.

Den instrumentale del udgjordes af ensemble Kottos, der er lidt af en begivenhed på den danske, klassiske musikscene. Deres besætning består af blokfløjter, cello, akkordeon og bouzouki og udover at være nogle fremragende musikere, kan de hive nogle rariteter op af deres instrumentbeholdning. Man må nok sige at ensemblet som sådan var mere originalt end musikken, der bevægede sig i forholdsvist enkle, gentagne motiver uden rigtig at udfolde sig.

Den smukke ordløse, instrumentale slutning kunne man godt have ønsket sig mere af.

Generelt er Martyriet en opera, der snakker for meget. Et teaterstykke, der vil være opera eller en opera, der vil være teaterstykke. Man savner enten medrivende musik eller rivende replikker. Og de sidste er der ellers nok af i Munks forfatterskab.

Jeg kan ikke lade være at smide et par one-liners fra hans prædikener fra 1942: »Vi maa begynde at elske vore Medmennesker, saa kan det måske ende med, at vi ogsaa holder af dem«, »Er Gud forpligtet til at pudre dig i Enden, naar du er træt af at sidde ned?«.

Eller denne her virkelig aktuelle i en tid med alternative fakta: »Hvad der var en Vittighed i Gaar, er fuld blodig Virkelighed i Dag«.

Og så den sanselige Munk ligeledes i en prædiken: »Gaa ud hen ved Aften og tæl Stjernernes Utal (…) Gaa ind igen til den kvinde, du elsker, og find i hendes Legeme det Under, der synes dig større endnu. Er hendes Brysters Form eller Duften af hendes Skød ikke skænket dig som en Naade, hemmelighedsfuld og ydmyggørende, som var det et sakramente?«

Der er meget Munk, jeg stadig har til gode at kende og jeg takker Martyriet for at støve denne historiske skæbne af for mig.

Man bør gå ind at høre denne opera – der spiller sidste gang lørdag på Takkelloftet, men forhåbentlig kan opleves senere på turné – som en opvarmning til nærmere bekendtskab med præsten, digteren og modstandsmanden.

’Martyriet’. Cumulus Teatret på Operaen. Musik: John Frandsen. Idé og libretto: Vilhelm Topsøe. Instruktion: Tine Topsøe. Scenografi og kostumer: Rebekka Bentzen. Kottosensemblet. Takkelloftet 28/1 til 4/2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu