To nydelige, velfriserede mennesker har nydelig, velkoreograferet sex, og det er gudsjammerligt kedeligt

Valentinsdag står for døren, og det er blevet tid til næste afsnit i sagaen om det stormfulde forhold mellem den håbløst romantiske middelklassepige Anastasia Steele (Dakota Johnson) og den dominerende milliardær Christian Grey (Jamie Dornan).

To år er der gået, siden vor fagre heltinde forlod den sexede sadist med den mørke fortid. I hvert fald i vores tidsregning. I Fifty Shades-universet er der nok nærmere gået et par uger, idet hovedpersonerne med deres egne ord er typerne, der hellere vil løbe end gå.

At filmen alligevel formår at være så gudsjammerligt kedelig, er faktisk noget af en præstation. Det vender vi tilbage til.

Smag for bondage

Fifty Shades – i mørket fortsætter, hvor første film slap, og indledes med et par scener, der er som revet ud af en kampagnevideo mod voldelige forhold, da en desperat og samvittighedstynget Christian Grey forsøger at vinde sin udkårne tilbage med løfter om, at han er en forandret mand, og at han aldrig vil klappe hende for hårdt i numsen igen.

Anastasia indvilger i at genoptage forholdet, hvis Christian lover, at de for fremtiden kun skal dyrke vaniljesex, men det viser sig hurtigt, at også hun har fået smag for bondage, Ben Wa-kugler og blide klask bagi. Og så er filmens hovedkonflikt faktisk overstået. Resten af plottet er strikket sammen af mere eller mindre tilfældige dramatiske hændelser fisket op af sæbeopera-rodekassen: Psykisk ustabile stalkers, pludselige helikopterulykker og drinks, der bliver kastet i ansigtet på rivalinder.

Det føles mest af alt som en tam pornoparodi på Dollars, eller som et lidt for langt forspil, der aldrig ender i en udløsning. I stedet lægges der op til en ordentlig rusketur i tredje film. Delayed gratification, kalder de det i filmen.

Skuffejern, ville vi nok kalde det, der hvor jeg kommer fra.

Reformeret bad boy

Nuvel, man er dømt til at blive skuffet, hvis man ser en erotisk film for plottets skyld. Men er det så i det mindste frækt? Næh. Ikke udpræget. To nydelige, velfriserede mennesker har nydelig, velkoreograferet sex, og der er ikke så meget som et kussehår, der stikker ud.

Oprindeligt lokkede Fifty Shades of Grey med sadomasochistisk sex, der var pæn nok til hr. og fru Danmark, men med Christian Greys sadistiske lyster behørigt tøjlet, er det element så godt som forsvundet ud af ligningen. Og så er der ikke ret meget tilbage.

Hvor Christian i første film forsøgte at lirke trusserne af Anastasia, forsøger Anastasia nu at lirke låsen til Christians plagede psyke op. Det er den klassiske historie om, at en god kvindes kærlighed kan frelse en skadet mand. En historie, som i parentes bemærket sjældent ender lykkeligt i virkeligheden, men det er vel derfor, Gudherren har skænket os fantasien. Og Fifty Shades – i mørket, der er instrueret af James Foley, skal åbenbart drives frem af fantasien om den reformerede bad boy.

Frygteligt vanilje

Således er der skruet ned for pisken og gevaldigt op for fisseslikkeriet. Faktisk tilbringer den navnkundige Mr. Grey en betragtelig del af filmens spilletid med ansigtet begravet mellem Miss Steeles lår, og det kan man jo kun hylde ham for.

Anastasia har til gengæld fralagt sig den blåøjede uskyld, der i første film gav hende et lettere enfoldig anstrøg, og det klæder historien, at hun i det mindste forsøger at give kontrolfreaken Grey lidt modspil. At Dakota Johnson stadig insisterer på at levere sine replikker med en intonation som en søvndrukken astmatiker, er der åbenbart ikke noget at gøre ved.

Så Christian får slikket noget fisse, og Anastasia får skruet sig ned i noget dyrt lingeri, og sammen får de talt en masse om deres følelser og om Christians moderkomplekser. Det er, for nu at bruge filmens terminologi, frygteligt vanilje. Så medmindre man tænder på at se andre pille hinanden i navlen, er man nok bedre tjent med at spare den biografbillet og i stedet blive hjemme med kæresten og en rulle sejlgarn.

Fifty Shades – i mørket. Instruktion: James Foley. Manuskript: Niall Leonard. Amerikansk (Biografer landet over)