Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Tynget og drevet af det britiske imperiums brutalitet

En mærket mand vender hjem til det depraverede London anno 1814 i Tom Hardys episodedrama, der svælger i klamhed, dysterhed og kolonialistisk ondskab
Kultur
10. februar 2017

Det kommer som et chok for folk, da James Delayney (Tom Hardy) i første afsnit af det britiske periodedrama vender hjem til London anno 1814 for at begrave sin far og modtage sin arv. Alle troede, han var død, efter at det slaveskib, han var påmønstret, sank ud for Afrikas kyst.

Alle undtagen faren, forretningsmanden Horace Delayney, som endte sine dage som en forvirret galning, der brændte sine ting af ved Themsens bred og stod der og råbte efter sin forsvundne søn.

Delayney-familiens indbyrdes forhold er mildest talt betændte: James’ mor var en indiansk kvinde, Horace købte for krudtpulver på en af sine rejser, som endte sine dage på sindssygehospitalet Bedlam. James’ halvsøster Zilpha (Oona Chaplin) er hans livs kærlighed og den eneste, han begærer.

Zilpha har imidlertid lagt deres forhold bag sig og er blevet gift med en streng skibsforsikringsagent, der i kristendommens navn sørger for, at hun skammer sig grundigt over sine synder.

Mellem Kompagniet og Kronen

Omdrejningspunktet i Taboo er det stykke land på Nordamerikas vestkyst, James Delayney arver efter sin far. Nootka Sound er ikke til andet end besvær, forklarer afdøde Horace Delayneys advokat, her findes kun klipper og indianere.

Imidlertid gør beliggenheden Nootka Sound til et fuldstændigt uvurderligt stykke land, fordi det giver adgang til den lukrative handelsrute til Kina. Det er afgørende, hvem der ejer området, når der skal drages en grænse mellem USA og de engelske kolonier i Canada som en afslutning på den krig mellem England og USA, der er i gang i 1814.

Hver eneste scene i Taboo er en magtkamp. James Delayney kæmper for at beholde Nootka Sound og skabe sig et liv i området med eneret på pels- og tehandel og langt væk fra den borgerlige moral og depraverede, skruppelløse levevis, der kendetegner London.

Han ved, hvad han vil have, og for at få det, konfronterer han advokater, amerikanske spioner, royale embedsmænd og topfolk fra Det Ostindiske Kompagni – handelskompagniet, der med sine enorme militære og forvaltningsmæssige ressourcer konkurrerer med kongehuset om magten over det britiske imperium.

Hvert eneste møde handler om stærke viljer, der tørner sammen, og James Delayney vinder næsten hver gang, for han er både stædig, udspekuleret og god til at slås. Han er udrustet med en salvelsesfuld røst, et stålsat blik, ejendomsretlige kundskaber og råstyrke.

Med sig hjem fra Afrika har han en pose diamanter, som han kan købe efterretninger for i Londons underverden. Med luderne og lejemorderne på sin side har Delayney en chance mod kompagniet og kronen, der kæmper indbyrdes om at franarre ham Nootka Sound.

En mærket mand

Taboo er skrevet af hovedrolleindehaveren Tom Hardy, hans far Chip Hardy og Steven Knight, der med gangsterserien Peaky Blinders også har portrætteret Englands kriminelle underverden anno 1919.

Der er et overskud af ideer til karaktertræk, hemmeligheder, der skal afsløres, og ugerninger, der skal hævnes. James Delayneys synsvinkel er heftigt ramt af posttraumatisk stress, og man ser og hører, hvordan større selskaber sætter ham i højeste alarmberedskab.

Kameraet snurrer rundt og musikken bliver påtrængende og truende. Traumerne flimrer ind over hans bevidsthed i form af korte erindringsglimt fra det synkende slaveskibs lastrum og hallucinationer.

Hallucinationerne er dog ikke kun udtryk for traumer, James Delayney har arvet og kultiveret en grad af synskhed og telepati fra sin indianske mor. Han kan besætte Zilpha og have en slags telepatisk sex med hende og regne ud, hvem af hans håndlangere, der vil forråde ham.

Hjemme ved pejsen udfører Delayney indianske ritualer, hvor han smører sin tatoverede krop ind i aske og fremsiger remser. Den bagvedliggende historie om hans mor, der hele sit liv i London blev præsenteret som italiener, lader til at blive udfoldet gradvist som et bagtæppe af kolonialismens grusomhed.

Det er tydeligt, at Delayney på alle mulige måder er mærket af denne grusomhed. Kampen mod Det Ostindiske Kompagni er ikke kun en kamp for at skabe sig et frit og udbytterigt liv. Det er også et hævntogt mod en brutal magtudøver.      

Hele tiden: vuggende brede skuldre

Visuelt er Taboo så gennemført, at det tangerer det stiliserede og ligner prangende teaterkulisser. Der er masser af elegante indstillinger med majestætisk arkitektur eller dårlig hygiejne. Byen er både dyster og rig, fuld af ødselhed og armod, skurke i guldbrokade og bundhæderlige ludere.

Ved Themsens bred ligger der drivgods og slimede alger. Her promenerer James Delayney frem og tilbage i dyb eftertænksomhed, og her skyller ligene af mennesker, der har generet de forkerte, i land.

Taboo svælger i klamhed, både i de ikke så få voldsscener, i dialogerne, der næsten uden undtagelse afslører, hvor afstumpede og selviske alle er, og i billedsiden. Skurkene kan kendes på deres mørke rande under øjnene og de fremtrædende lilla blodkar i huden, der har en gullig indendørs glød.

Det svulstige og almægtige, der kammer over i det klamme og infantile, står allerstærkest i portrættet af den utilregnelige prinsregent. Han fremstår som et billede på det perverterede ved hele det imperialistiske projekt med sin faktaresistens og sin maniske adfærd.

Kontrasten mellem al den guldbrokade, han er iført og omgiver sig med, og så hans udslætsplagede hud, er slående. Prinsregentens gemakker er indrettet med udstoppede eksotiske dyr fra de britiske kolonier, og desperate undersåtter bukker og skraber for deres verdensfjerne hersker. Den slags fascinerende scenarier er der ikke sparet på.

Til gengæld har jeg et problem med dramaturgien, der efter fem afsnit virker triviel. Hele tiden ser man hovedpersonen filmet bagfra i målrettet gang med vuggende, brede skuldre og let foroverbøjet hoved på vej mod nye frontale sammenstød med sine modstandere, der alle sammen er fine i tøjet og mindre pæne at se på end ham.

Der er masser af modstandere derude, nogle vil dræbe ham, andre vil narre ham, og en tredje fraktion af skurke vil købe ham. Alle udspionerer alle, men ingen andre end James Delayney er synsk.

Den måde, han kæmper sig gennem Londons forretningsliv og kriminelle underverden og det betydelige overlap, der er mellem de to, kommer næsten til at virke computerspilsagtig. Kampene bliver trivielle, både dem, der udkæmpes med næverne, og dem der udkæmpes med arveretlig snilde.

De første fem afsnit af ’Taboo’ kan ses nu på HBO Nordic.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her