Anmeldelse
Læsetid: 3 min.

Aarhus-rapperen Marwan vil have os til at tage vores partisaner på

Den danske rapscene er domineret af stærke stemmer fra provinsen med indvandrerbaggrund. Dansk-palæstinensiske Marwan fra Aarhus V opfordrer os til at gøre modstand mod magthaverne i samfundet, men formår ikke helt at formidle nødvendigheden af et sådant opgør
Kultur
3. marts 2017

Hvis man lige ser bort fra Suspekt og L.O.C., er dansk rap i disse år domineret af rappere med indvandrerbaggrund, der er vokset op af asfalten i forstæderne og provinsen.

En bevægelse, der for alvor tog fart omkring 2013, da dansk-iraneren Sivas fra Brøndby Strand udgav bangeren »D.A.U.D.A.«, og som lever i bedste velgående – ikke mindst efter den unge vejlensiske rapper Jamaika udgav EP’en SxB På Fri Fod sidste år.

Pladeaktuelle Marwan, en aarhusiansk rapper med palæstinensisk baggrund, har dog været på scenen længe inden boomet, blandt andet som del af det Aarhus-baserede Pimp-A-Lot-crew.

Siden han udgav debuten P.E.R.K.E.R i 2007, har han sat ord på erfaringen af at være indvandrer i Danmark og sat systemkritikken højt – det gør han også på sit nye album, Partisaner, med fødderne solidt plantet i en eksplicit venstreorienteret position.

Han gør det fint i glimt på Partisaner, hvor det især fungerer for ham, når han slipper grebet om sin samfundskritiske mission, og i stedet går helt ind i følelsen af at være en figur, der konstant mistænkeliggøres af samfundet, eller helt ind i stemningen på gaden i Aarhus V.

Men pladen strander desværre lidt i en mangel på lyrisk og melodisk nødvendighed og overskud, og den svinger sig aldrig derop, hvor det for alvor føles nødvendigt at hoppe med på hans oprør.

Tag din partisaner på

Marwan har fra sin karrieres begyndelse haft held til at få nogle prominente kunstnere med som featuring artists. På Partisaner får han opbakning af Bai D. og Klamfyr fra Suspekt, L.O.C., Wafande, Lord Siva og Chad D.

Han har en mission på Partisaner: Han vil have os til at tage vores partisaner på og deltage i bevægelsen, og han har fået sine venner med på den.

»Lad mig vise dig, hvordan du tager din partisaner på,« synger han på åbningsnummeret.

Partisaneren er både partisantørklædet, og det er en modstandsposition, man kan indtage, når man vil kæmpe imod magten – blandt andet symboliseret ved, at man tager sit partisantørklæde på.

Det bliver hurtigt klart, at det rappende jeg på Partisaner er kritisk over for den siddende regerings retorik og indstilling over for indvandrere i det danske samfund. Han mener, at vi skal vælte regeringen: »Vælt regeringen, vi har ikk brug for dem / Hver eneste dag er som et åbent sår.«

Tingenes tilstand får ham til at føle en meget presserende livslede. Han føler sig mistænkeliggjort af hele samfundet, som er alle hans medmennesker Gestapo-betjente, der har til opgave at overvåge ham:  »Alle øjne hviler på mig,« synger han på »Gestapo«. Det bliver så slemt, at »hele verden dufter af kvælertag«, som han og Bai-D synger på »Kvælertag«. Måske ikke mindst på grund af Israel-Palæstina-konflikten, som Marwan tidligere har udtalt sig kritisk om.

Aarhus V-veteran

Alt dette udgør for så vidt et fint nok udgangspunkt, men følelsen af nødvendighed kommer aldrig rigtig ud igennem højttalerne. Pladen strander lidt i nogle flade melodier og i lyrik, der ikke hæver sig over mængden af den type rap.

På »Partisaner« er motivationen for, at man skal tage sin partisaner på og kæmpe, for eksempel lidt svær at få hold på:

»Den go’e skurk, smilet dræber / Ærlig tyv, troende synder / Skyldig på fri fod, lovlig forbrydelse / Plettet af samfundet, dødens kys / Det’ kompliceret, simpelthen / Fredelig kriger, alle tiders fjende / Kære søster – kære bror / Det hele står klart, i drømmens gåder.«

Og pladen topper sjovt nok, når Marwan med opbakning fra L.O.C. giver lidt slip på missionen og synger en heftig ode til Aarhus V.

Her er den tunge æstetik sat ind i en melodisk ramme, der lader det fuldautomatiske gevær med hårde følelser og dystre stemninger. Som får den hakkende måde at rappe på til at komme til sin ret, og som formår at formidle følelsen af ghettoweltschmerz. Her får han gang i den følelses- og stemningsformidling, som det hele burde være bundet op på.

Marwan: ’Partisaner’ (ArtPeople)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her