Læsetid: 2 min.

Ensomhedsteater på speeddating

Hans Rønnes iscenesættelse af ’Lev menneske’ er en vidunderlig feelgood-forestilling om alle os, der er lidt mærkelige
Så står de der, side om side, i deres ensomme liv i Hans Rønnes forrygende iscenesættelse af Lev menneske. Måske er der også lige akkurat plads til os andre?

Så står de der, side om side, i deres ensomme liv i Hans Rønnes forrygende iscenesættelse af Lev menneske. Måske er der også lige akkurat plads til os andre?

Per Pedersen

17. marts 2017

Vi er alle sammen med på rollelisten i teaterforestillingen Lev menneske. Se bare selv! Her er de rasende, de irritable, de hypersensitive, de overgrundige, de retfærdighedshungrende, de udglattende, de konfliktskabende, de hjælpsomme. For Lærke Sanderhoffs nye stykke handler om helt almindelige mennesker.

Lev menneske er blevet en uimodståelig feelgood-forestilling. Det er en co-produktion mellem Odense Teater og TEATRET, og den bærer instruktøren Hans Rønnes stempel af medmenneskelighed – lige som f.eks. hans Som i himlen og Afdelingen for mindre planter. Hans Rønne skaber teater ud fra en smittende kærlighed til mennesker, der ikke passer ind i normerne, og Lev menneske vrimler med hudløse eksistenser, som netop han kan omfavne så ægte.

Stykket indledes af Klaus T. Søndergaard og Malene Melsens nydelige ægtepar. De sidder ved aftenkaffen og læser i to eksemplarer af den samme krimi – de har lovet hinanden ikke at læse forud, så de ikke kan røbe noget. Parforholdets kvælende regelsæt er kærligt parodieret: »Er du træt?« »Nej!« »Men du gabte ellers lige …«

Kitsch for en guldfisk

Sådan slider de stille hinanden ned. Så når Klaus T. Søndergaard endelig vrister sine hofter løs til lidt showdance, bliver der kåd uro på tilskuerrækkerne. Og når Malene Melsen udlever sin drøm om at blive privatdetektiv, er spændingen større end i hvilken som helst krimi. Det er vidunderligt skuespil.

Marie Mondrup tager til gengæld prisen som sæsonens sortseer. Hendes krævende, gravide kvinde på speeddating er en himmelstormende præstation. Man føler i hvert fald med Martin Fredbergs fredsommelige og selvudslettende beundrer, der kommer med en guldfisk i en plasticpose – som gave fra den ene ensomme til den anden. Den store brovter er til gengæld Bo Stendell Larsens anarkist, der brokker sig over alt – når han da ikke blærer sig med en løgn. Han er ulideligt god med sit hvide 70’er-pagehår.

Om Lev menneske så ikke er en kitschet forestilling? Jo da. Gitte Baastrups scenografi er en herlig rodebunke af gamle snedkermøbler, der er kasseret – akkurat ligesom disse mennesker. Kisser Rosenquists lysdesign tegner komiske lyspile mellem de uelskede gemytter, og musikken af Søren Siegumfeldt er perfekt i sin kiksede poptone af musakligegyldighed. Alt scorer på hitlisten over dårlig smag, og det er trygt og godt.

Så hvem vil ikke gerne være guldfisk i en Hans Rønne-forestilling? Ja, jeg spørger bare.

’Lev menneske’. Tekst: Lærke Sanderhoff. Iscenesættelse: Hans Rønne. Scenografi: Gitte Baastrup. Lys: Kisser Rosenquist. Musik: Søren Siegumfeldt. Co-produktion mellem TEATRET og Odense Teater. Turné. Oplevet på Mungo Park Kolding. Spilles også på Folketeatret 21.-25. marts 2017

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu