Læsetid: 4 min.

Gades mesterværk ’Elverhøj’ fremført mesterligt i technicolor

Kan man tude over et gammelt dumt eventyr om en mand, der ridder ud og lægger sit hoved til Elverhøj for dernæst at ende død for fødderne af sin mor? Det kan man i hvert fald
3. marts 2017

Niels W. Gade fyldte 200 år sidste onsdag, og der er meget at grave op af dyndet fra den glemte stjernes storhed.

De fleste er taget lidt på sengen over hans jubilæum, for selv i musikkredse er der meget få, der har et større kendskab til manden, som på et tidspunkt var den største musiker og komponist i Europa.

De fleste kender brudevalsen, nogle kender sangen »På Sjølunds fagre Sletter« og absolut ingen kender det korværk, DR havde på programmet allerede sidste uge, Comala.

Der er meget, der skal genopdages i det kommende år for at forstå, hvad det er, vi fejrer. Alene historien om Niels W. Gade, der som violinist ikke fik lov at komme ind i kapellet for dernæst at springe ud som komponist og inviteres til Leipzig af selveste Mendelssohn, blive venner med Mendelssohn og Schumann og ende som dirigent og chef for Leipziger Gewandhausorchester. Niels W. Gades storhedstid er uden sidestykke og alligevel er den glemt.

Tilbage igen fra Leipzig grundlagde Gade det klassiske musikliv i København.

En af Gades største successer og bedste værker er balladen Elverskud. Teksten er hentet fra gamle sagn om elverfolket og hedder på tysk Erlkönigs Tochter.

I anledning af komponistens fødselsdag havde Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen kastet sig over værket sammen med DR VokalEnsemblet til en opførelse i DR Koncerthuset.

Elverskudt

Elverhøj og ellehøj og elverpiger og ellepiger hører til mosen og ellekrattets og mosens mystik. Sådan ét, som man har lige på den anden side af vejen fra DR Koncerthuset, hvor Fælleden begynder.

En fin gang- og cykelsti skærer gennem moselandskabet og danner pendlervej for mange cyklister fra broerne til Ørestaden, og fra stenbro til stenbro får man sig lige et kig ind i et ufremkommeligt landskab, som man lige så meget nyder på den korte strækning i måneskin, som man ville ængstes ved at stige af cykelhesten og drage ind i det.

Måske mest angst for menneskelort og hjemløsestemning, men også bare for dét, at der er et helt andet liv i et helt andet tempo, og for det vildnis ens eget liv næsten synes bygget op som et værn imod.

Der skal ikke store norske bjerglandskaber til eller tyske, mørke skove, men bare det jævne danske krat, der fandtes og findes i både elverkongens, Niels W. Gades og vores, tid for at leve sig ind i Elverskud og angsten for hullet i ryggen.

Balladens hr. Oluf kan ikke finde hvile aftenen før sin bryllupsdag, men må ride ud i det farlige ellekrat en sidste gang og møde den følelse, der splitter ham, nemlig tiltrækningen af den mørke elverpige, der er kontrasten til hans lyse brud. Men elverkongens datter, som han heller ikke vil blive hos, forbander ham, og han vender hjem ’elverskudt’ og døende.

Hvordan denne altmodische historie kan fængsle og betage har at gøre med ellekrattets nærhed. Hvordan historien kan forløses har at gøre med Gades geniale musik, og hvordan musikken kunne genskabes har at gøre med musikerholdets genialitet.

Glansfuld technicolor

Som barokorkester er det Concerto Copenhagens speciale at gøre gammel musik levende blandt andet ved at spille på originalinstrumenter, altså instrumenter fra samme tid, som musikken er komponeret.

At udsætte Gade for en sådan ’nyfortolkning’ havde den effekt at udradere gamle indspilningers patinerede indtryk og gav et nyt overraskende billede af Gades musik i glansfuld technicolor.

Udgangspunktet var desuden Gades eget originalmanuskript og teksten den tyske udgave. Argumentet er stærkt: Gade brugte selv den tyske tekst, og i hans tid blev værket opført omkring 250 gange i udlandet, naturligvis på tysk, mod 10 gange herhjemme. Og bum, så får man ørerne op for Erlkönigs Tochter som et værk af international patos i stedet for som dansk nationalklenodie.

Helt overordnet kunne Concerto Copenhagen og Vokalensemblets opførelse af Elverskud noget helt særligt: Man blev ængstelig, måske endda bange. Lige så smukke landskaber og stemninger Vokalensemblet sang frem lige så uhyggeligt suggererende spillede syge fløjter og hypnotiserende triangel.

Lars Ulrik Mortensen kan noget med at springe et akademisk ’som om’ over. Angst er angst. De tre solister havde carte blanche til at give sig hen og gjorde det. Ivonne Fuchs som ængstelig mor, Johannes Weisser som martret Hr. Oluf og Sophie Junker som suveræn elverkongedatter.

Fuchs’ smukke moderlige stemme var klangbund for hele dramaet, mens Junckers sopran i al sin forførende sensualitet skiftede fra let vibrerende barokslankhed til skarp, henrettende romantik, og Johannes Weisser kæmpede med det for sin stemmetype høje parti til en enestående død: et langt behersket diminuendo, en langsomt døende tone trukket ud i magisk tid.

Også med koncertens første halvdel, hvor Concerto Copenhagen lagde sig ud med Beethovens 2. symfoni, fik man ørerne op for, hvordan Coco kan pudse ikke bare barokmusik, men nu også klassikkens musik af til en sand 3d-oplevelse.

Det er energisk, det er lidenskabeligt, det er ironisk, det er fjollet, og det er dybt alvorligt. Desuden er der en nærmest sælsom kontrakt mellem dette ensemble i sin romantiske udgave og koncertsalens akustik.

Hvis der er noget, Lars Ulrik Mortensen i det hele taget kan, er det at åbne. At åbne ørerne, at åbne musikken, at åbne følelserne, at åbne sindet og i sidste instans også hullerne, så tårerne og så videre løber, og hullet i ryggen står åbent – og så selv Gade bliver en mand, man føler, man kender.

Niels W. Gade: ’Elverskud’. Concerto Copenhagen og DR VokalEnsemblet. Dirigent: Lars Ulrik Mortensen, sopran: Sophie Junker, alt: Ivonne Fuchs, baryton: Johannes Weisser. DR Koncerthuset. Lørdag den 25. februar 2017

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Einar Carstensen
Einar Carstensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu