Læsetid: 4 min.

Da Herta Müller mødte Marcel Proust på Karen Blixens farm

Madame Nielsens kærlighedsroman er en stilistisk kraftpræstation og et rungende postulat
1. april 2017

I sin stadige, rastløst stædige afprøvning af nye udtryksmuligheder, former og litterære genrer er Madame Nielsen (som han/hun jo for tiden kalder sig) nu nået til den store, altomvæltende kærlighed, »den kærlighed, der som det historiske øjeblik flår menneskene ud af tiden, verden og dem selv«, og som hensætter os »i en helt anden verden, gudernes mytiske verden«, hvor vi ikke er skabt til at kunne overleve.

Den desværre ret tynde røde tråd i fortællingen udgøres (eller skulle man forsigtigvis sige: »hævdes at være udgjort«?) af det vanvidssitrende, korte forhold mellem en kunstnermand fra Danmark og en ung, navnløs, i Milano afhoppet rumænsk balletdanserinde. At der overhovedet er blevet en (lille) roman ud af det, skyldes hovedsagelig tre forhold:

For det første at forfatteren har følt trang til, endnu en gang, at promenere sin evne til at forme uendeligt lange, arabeskagtigt slyngede sætningsperioder pumpet op med appositioner, opremsninger og adverbielle indskud.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu