Læsetid: 3 min.

Holberg i Vendsyssel er højaktuel

’Det er sateme absurd, det der!’ råber Niels Klim i begyndelsen af sin underjordiske rejse. Holbergs roman er forlægget og stedet det nybyggede Vendsyssel Teater. Historien er godt nok absurd, men temaerne er topaktuelle og oplevelsen i top
Imponerende iscenesættelse af Niels Klims underjordiske rejse på Vendsyssel Teater. Foto: Benny Rytter

Imponerende iscenesættelse af Niels Klims underjordiske rejse på Vendsyssel Teater. Foto: Benny Rytter

Benny Rytter

24. marts 2017

Integration og forskellighed er omdrejningspunktet i Peter Schrøders iscenesættelse af Niels Klims underjordiske rejse på Vendsyssel Teater, hvor Anna Bro og Thor Bjørn Krebs har skabt en helt ny og aktuel dramatisering af Holbergs roman fra 1741.

Med garvede navne som Asger Reher og Susanne Heinrich på rollelisten er forventningerne høje, og de indfries til fulde. Carsten Svendsen leverer en kraftpræstation i rollen som Niels Klim – bacheloren fra Københavns Universitet, som mener at være skabt til noget større og beslutter, at han vil udforske en underjordisk klippehule i sin hjemby. Klim falder helt ind i jordens indre, hvor han møder en række forskellige væsner og ikke mindst samfundsnormer.

Svendsen er på scenen fra start til slut, holder energien oppe og levendegør Klims udvikling fra ambitiøs ung student til falden, magtsyg hersker.

Cirkelrundt scenerum

Med Niels Klims underjordiske rejse bliver et nyt, stort teaterhus midt i Hjørring indviet. Moderne arkitektur med fokus på sanselighed i materialevalg og alsidige opholdsmuligheder både inde og ude. En stor, åben foyer med en café og tre multifunktionelle sale giver huset karakter af tværkulturelt knudepunkt.

Forestillingen spilles i husets største sal, som ret utraditionelt er rund og udfordrer iscenesættelsen til nytænkning. Placeringen i en cirkel spejler fortællingens lokation på jordens inderside. Vægge og gulve er, som størstedelen af Klims påklædning, holdt helt i sort.

Publikum sidder næsten hele vejen rundt om scenen og på balkonen. Både Klim og de øvrige medvirkende formår konstant at skifte spil- og blikretning, så hele publikum – oppe og nede – bliver tilgodeset.

Eilev Skinnarmos scenografi er enkel og udgøres i størstedelen af forestillingen af det bare scenerum. Det understreger ikke kun det effektfulde i brugen af lys og lyd, men viser også de mange tekniske muligheder, det nye scenerum byder på.

Da Klim falder ned gennem klippehullet, bliver han først hængende midt i tomrummet, hvor lysdesigner Mikael Sylvest med lys på loftet og de øvre dele af væggene skaber en stjernehimmel.

»Jeg er dumpet ind i det indre univers og blevet til en stjerne. Stella Klim,« råber Klim. Det første kim til det klimske storhedsvanvid er sået.

Overbevisende underjordiske væsner

Verden på jordens vrangside viser sig alsidig. Hvor der er skruet ned for kulisserne, er der skruet op for kostumerne og mængden af medvirkende med 15 skuespillere på scenen i detaljerede kostumer. Det første land, Klim lander i, bebos af levende træer med blade, nåle, kogler og grene, der ligner virkelig fauna. De første af mange fabelagtige kostumer, der viser sig forestillingen igennem.

Træerne, spillet af bl.a. Sune Kofoed, Jørgen Bing og Morten Christensen, dyrker langsomheden med bløde bevægelser og rolige, brummende baslyde. Som træer, der knager, når de svajer i vinden, minder de om de store, levende træer fra filmatiseringen af Ringenes Herre.

I forestillingen såvel som i Holbergs roman forekommer en lang række væsner, der vanskeligt kan gengives på scenen. Det løses elegant med en kombination af lyseffekter og Thomas Holmstrøms lyddesign. Klim går til kamp mod en tiger. Publikum ser den aldrig. Men den dybe, højlydte knurren fra et kæmpemæssigt kattedyr mærkes som en vibreren i gulvet, i hele lokalet. Det er en tiger.

I den sidste verden møder Klim mennesker. De svageste blandt alle arter. En race, han kan forme og dominere. Her når han samfundets top. Gifter sig og bliver kejser.

Verdener skabt af lys

De forskellige rum og verdener i forestillingen skabes af lyset. Grønligt lys hos træerne, gult hos aberne, rødligt hos solgudsdyrkerne. En enkel, tydeligt afgrænset lyscirkel skaber en intimsfære i Klims soveværelse. På skindet af én af de faldne tigre tager han sin hustru.

»Jeg er skaberen af det femte monarki,« råber Klim og markerer et klimaks både seksuelt og for sin æra som hersker for alle landene på jordens vrangside.

Magtsygen tager overhånd. Klims forsøg på at civilisere den indre verden gør ham umenneskelig. Selv hustruen Ralac i Kirstine Hedrups skikkelse vender sig imod ham.

»Før du kom, havde vi ikke blod på hænderne.«

Holbergs roman er skrevet i en anden tid. Næsten 300 år før nutidens udlændingedebatter i Europa. Men temaerne om forskellighed, fremmedhed og magtsyge fremstår både eviggyldige, højaktuelle og veludførte i denne nye dramatisering.

’Niels Klims underjordiske rejse’. Medvirkende: Carsten Svendsen, Susanne Heinrich, Asger Reher m.fl. Instruktør: Peter Schrøder. Manus: Thor Bjørn Krebs og Anna Bro. Scenograf: Eilev Skinnarmo. Lys: Mikael Sylvest. Lyd: Thomas Holmstrøm. Spiller på Vendsyssel Teater frem til 12. april

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu