Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Katinka taler på godt og ondt igennem poppens megafon

Det danske band Katinka startede med at lave skrøbelige ukulelesange, men sigter på deres debutalbum efter en mere storladen poplyd. Det gør de fint, men de bevæger sig dermed væk fra deres største styrker. Alex Vargas albumdebuterer med en mastodont af en plade, der er velsmurt, men som godt kunne have været endnu mere fokuseret
Katinkas debutalbum, ’Vi Er Ikke Kønne Nok Til At Danse’, er en  veludført plade med masser at komme efter, og Katinka – som bandet med Katinka Bjerregaard i front altså hedder – har sit helt eget vigtige ståsted i dansk musik.

Katinkas debutalbum, ’Vi Er Ikke Kønne Nok Til At Danse’, er en  veludført plade med masser at komme efter, og Katinka – som bandet med Katinka Bjerregaard i front altså hedder – har sit helt eget vigtige ståsted i dansk musik.

Finn Frandsen

Kultur
31. marts 2017

Katinka har engang givet mig gåsehud på en husbåd. Det gjorde de med nummeret »Du rejser«, da de spillede til en alternativ intimkoncert ved Frost-festivalen sidste år på husbåden Birthe Rønn, der lå og vuggede for enden af Enghave Brygge.

Ikke alene balancerede Katinka perfekt på intimkoncertens knivsæg. På den knivsæg, hvor det så let bliver for meget, men hvor det altså også kan blive decideret magisk.

Deres sange, og ikke mindst »Du rejser«, passede perfekt til at blive sunget i en dagligstue, der konstant – hver gang en anden båd kom forbi – var ærlig omkring, at tilværelsen og selv dagligstueidyllen er størrelser, der kan rystes af ringe i vandet.

»Sejler du stadig på bølgepap/ bor på luftløse kasteller,« sang Katinka Bjerregaard, der er forsanger og sangskriver i bandet, til en person, som meget gerne måtte komme tilbage meget snart. »Kan du høre, du skal være her/ kan du høre, at jeg ikke kan være alene mere.« Og så sneg gåsehuden sig ind på mig.

På deres debutalbum, Vi Er Ikke Kønne Nok Til At Danse, forfølger de stadig det ærlige dagbogspoetiske udtryk, som de formede på deres første to EP’er, og som de har høstet priser og lyttere på. Men de forsøger samtidig at knytte an til en mere storladen form for poprock.

Resultatet er en ganske stærk plade med nogle solide popnumre. En plade, der altså viser nye sider af Katinka, og som rykker ved balancen imellem det subtile og det tydeliggjorte. På godt og ondt.

For det klæder ikke ubetinget Katinka at lade projektet vokse på denne måde. Det er lidt, som om de i den proces glemmer, at deres helt store force måske faktisk ligger et andet sted end i den storladne popsang, og at det ikke nødvendigvis er de sætninger, der råbes ud igennem poppens megafon, som taler det stærkeste sprog.

Katinka med sangen 'Du Tænker Ikke'.

Kærlighedskrig

Katinka opstod i 2012 som en duo bestående af Katinka Bjerregaard og guitarist og producer Simon Ask. Senere kom Marie Hageltorn Christiansen med på kor og tangenter, og nu har de også hvervet Tobias Pedersen på trommer.

Siden deres første EP, I Røntgen, fra 2014 har lyden udviklet sig gradvist fra helt nedbarberede, ukulelebaserede sange til det decideret storladne på Vi Er Ikke Kønne Nok Til At Danse.

Det bliver større på flere forskellige måder. På et nummer som »Du Tænker Ikke« er det noget nærmest postrocket bombastisk, de forfølger. På numre som »Luftballoner« og titelnummeret er det forskellige moderne versioner af poprock.

På »Krig« får Katinka hjælp af rapperen Benjamin Hav fra hiphopduoen Benal til at fortælle om kærlighed, der forliser på grund af en umulig mand, som Katinkas lyriske jeg er forelsket i. En ond psykologisk konstruktion, hvor persiennerne sender tremmer af sollys ned over den seng, de ligger i. Pakket ind i en decideret bombastisk jeg-stiller-mig-lige-op-på-et-højhus-og-synger-ud-over-byen-mens-vinden-blæser-i-mit-hår-æstetik.

Det fungerer for så vidt fint, men det slår mig, hvor meget stærkere et nøgent nummer som »Vinter« fungerer. Hvor et klaver med effekter er det eneste, der bakker Katinka Bjerregaards vokal op, når hun sætter ord på at være alene.

Måske fordi hun har så særdeles kraftfuld en vokal, at det nemt bliver lidt for meget af det samme, når arrangementerne om hendes stemme også er kraftfulde, (når hun vælger at skrue op for sit organ, kan hun jo gøre en hel blæsersektion i et mellemstort orkester til skamme).

Når det er sagt, er Vi Er Ikke Kønne Nok Til At Danse altså en ganske veludført plade med masser at komme efter, og Katinka har stadig sit helt eget vigtige ståsted i dansk musik.

Vellykkede flødefølelser

Da den dansk-engelsk-uruguayanske soulpopsanger Alex Vargas var 17 år gammel, brændte han sine skolebøger og tog fra Sjælland til London for at udgive musik med sit band Vagabond, der var signet på det store selskab Geffen Records. Siden har han spillet på Glastonbury med Vagabond og som den fortabte og hjemvendte søn med sit selvbetitlede engelsksprogede soloprojekt på Roskilde Festival sidste år.

Han har indtil videre udgivet en EP som Alex Vargas, og nu er han ude med sit debutalbum, Cohere, en mastodont af en fuldlængdespiller.

Cohere er et velsmurt soulpoppet maskineri, hvor Alex Vargas’ flødestemme vel at mærke er smørelsen, der får det hele til at glide, men hvor der også er plads til masser af mørke klange.

Alex Vargas med sangen 'Inclosure'.

Cohere er ret storladent i soulpop-regi, men de storladne passager er doseret godt, og Alex Vargas’ forfinede popmelodiske sensibilitet holder lytningen i live langt ind i den times tid, som pladen kører over.

Ikke desto mindre kunne man måske godt have skåret lidt tættere ind til benet, for hen mod slutningen bliver numrene lidt udvandede i sammenligning med pladens første halvdel.

Et nummer som »Wolf«, nummer 13 på pladen, står for eksempel som popsang ikke helt så stærkt, som de andre numre, bortset fra den lækre instrumentale og ret skæve outro, der giver noget fedt til helheden.

Cohere er således ikke en plade, der ændrer mit liv, men den er langt hen ad vejen et fint eksempel på, hvordan doseringen af ens kræfter er umådeligt vigtig i den musikalske følelsesformidling.

Katinka: ’Vi Er Ikke Kønne Nok Til At Danse’ (Playground Music)

Alex Vargas: ’Cohere’ (Copenhagen Records)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her