Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Løb for livet

Jordan Peeles ’Get Out’ er en begavet, overraskende, sorthumoristisk og sine steder temmelig uhyggelig udforskning af fordomme, raceskel og hvid, venstreorienteret selvretfærdighed
Jordan Peeles ’Get Out’ er en begavet, overraskende, sorthumoristisk og sine steder temmelig uhyggelig udforskning af fordomme, raceskel og hvid, venstreorienteret selvretfærdighed

UIP

Kultur
31. marts 2017

En ung, sort mand er faret vild om aftenen i et hvidt forstadskvarter, hvor vejene med de pæne huse og velfriserede haver ligner hinanden. Han taler i telefon med sin kæreste og fortæller, at han vistnok er på rette vej nu. Han når dog ikke frem. En hvid sportsvogn kører forbi ham, stopper så og vender om. Det gør den unge mand også.

»Det her gider jeg ikke,« siger han til sig selv, mens han krydser vejen, og man kan høre musik og sang fra bilen, hvor den ene dør nu pludselig står åben: »Run rabbit, run rabbit. Run! Run! Run!/Bang! Bang! Bang! Bang! Goes the farmer’s gun

Jeg skal ikke afsløre, hvad der så sker, selv om det måske synes indlysende, når man har med den amerikanske komiker og skuespiller Jordan Peeles instruktørdebut at gøre, en humoristisk og civilisationskritisk gyserfilm med titlen Get Out.

I hvert fald er filmen skudt i gang på en effektiv facon, der tilmed sætter tonen for resten af den provokerende og underholdende udforskning af fordomme, raceskel og hvid, venstreorienteret selvretfærdighed.

Skynd dig væk

Chris (Daniel Kaluuya) er en ung, sort fotograf, der sammen med sin hvide kæreste, Rose (Allison Williams), er på vej fra storbyen og ud til forstæderne for at holde weekend hos hendes forældre, Missy (Catherine Keener) og Dean (Bradley Whitford).

»Har du fortalt dem, at jeg er sort,« spørger Chris lige inden, de tager afsted.

»Det behøver jeg ikke,« siger Rose og fortæller, at hendes far ville have stemt på Obama en tredje gang, hvis han havde kunnet. Og umiddelbart synes Missy og Dean da også at være lige præcis så fordomsfri og farveblinde, som Rose siger. Men nu er Get Out jo en gyserfilm, og det går snart op for Chris, at ikke alt er, hvad det giver sig ud for at være i forstæderne.

Missy og Dean har to sorte tjenestefolk, Walter (Marcus Henderson) og Georgina (Betty Gabriel), der opfører sig meget mærkeligt. Dean laver sjov med, hvordan det ser ud, at han og Missy har sorte tjenestefolk, men der stikker noget under, fornemmer Chris.

Og den fornemmelse bliver kun stærkere, da han møder Roses lillebror, Jeremy (Caleb Landry Jones), der nærmest udfordrer ham til brydekamp, og en række af Missy og Deans venner, der kommer på besøg til en åbenbart årligt tilbagevendende fest.

Alle er de meget imødekommende og venlige, men der ryger alligevel enkelte hyggeracistiske finker af fadet, og stakkels Chris bliver mere og mere utilpas til mode.

Publikum, der har set Get Outs prolog, ved, at der er god grund til at være utilpas – ja, faktisk burde Chris være skidebange og, som titlen siger, skynde sig væk.

Morsomt og uhyggeligt

Der er adskillige gedigne overraskelser i Get Out, der vel bedst kan beskrives som en blanding af The Stepford Wives, der foregår i et lignende, velhavende forstadskvarter, hvor alle beboerne gradvist bliver udskiftet med enstænkende robotter, og Guess Who’s Coming to Dinner, hvor et ældre ægtepar, spillet af Katharine Hepburn og Spencer Tracy, bliver udfordret på deres fordomsfrihed, da datteren tager sin sorte kæreste med hjem til middag.

Men Jordan Peele, som også selv har skrevet manuskriptet til Get Out, er ude i et meget mere komplekst og subversivt ærinde med sin film, der veloplagt leger med gysergenrens, sædeskildringens og racedramaets konventioner.

Get Out udstiller fordomme og racisme på en meget direkte måde og kommenterer alt fra raceprofilering og politibrutalitet til racerenhed og blandede parforhold: Chris føler sig slet ikke tryg blandt så mange hvide mennesker, en politimand, der stopper Rose og ham, insisterer på også at se hans kørekort, selv om det var hende, der kørte, og Walter og Georginas opførsel minder om det, man ser i film om slavetidens Amerika.

Det er på én gang morsomt og uhyggeligt.

Fremragende film

Get Out handler dog i lige så høj grad om den form for frelst hvid, venstreorienteret omklamring af sorte mennesker, som nok er velment, men som giver problemer, fordi den bunder i fascination, snarere end reel forståelse af sort kultur og sortes vilkår.

Som Lanre Bakare for nylig skrev i Guardian, så er Roses forældre gode og rare mennesker, men det, »som Get Out gør så godt, er at vise, hvordan de samme mennesker – hvor meget de så end forsøger at undgå det – kan gøre livet så hårdt og ubehageligt for sorte mennesker. Filmen udstiller en venstreorienteret uvidenhed og hybris, der har fået lov til at blive inficeret. Det er en attitude, en arrogance, som i filmen får forfærdelige konsekvenser, men som i virkeligheden fører til en selvtilfredshed, der er lige så farlig.«

Get Out er en fremragende film, velskrevet og velspillet. Den er begavet, overraskende, sorthumoristisk og sine steder temmelig uhyggelig – den vil meget og kan endnu mere. Det skal blive spændende at følge Jordan Peeles videre karriere som instruktør.

’Get Out’. Instruktion og manuskript: Jordan Peele. Amerikansk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her