Læsetid 7 min.

Du må kun spise kød, hvis du kan skyde dyret

Hvorfor spiser vi kød fra dyr, der har levet under kummerlige forhold, mens vi går åh så meget op i at beskytte andre dyr? Den tyske stjernefilosof Richard David Precht dissekerer det paradoksale forhold mellem mennesker og dyr
Den tyske filosof Richard David Precht lægger en stor ære i formidling. I sin nyeste bog blæser han til kamp mod massedyrehold og lystjagt – men han plæderer ikke for veganisme eller forbud mod dyreforsøg. Det giver fjender på flere fløje.

Den tyske filosof Richard David Precht lægger en stor ære i formidling. I sin nyeste bog blæser han til kamp mod massedyrehold og lystjagt – men han plæderer ikke for veganisme eller forbud mod dyreforsøg. Det giver fjender på flere fløje.

Ulf Andersen
17. marts 2017
Delt 1142 gange

At der stadig var langt mere plads end i en gennemsnitlig svine- eller hønsestald, skulle blive aftenens gennemgående joke. Så tæt pakket var foredragssalen i den grønne tænketank Heinrich-Böll-Stiftung i centrum af Berlin, hvor aftenens stjerne endda blev vist på storskærme rundt om i husets andre sale for at give de flere end 500 håbefulde gæster et blik af giraffen.

Rammen var en af verdens største fødevare- og landbrugsmesser, Berlins såkaldte Grüne Woche, der årligt trækker over en halv million besøgende og titusinder af demonstranter mod ’landbrugs-industri’ og massedyrehold.

Stjernen på scenen var Richard David Precht, Tysklands formentlig mest populære filosofiprofessor, der bl.a. har sit eget tv-show og står bag bogen Hvem er jeg – og hvis ja, hvor mange?. Alene dette værk, hvor en række klassiske filosofiske spørgsmål især inden for erkendelsesteorien belyses i neurobiologisk optik, har solgt i millionoplag på flere end 25 sprog.

Tonen er antiakademisk, men både i den filosofiske fagverden og i den tyske presse har man taget hatten af for, at værket filosofisk set måske ikke indløser sine egne store ambitioner, men alligevel er en formidlingsmæssig genistreg, der har lokket millioner af læsere til overhovedet at stille sig selv en række grundlæggende filosofiske spørgsmål: Hvem jeg er, hvad jeg bør gøre, hvad jeg kan vide, og hvor jeg skal hen.

Menneskedyret

Nu er Precht atter bogaktuel med det næsten 500 sider tunge værk Tiere denken (Dyr tænker eller At tænke dyr, red.), der bærer den mere entydige undertitel »Om dyrenes ret og menneskets grænser«. Her lover han intet mindre end en ny dyreetik og hævder samtidig, at der allerede foregår et opbrud i vores forhold til dyr: Flere og flere spørger sig selv, om vores nutidige omgang med dyr er moralsk forsvarlig.

Da Precht i 1997 udgav bogen Noahs arv om samme emne, var der ca. 20.000 veganere i Tyskland. I dag ligger tallet på omkring 900.000, mens de 7,8 mio. tyske vegetarer for længst er blevet en enorm økonomisk faktor i fødevareindustrien.

Ligesom i bogen valgte den velsmurte 52-årige filosof at indlede sit manuskriptfri onemanshow med udsagnet:

»Der er to kategorier af dyr: Den ene tror, at der er to kategorier af dyr, mens den anden må lide under denne tro.«

Med andre ord: Mennesket er også en slags dyr, der kun i kraft af benægtelsen af dette har kunnet udvikle et så fremmedgjort forhold til ’egentlige’ dyr, at vi i dag bruger dyr som genstande uden rettigheder – både i vores mennesketæmmede natur, i forskningsverdenen og i kødbranchen, hvor der alene i Tyskland slagtes mere end en halv milliard dyr hvert år.

»Skismaet er ikke nyt,« medgiver Precht.

»Der er en kløft mellem det, som mennesker mener er etisk forsvarligt i forhold til dyr, og det, som vi faktisk praktiserer i forhold til dyr. Paradoksalt nok er dyreelskere ofte de største modstandere af en generel dyreetik. De klapper hunden og vil gøre alt for den – for bagefter at smovse steak uden at overveje, at den også kommer fra et dyr, der formentlig aldrig har været i nærheden af et leveværdigt liv,« mener professoren.

»Dyrevelfærd er en nem måde at positionere sig som et godt menneske, men den omfatter for det meste ikke massedyrehold.«

Mere indføling

Netop denne menneskelige skizofreni i vores forhold til handling og følelse vil Precht ruske op i. Ikke for at gøre os alle sammen til veganere, stoppe enhver form for artsregulerende jagt eller få alle dyreforsøg forbudt. Men for at skabe debat på et ikkefundamentalistisk grundlag, som han bedyrer over for Information.

»Vi oplever en hæmningsløs udbytning af natur og dyr, som de fleste mennesker tager afstand fra, når de mærker efter. Det er der stadig flere, der gør.«

I denne bevægelse giver den tyske filosof ikke meget for f.eks. veganergruppers ofte meget konfronterende debatmønstre.

»Man kan ikke overbevise med streng moraliseren, kun med argumenter og åbne debatter. Vi må ændre diskurserne og derigennem udvide vores menneskelige medfølelse til også at gælde dyreriget,« siger Precht, der trods sit fokus på dyrevelfærd ikke kan dy sig for afstikkere til de øvrige økologiske følger af vores kødproduktion – fra drikkevand over klimaet til den brasilianske regnskov, der afløses af sojaproduktion til dyrefoder.

At en af hans vigtigste forhåbninger ligger i kunstigt kød, såkaldt in vitro meat dyrket i drivhuse, gør det her ikke nemmere at indordne ham ideologisk. For folk vil tilsyneladende bare have kød – og så kan teknikken i hans øjne sagtens være vores ven, bare den hjælper os ud af vores etisk problematiske forbrug af dyr. Med andre ord: Hvis vi har brug for køderstatninger for at komme dertil, så er vores opfattelse af det naturlige sekundær.

Skyd det selv

Menneskets manglende medfølelse med andet end kæledyr og truede arter med nuttede øjne boostes af, at de færreste af os jævnligt kommer i hønsestalde, overværer dyreforsøg eller oplever forretningsgangen i et storslagteri. Men det grundlæggende problem ligger i, at vi ikke længere ser dyr som medskabninger, mener filosofiprofessoren.

I de første kapitler af sin bog går Precht derfor den lange vej over bl.a. evolutionsteorien, antropologien, biologien, filosofien og religionen for at nærme sig menneskets kulturhistoriske forhold til dyr – og til sig selv som fornuftigt dyr.

Allerede i det sene stenaldermenneskes animistiske verdensbillede blev dyr formentlig opfattet som noget andet end mennesket, men ikke som den kvalitative modsætning, de senere skulle blive til. Det åbenlyse brud skete med  den årtusindlange overgang fra jæger-samler-samfund til jordbrug og kvæghold, som dog ikke fik f.eks. egypterne til at holde sig tilbage fra at have masser af guder med dyreskikkelse.

Det egentlige syndefald sker i Prechts udlægning med de monoteistiske religioner, der ikke bare bekæmper dyrekulter, men gennemtrumfer et antropocentrisk verdensbillede med mennesket som kronen af skabelsen. Her betales den stigende beherskelse og tingsliggørelse af naturen med en stigende fremmedgørelse overfor natur og dyr, der efterhånden gøres mere og mere til genstande.

»Når en landmand i dag peger fingre ad byboers fremmedgørelse fra naturligt dyrehold, er der tale om en fremmedgørelse i anden potens, en fremmedgørelse fra fremmedgørelsen. Kvægholdets ’naturlighed’ er jo kun et par tusinde år gammel,« siger Richard David Precht og påpeger, at det automatisk vil føre til en revolution af menneskets forhold til dyr, hvis vi holder op med at fortrænge vores viden om, hvordan dyr faktisk har det i den industrialiserede produktion.

»Det ville have en fin stringens at sige, at man kun burde spise de dyr, man selv slår ihjel – eller selv kunne slå ihjel.«

Babyer og grise

Herfra får spørgsmålet mere filosofisk karakter. Ved siden af et væld af andre filosoffer diskuterer Precht især den australske moralfilosof Peter Singer, der med værket Animal Liberation fra 1975 sparkede gang i den moderne dyrerettighedsbevægelse.

Precht går umiddelbart ind på præmissen om, at vi skal overdrage moralforestillinger til dyr – vi skal altså ikke behandle dyr ordentligt, fordi vi synes, de er nuttede, men af principielle årsager. Grundlaget er her især, at dyr har evnen til at lide, og at de har en bevidsthed.

Men gælder det så, at jo større bevidsthed et levende væsen besidder, og jo mere komplekst dets evne til at lide er, desto mere bør det beskyttes mod indespærring og slagtning? I denne tankegang har en chimpanse, der deler godt 98 procent DNA med mennesket, langt større moralsk krav på ikke at blive mishandlet eller slået ihjel, end en tissemyre.

Ud fra utilitaristiske grundprincipper som lighed, lykke og nytte slutter Peter Singer, at især højerestående dyrs bevidsthed gør det moralsk forkasteligt at slagte dem.

»Det lyder jo fornuftigt,« mener Richard David Precht.

»Alligevel er jeg kun omkring 74 procent, okay, måske 80 procent enig med Peter Singer.«

Precht løfter demonstrativt øjenbrynet, og hele salen bryder ud latter – lettet over afbrækket fra filosoffen, der med hænderne i lommerne nærmest formår at kigge alle i øjnene.

»Singers argument med bevidsthedsniveauer kan f.eks. føre til, at et fuldvoksent svin med hele sin hukommelse og begavelse har større krav på at blive reddet ud af et brændende hus end en nyfødt menneskebaby. Eller omvendt: At slagtningen af grisen er mere etisk forkastelig end slagtningen af et nyfødt barn.«

Moral i skiver

Latteren har lagt sig. Argumentationen går videre. For ikke bare utilitarismen har kontraintuitive konsekvenser. Også hvis man overdrager en kantiansk præget etik til dyr, hvormed ethvert levevæsen vil have et unikt krav på liv, kan man havne i absurde konklusioner. F.eks. kan en kanins liv pludselig have samme etiske værdi som tre spædbørns eller otte voksnes liv.

Og der stopper festen, også for Precht. Omvendt vil han ikke bare kaste alle principper over bord og lade vores etiske forhold til dyr være helt op til vores intuition.

»Vi må prøve at finde en praktisk mulig position imellem disse,« mener Precht, der selv sjældent spiser kød – og hvis han gør, så kun »udvalgt og godt kød«.

»De fleste dyrerettighedsfilosoffer vil gerne have stringente argumenter og appellerer især til fornuften. Men det er i mine øjne ikke kun fornuften, der får os til at fælde denne slags domme.«

Med åbenlys glæde citerer Charles Darwins udsagn om, at menneskets moralske indføling til stadighed skrider fremad, og at den en dag også vil omfatte de firbenede dyr.

»Se på slaveriets ophævelse. Det var ikke kun følgen af et princip eller en retfærdighedsdiskurs, men nærmere af en mere medfølende diskurs. Mit mål er det samme: Stykke for stykke at inddrage dyr mere i vores moralitet.«

Her tager Richard David Precht med i købet, at han ikke ender med at lægge et fast filosofisk fundament for en dyreetik. Kritikere har i den tyske presse endda bebrejdet ham, at han psykologiserer moralen ved at koble den til det enkelte menneskes intuition.

I Frankfurter Allgemeine Zeitung lød konklusionen således, at han trods sit filosofiske udgangspunkt ender med at spille bolden tilbage til det enkelte menneskes følelse for dyr, hvormed han slet ikke får udviklet de filosofiske principper for en ny dyreetik, som han ellers stiller læseren i udsigt.

Alligevel er Precht både sikker i sin sag og optimist på dyrenes vegne, da han efter foredraget signerer bøger i en times tid – siddende i skrædderstilling på kanten af scene og med både et smil og et godt livsråd til de ivrige læsere.

»Ja, de fleste mennesker har stadig dobbelte standarder, når det kommer til dyr,« siger Precht til Information, da køen har taget af.

»Men ingen mennesker er etisk rene, og de, der er det, er ret spooky. En vis portion selvmodsigelse eller kognitiv dissonans er såre menneskeligt, fortrængning er både sundt og nødvendigt,« mener Richard David Precht.

Hverken foredraget, debatten eller smalltalken med fansene ser ud til at have tæret på filosoffen, hvis lydhørhed og optimisme virker intakt.

»Dyrebeskyttelse og vores måde at forbruge dyr på udelukker hinanden i stigende grad,« mener han.

»Ikke bare på grund af nogle begreber eller en hellig renhed eller noget andet abstrakt, men fordi vi får en stadig større medfølelse for, at vi må behandle dyr fair.«

Richard David Precht: ’Tiere denken’, Goldmann-Verlag, 23 euro

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Dina Hald
    Dina Hald
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for odd bjertnes
    odd bjertnes
  • Brugerbillede for Stig Bøg
    Stig Bøg
  • Brugerbillede for Ole Frank
    Ole Frank
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Britta Hansen
    Britta Hansen
Niels Nielsen, Flemming Berger, Dina Hald, Anne Eriksen, odd bjertnes, Stig Bøg, Ole Frank, Espen Bøgh og Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Lidt halvskuffet over, at Precht spiser kød, omend, som han siger, 'sjældent'. Men måske er det her nøglesætningen i den forbindelse:

»Men ingen mennesker er etisk rene, og de, der er det, er ret spooky. En vis portion selvmodsigelse eller kognitiv dissonans er såre menneskeligt, fortrængning er både sundt og nødvendigt,« mener Richard David Precht.

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Der er vel ikke noget galt i at spise kød så længe indtaget er begrænset og kilden er kendt. Det virkelig problematiske er tingsliggørelsen af dyrene og den industrielle storprodultion, som på lange stræk er udtryk for en absolut etisk og moralsk nedsmeltning.

Niels Nielsen, Flemming Berger, Søren Roepstorff og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Salling
Peter Salling

Hvis alle skulle ud og skyde eller fange deres aftensmad selv, ville der ikke være fri fauna, over insektstørrelse, noget sted på planeten - 10 år efter indførelse.
Der ville godt nok heller ikke være så mange mennesker - intet er så skidt at det ikke er godt for noget.

Agnes Marie Geleff, Karsten Aaen, Flemming Berger, Dina Hald og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

Mange menneskers forhold til andre dyr er i sandhed et af de mest besynderlige. På den ene side er langt de fleste mennesker imod vold og drab på forsvarsløse individer. Det ser man gang på gang, når der er en sag om dyremishandling fremme i medierne, hvis, vel at mærke, det er gået ud over en kat, en hund eller måske en hest. Når tilsvarende vold og drab begås imod en ko, en gris eller f. eks. en høne, så betragtes det af mange som uundgåeligt, men samtidig er det for det meste afskærmet fra forbrugeren, "proceduren", som volds- og drabsindustrien som den med rette kan kaldes, udfører, bliver sminket med ord, så det ser pænere ud end virkeligheden, og på den måde når man f. eks. frem til helt absurde ting som, at en forening som "Dyrenes Beskyttelse" reklamerer for salg af kød på deres website fra de dyr, de ikke tilfældigvis hellere reelt vil beskytte. Hvis nogen smadrer en hundehvalps hoved ned i et betongulv, så synes de fleste, at det er forfærdeligt. Hvis det samme sker, som det gør, med en griseunge, så fortrænges det med det samme. På den måde er veganisme intet andet end sund fornuft, der venter på at blive mere udbredt. Jeg har selv været veganer i over fem år, og jeg har aldrig haft det bedre. Det her vrøvl med, at "mennesker vil have kød" må stoppe. Og det samme ang. denne påstand om at ville være "etisk ren" som et motiv, nogen skal skydes i skoene, fordi de har valgt f. eks. at være veganere. Selvfølgelig findes der fanatikere indenfor alt, men denne dyrkelse af purisme, som mest af alt drejer sig om at polere sit selvbillede, så glansen blænder egoet, er ikke mere udbredt blandt veganere end blandt alle mulige andre også. Veganisme er et etisk standpunkt, hvor man helt enkelt afstår, så vidt det er muligt, fra at bidrage til noget, der forårsager lidelser for andre dyr. Og de fleste mennesker jeg kender, der ikke i forvejen er veganere, er veganere i hjertet, fordi de allerede er imod den vold, den indespærring og de drab der finder sted. De er "bare" oppe imod en industri, der til stadighed forsøger, med alle midler for milliarder af kroner, at sælge dem ideen om at visse dyr er ting, der kan ejes, og behandles (mishandles) som man lyster, dræbes for pengenes skyld, så deres ligdele og sekreter kan sælges i veldesignede, indbydende indpakninger.

Brugerbillede for Espen Bøgh

@ René Arestrup

"Det virkelig problematiske er tingsliggørelsen af dyrene og den industrielle storproduktion, som på lange stræk er udtryk for en absolut etisk og moralsk nedsmeltning"!

Menneskets evne til at tilpasse retorikken så den dårlige samvittighed ikke syner så meget er vist langt større end mange vil erkende.

For nogle år siden var vi på ferie i Jylland med børnebørnene, og vi kom tilfældigvis til at sidde til bords med herre der var begejstret for heste, og gladelig delte ud af sin begejstring med ordene; "de(hesteejerne) sover med hestene i staldene"!

Det skabte virkelig tavshed ved bordet, da jeg spurgte "om de sov med vinderne eller
taberne(?), eller det kun var vinderne de sov med?"!

Jeg har lært mine børnebørn, hvilket måske er forkert(?), at disse hesteejere - der også kører eller rettere ræser rundt til forskellige hesteløb med deres hesteanhængere ikke gør det fordi de elsker deres heste; "men fordi de elsker pengene som hestene kan indbringe".

- Hestene er altså kun et middel til at tjene penge, så de selv kan leve af indtægten.

Sådan er det mange stedet i samfundene rundt omkring i verden - og Zoologiske haver er sandelig ingen undtagelse, - vist har de avlsprogrammer til hinanden imellem, for bevaring af de enkelte dyrearter, men også her ser vi økonomi spille en rolle.

I Afrika har man også dyrefarme - primært for "storvildtjægere" så de kan få opfyldt ønsket om at nedlægge en løve eller et andet dyr der kan aftvinge respekt iblandt deres venner.

Hvad prisen for en stor "tam hanløve" er kan vel være ligegyldig, ligesom at slippe den løs i lidt vildt natur, for det skal virke naturligt, men meget naturligt er der ikke over det - kun pengekredsløbet er vigtigt - det er markedskræfterne der bestemmer prisen.

Niels Nielsen, Dina Hald, Anne Eriksen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

@Rune Rasmussen
det afgørende er ikke at dyr bliver slået ihjel med henblik på konsumption, men at dyr bliver behandlet som 'produktionsenheder' under nogle forhold, som tangerer - og nogle gange overskrider grænsen for - mishandling. Det er det højt industrialiserede landbrug - og forbrugernes efterspørgsel efter billigt kød - der er det egentlige problem. Der findes animalsk produktion, hvor der bliver taget højde for dyrenes trivsel og deres naturlige behov, men der er bare ikke forbrugere nok, der vil betale 2-3 gange så meget for deres hakkebøf.

Niels Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Karin Hansen, Søren Roepstorff, Janus Agerbo og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

@RenéArestrup

Det indebærer, at du som udgangspunkt mener, at mennesker ejer andre dyr, må behandle dem mere eller mindre godt, her fremhæver du dog, at du gerne ser, de bliver behandlet bedre, men åbenbart altid må slås ihjel for pengenes skyld. Det er det antropocentriske verdensbillede, som jeg som veganer er imod. Dette at kun et menneskeliv anses for at være uvurderligt og ukrænkeligt, mens alle andre dyr tilfældigvis havner i et eller andet kunstigt menneskeskabt hierarki alt efter menneskers luner, hang til at herske, overdrevne tro på at kunne forvalte etc. Som om vi kan stå udenfor naturen og gribe ind, hvilket er en virkelig absurd tanke. Det svære ved at debattere for eller imod veganisme er, at du ikke kan finde et godt argument imod det. men du er selvfølgelig velkommen til at prøve. Det prøvede jeg selv for over fem år siden og endte med at blive veganer, da jeg så en kalv få smadret hovedet med en boltpistol, så mennesker kunne stjæle dens mors mælk, og jeg spurgte mig selv, om jeg kunne forsvare det. Svaret var nej. Det er der ingen, der kan. Der findes en slags dyrevelfærd, og det er frie dyr, der lever deres egne liv. Den definition er reel, fordi velfærd betyder at fare vel, altså at rejse godt, hvilket man kun kan, hvis man er fri. Det andet er ordsminke, så varen bedre kan sælges.

Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

Efter at menneskene var blevet taget til fange af en race, der var kommet ned fra stjernerne et sted, trådte deres såkaldte stjernefilosof frem og sagde: I må kun spise menneskekød, hvis I selv slår menneskene ihjel. Det giver mening, thi disse mennesker er så primitive, at deres liv i sig selv intet er værd.

Og stjernefolkene kiggede på hinanden, nikkede enstemmigt til dette, for det føltes så sikkert, når de var mange, der havde samme holdning, for så blev ansvaret bredt ud på sådan en diffus måde, indtil det næsten var usynligt. Og så begyndte de at slå ihjel og æde.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Mennesker, der tager afstand fra andre mennesker, der spiser kød, har ingen som helst historisk fornemmelse for naturens udvikling. Mennesket har som jæger og samler spist både kød og vegetabilsk føde, og har i begge sammenhænge sørget for, at natur og biotop kunne opretholde det grundlag, alle levede af. Den nymodens foragt for kødspisning er en foragt for mennesket i dets grundprincip, hvilket ikke fører til noget godt. Man skal helst holde af sig selv og sine naturlige spisevaner.

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

@Rune Rasmussen
jeg betragter dit udgangspunkt som noget, der minder om religion - og det er som bekendt håbløst at diskutere.
Blot vil jeg lige indskyde, at du med dit stærkt dogmatiske synspunkt, bortdømmer en hel række fangerkulturer, ligesom du ser bort fra, at mennesker - i lighed med en række andre arter på jorden - er rovdyr. Det er heller ikke et specielt kønt syn, at se en flok sjakaler nedlægge en zebra. Men sjakaler er rovdyr - og det er hvad sjakaler gør.
Så kan du naturligvis postulere, at menneskets højere bevidsthedsniveau, burde få os til at stoppe med at spise dyr. Men så er vi igen tilbage ved det religiøse.

Niels Nielsen, Peter Larsen, Karsten Aaen, Christel Larsen, Søren Roepstorff, Espen Bøgh og Troels Brøgger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

@RenéArestrup

Jeg forstår hverken ideen om, at det skulle være håbløst at diskutere religion, eller hvorfor det religiøse overhovedet skal blandes ind i noget så rationelt som at være veganer, hvor det er muligt. Det er muligt i det samfund, vi lever i, og i store dele af verden. Det er et faktum. Så det religiøse og sjakaler og hvad har vi er pudsige, omend fuldstændigt irrelevante størrelser i debatten. Noget der altid kendetegner forsøg på at komme med valide argumenter for unødvendige drab på andre dyr. Det er klart, hvis du bor et sted, hvor kun det at slå et andet dyr ihjel kan redde dig fra at dø af sult, at det giver mening at spise kød. Men i et samfund hvor du kan gå ned i et supermarked og vælge og vrage imellem utallige vegetabilske fødevarer, der bliver den slags udsagn bare, ja undskyld mig men, latterlige. Det er intet dogmatisk i mit udgangspunkt. Det er valgt ud fra viden. Vi ved, at andre dyr føler og tænker. Vi ved, at de oplever deres liv. Det er kun til diskussion, hvis man mener, at uvidenhed er meget relevant i sammenhængen.

@Michael Kongstad Nielsen

At mennesket i sit grundprincip skulle være kødæder, det er ganske enkelt noget vrøvl. Og måske det mest dogmatiske jeg har set længe. Læs op på det.

Jeg kommer ikke med yderligere kommentarer, for jeg gider ærligt talt ikke. Jeg har brugt oceaner af tid på den slags førhen, og det har sjældent ført til noget interessant. Hvis man er interesseret i veganisme, i kognitiv etologi, i "dyrevelfærd", i den skade det forårsager på miljøet etc, at mennesker konsumerer så mange andre dyr på verdensplan, så kan man læse op på det. Og blive veganer hvis man vil gøre noget godt for sig selv og verden. F. eks. her: http://evolvecampaigns.org.uk/evolve/default.aspx

her: http://www.humanemyth.org/

her: https://www.govegan.dk/

og her: http://madmedmedfoelelse.dk/

Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

P. S. Jeg tager ikke afstand fra andre mennesker, der spiser kød. Det gjorde jeg jo selv engang. Jeg tager afstand fra vold og drab på forsvarsløse individer. Og det gør jeg ved at være veganer. Det er meget enkelt.

Hav en god aften.

Agnes Marie Geleff, Niels Nielsen, Britta Hansen og Peter Salling anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Mennesket har ædt kød altid. At nogle vil kalde det noget vrøvl, er som at kalde jordens rundhed noget vrøvl.

Brugerbillede for Peter Salling
Peter Salling

Beklager, fejlbefaling ;)
Indtil for ganske nyligt var det ikke muligt at overleve som veganer på vores breddegrader. Der er flere kritiske vitaminer; primært men ikke kun B12 vitamin, det er svære at opnå i passende mængde, uden animalsk kost.
Ligesom i øvrigt alle 20 nødvendige aminogrupper.

Det eneste rigtige problem er vores industrielle kødproduktion der mishandler samtlige dyr systematisk.
Denne produktion er imidlertid, i sig selv, et uundgåeligt produkt af massiv overbefolkning samt et sygt kapitalistisk system der ser kortsigtet amoralsk profitjagt som civilisationens nye højdepunkt.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Hvad blev der af den gode gamle VEGETARIANER som gerne måtte spise æg og drikke mælk... det er da da ingen dyr der dør af ?

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

@Rune Rasmussen
uanset hvor rationelt du mener det er at være veganer, ændrer det ikke en tøddel ved, at din dogmatik er ekskluderende, indbildsk og misforstået. Alene argumentet om, at fordi vi har adgang til alskens vegetabilske fødevarer, BØR vi ikke vælge kød som næringskilde, er et vidnesbyrd om hvor du kommer fra. Det er et udgangspunkt, der tager afsæt i en forestilling om en moralsk facitliste - som, i parantes bemærket, er fuldstændig løsrevet fra hele menneskehedens historie. Men fred med det. Du lutrer dig givetvis ved din egen position.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Veganermad virker røvsygt på de fleste, for mennesket er ikke indrettet til det. Hverken naturhistorisk eller biologisk. Endog ikke kulturhistorisk.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Jeg synes egentlig at argumentationen for at være veganer er ret god. Selvom jeg godt kan slå et dyr ihjel, så vil jeg hellere lade være.
Der er bare noget der er mærkeligt: Jeg bor på landet, og vi har mange rådyr heromkring. Nogen gange går der nogle i min have og spiser æbler, når jeg så ser dem føler jeg tre ting: 1) Jeg synes de ser nuttede ud og er væsner i deres egen ret og så vil jeg selvfølgelig ikke slå dem ihjel. 2)Jeg tænker på at de æder alt hvad jeg kan finde på at dyrke hvis jeg ikke tager mine forholdsregler, og så kan jeg godt få lyst til at slå dem ihjel. 3)Og nu det mærkelige: Jeg får mundvand!
Det er det sidste der får mig til at tænke på om mennesker måske også er kødædere af natur.
Jeg tror godt jeg kan blive veganer af hensyn til andre væsner og for klimaets skyld. Det får mig imidlertid ikke til at stoppe med at undres over at når mange dyr er kødædere, hvorfor må vi mennesker så ikke være det ? Grise kan også finde på at spise både kød og grøntsager.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

@René Arestrup:
Selvom jeg spiser kød engang imellem, kan jeg godt forstå Rune. Jeg er ret glad for min kat, og hvis der var nogen der ville spise den ville jeg også blive ret ked af det, for ikke at sige småfarlig overfor vedkommende af medfølelse med katten (og mig selv).
Jeg har spist noget af en økologisk frilandsgris som nogle bekendt i nærheden har opdrættet, og den havde haft det så godt som en slagtegris nu kan have det, men jeg kan ikke lade være med at tænke på at den stadig kunne have gået rundt og haft det herligt hvis den ikke var blevet slagtet. Den var både frisk og venlig da den levede.
Det kan godt være jeg ender med at spise mindre og mindre kød tænker jeg.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Hm...katten spiser mus! Forleden dag sad jeg ude på en huggeblok og så på en kæmpe stak brænde som jeg er ved at save og kløve, og så kom der en lille brun mus ud og stod og kiggede på mig under en stamme. Det så så sød ud at jeg blev nødt til at gå ind og hente et stykke ost og lægge under stammen bare for at se den igen. så kom den frem, stod lidt og gnavede, og tog så sin skat med ind under stammen. Den mus kan blive slået ihjel på den mest bestialske måde i morgen af min kat..
Ak det er ikke nemt at finde ud af hvad der er rigtigt: Jeg føder på et frygteligt rovdyr der slår uskyldige små pelsdyr ihjel. Jeg prøver ikke på at være morsom skal jeg lige sige.

Brugerbillede for Peter Salling
Peter Salling

Vi er for mange - Alt for mange!
Løsningen på dette problem, der i øvrigt er årsag til de fleste andre problemer, er dog ikke at finde 'bæredygtige' fødekilder, men at finde en realistisk og effektiv måde at reducere vores samlede antal.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes at veganere er temmelig syge, for de nedkæmper levende planter og afgrøder, som burde være i fred, Veganere nedkæmper liv i den vegetabilske verden, fordi de spiser af den.

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

@Troels Brøgger
Jeg kan virkelig ikke se problemet i at aflive et dyr med henblik på at spise det - så længe aflivningen er hurtig og skånsom. Jeg kan derimod godt se et problem i at dyr bliver behandlet dårligt af hensyn til nogle produktionskriterier, der er dikteret af en umættelig appetit på billigt kød.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Jeg er bange for at vi BLIVER nødt til at overveje at gøre noget alvorligt ved kødspiseriet og den overdrevne brug af fly som transportmiddel hvis vi ikke skal ende med MEGET dårligt vejr og en del højere vandstand.
@Peter
Kineserne prøvede med deres et barns politik, og jo, det ville være godt hvis en større del af jordens befolkning kunne finde ud af at skille det at have sex fra det absolut at skulle have børn. I vores egen kultur kan vi starte med katolikkerne og deres præventionsfjendlige gejstlige.

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Troels, ja det var måske lidt friskfyragtigt - og så alligevel ikke. Det er da total luksus - på alle niveauer - at aflive et vildt dyr, som har haft et godt liv - og spist alle dine æbler - for derefter at tilberede et festmåltid for familie og venner. Men ja, du skal have et jagttegn inden.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

@René
Jeg har noget i fryseren an anden har skudt.
Er det en drøm du har eller noget du har prøvet, det du beskriver ? Det er ikke ironisk eller polemisk ment.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Jeg spørger fordi den eneste i denne tråd der har nævnt selvoplevet realitet er Rune med sin beskrivelse af den kalv ham så blive skudt-et syn der fik ham til at blive veganer

Brugerbillede for Peter Salling
Peter Salling

Som det korrekt er formuleret:
"The greatest shortcoming of the human race is our inability to understand the exponential function." A.A.Bartlett.
- Menneskeartens største brist, er vores manglende evne til at forstå den eksponentielle funktion. Min oversættelse.

Brugerbillede for Tor Brandt

Om noget er 'naturligt' eller ej. Om vi har gjort det altid eller ej. Hvorfor skulle disse forhold have noget at sige for, om det er rigtigt eller forkert?

Langt de fleste mennesker vil som udgangspunkt være enige i grundpræmissen: det er forkert, at forvolde skade såfremt det er unødvendigt. Det er unødvendigt at slå dyr ihjel for at få mad på bordet, derfor er det også forkert.

Noget helt andet er, at vores etiske valg sjældent er rationelle, men i langt højere grad styret af vores følelser. De fleste mennesker er følelsesmæssigt suggererede til, at nogle dyr har intrinsisk værdi mens andre ikke har.

At være vegetar eller veganer er således sjældent et rationelt anliggende. Men hvis man skulle vælge rationelt, skulle man være veganer.

Brugerbillede for ib lynæs hansen
ib lynæs hansen

Som gammel vegetar, der voksede op i et samfund, hvor jeg var 16, før jeg hørte om vegetarisme og faldt for det prompte, kan jeg huske de gamle argumenter. Mennesket er ikke skabt som et kødspisende rovdyr, tandsæt, tarme og fysik duer til at rode i jorden efter orme og biller og strandkanten med muslinger er eldorado, frugt, nødder og bær. Kød var apopleksi og afstumpede følelser. Sundhedsaspektet var meget vigtigt, og influenza og forkølelse var noget, de andre led af. Nu er vi nået frem til, at vi kan gå i supermarked og få lækker vegansk mad økologisk, pålæg og pølser og schnitzel, vi behøver ikke kød. Men KKK, kød, krig og kapitalisme kører jorden i sænk, tænk.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Alle I frelste:
Det er åbenbart ikke muligt at overveje noget som helst! Vi har bare at rette ind og blive vegetarer eller veganere NU!
I hamrer pistolen af ned i egen fod med det der!!!! Det kommer bare til at tage længere tid at overbevise folk.
Og så er forskning som vi at planter OGSÅ kan føle! Planter kan også opleve smerte. Så dem kan vi altså heller ikke spise uden at gøre skade.
Og den der med "de andre dyr".....Vi ANER ikke hvilken bevidsthed forskellige dyr har.
Naturen, det grusomme skidt, har MASSER af indretninger hvor det ene dyr æder det andet, Hvis vi var de eneste der ville spise kød kunne jeg begynde at overveje om det var helt forkert. Nu sker der ikke andet end at jeg bliver gal over jeres enorme frelsthed hvilket vil gøre at det tager mig endnu længere at finde ud af om der er fornuft i argumenterne for at blive veganer eller vegetar. ØV

Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Nedenunder nogle kommentarer til nogle af de ovenstående kommentarer:

René Arestrup, 17. marts, 2017 - 12:18
"Det virkelig problematiske er tingsliggørelsen af dyrene og den industrielle storprodultion, som på lange stræk er udtryk for en absolut etisk og moralsk nedsmeltning."

Etisk og moralsk nedsmeltning - noget af det bedste udtryk på området, jeg længe har set!

Peter Salling, 17. marts, 2017 - 20:28
"Denne produktion er imidlertid, i sig selv, et uundgåeligt produkt af massiv overbefolkning samt et sygt kapitalistisk system der ser kortsigtet amoralsk profitjagt som civilisationens nye højdepunkt."

Vi er alt for mange på jorden, men ikke set i forhold til kødkonsumens størrelse. Det er i industrinationerne, kødkonsumen er gigantisk og allerede bl.a. et kæmpe miljøproblem. Hvordan det skal være, når fattige nationer med virkelig overpopulation får mere penge imellem hænderne og kræver mere og mere kød, kan vi nok ikke forestille os i vores værste mareridt. Det er betegnende, at Kinas regering allerede nu kræver, at kødkonsumen skal gå tilbage med 50%. Hvordan den vil håndhæve dette, ved jeg ikke.
At det kapitalistiske system er (død)sygt svarer også til min holdning!

Rune Rasmussen, 17. marts, 2017 - 14:12
"De er "bare" oppe imod en industri, ..."

Jeg deler store dele af dine anskuelser, men lige netop dette argument er sløvt i mine øjne. Jeg formoder, at de mennesker i din omgangskreds, der er 'veganere i hjertet' har så stor en informations- og vidensgrad, at de burde være nogenlunde immun over for industrilobbyens argumenter (som bl.a. Arla er storartet til at udsprede omkring mælk - oven i købet helt lovligt, selv om der er mange sundhedsaspekter omkring mælk og mælkeprodukter, der er yderst tvivlsomme). Dog kan andre ting gøre sig gældende (helt generelt): Det kan være svært at forestille sig, hvad man så skal spise, når man dropper kød - og endnu værre: mælkeprodukter. Og ja, det kræver lidt yderligere information, nye opskrifter og lidt fantasi. Det kan være en hindring for mange, især dem, der har meget om ørerne til dagligt...

Michael Kongstad Nielsen, 17. marts, 2017 - 21:54
"Jeg synes at veganere er temmelig syge, for de nedkæmper levende planter og afgrøder, som burde være i fred, Veganere nedkæmper liv i den vegetabilske verden, fordi de spiser af den."

Tallene taler for sig: "Oksekød får vi fra kvæg. Især køernes fordøjelse producerer drivhusgasser, og samtidig spiser køer så meget foder, at der ville være mad til 7 gange så mange mennesker, hvis vi spiste grøntsager i stedet."
http://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/undervis...

Troels Brøgger, 18. marts, 2017 - 23:49
"Alle I frelste: Det er åbenbart ikke muligt at overveje noget som helst! Vi har bare at rette ind og blive vegetarer eller veganere NU!"

Det fremgik af dine tidligere kommentarer, at emnet kødspisning vs. vegetarisk/vegansk ernæring virkelig beskæftiger dig. Og klart, der skal gennemtænkes, vurderes, afvejes osv. Det er, som jeg har erfaret, en proces, nogle gange udløst af en nøgleoplevelse af den ene eller den anden art. Mange (og det gælder også mig) går fx over til vegansk mad, efter de har spist vegetarisk igennem en årrække. Det skyldes tit, at den enkelte får ny viden og information om dyrenes vilkår. For mig var det fx, at jeg pludseligt fik at vide, at nyfødte kalve fratages deres moderdyr efter senest en halv dag (i øko-landbrug efter senest 1 dag), at disse kalve enten direkte aflives eller lever lidt videre under tit kummerlige vilkår for så at dø af sult eller andre omstændigheder. Selv i de øko-landbrug, der arbejder efter de strengeste regler (Demeter), hvor kalvene forbliver hos koen i flere måneder og landmanden kun tager af den overskydende mælk, så han kan overleve, skal de skille sig af med kalven på et tidspunkt, da det ikke har nogen nytteværdi.
Desuden skal der pumpes så store mængder mælk ud af en ko, at disse tit får yverbetændelse og endda aflives af den årsag! Ingen mælk - intet liv. Der er mange andre forhold, der har taget enhver lyst fra mig at konsumere komælkprodukter, så som, at det er tilladt, at der er en vis andel pus i mælken (kan vist ikke undgås med al den yverbetændelse). Her er det ikke et etisk, men et æstetisk synspunkt, der gør sig gældende for mig.

Hvis man ikke lige har taget en beslutning, udløst af en konkret oplevelse, men bliver konfronteret med emnet via medierne (samt dertil hørende diskussion/kommentarer), er det sikkert en helt anden erfaring. Her bliver man overrasket over selvsikre langtids-v/v'ers stærke holdninger, så det kan være en lidt svær stand

Bortset fra, at jeg synes, at pro-argumentationen for v/v ernæring har været meget sober og i orden, så synes jeg også, at dette emne er alt for stort og vigtigt til at lade sig aflede af evt. utilfredshed med en andens holdning eller måde at kommunikere. Naturligvis fremmer en behagelig samtale altid forståelsen, men i sidste ende er det den enkeltes ansvar, at forholde sig i realiteten.

Brugerbillede for Christoffer Gertz Bech
Christoffer Gertz Bech

Troels Brøgger skrev: "Hvad blev der af den gode gamle VEGETARIANER som gerne måtte spise æg og drikke mælk... det er da da ingen dyr der dør af ?"

Jo, det er der rigtig mange dyr, der dør af. Det er kun dyr af hunkøn, der kan henholdsvis lægge æg og give mælk. Hannerne er overflødige, undtagen nogle få til avlsbrug - og de bliver derfor som oftest opfattet som rene spildprodukter, der slås ihjel, så snart de er kommet til verden.

Hvad mælk angår, skal koen have en kalv, for at der kommer mælk. Men kalven bliver taget fra koen med det samme (og, hvis den er af hankøn, som oftest slået ihjel), hvilket hverken kalv eller ko formentlig er specielt begejstrede for. Så snart det er slut med mælken, skal koen gøres drægtig igen. Den konstante drægtighed er noget, der slider hårdt på kroppen, og en malkeko er udslidt på ret få år, hvorefter den selvfølgelig bliver slagtet.

Så jo, der dør masser af dyr for at skaffe æg og mælk.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Britta Hansen
19. marts, 2017 - 11:35

Artiklen går på det moralsk forkastelige i at spise kød, ikke fordi dyrene producerer drivhusgasser, men fordi de opfostres under kummerlige vilkår.De hensigter, du taler for, kunne opnås ved at afholde sig fra flyferierejser hele året, istedet for for nej til leverpostejmadder til hverdag. Dyrene skal selvfølgelig behandles ordentligt overalt, og efter min mening kun hænge sammen med lokalt behov. Og det samme gælder jorden.

Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Michael, du udplukker lige præcist de tre ord fra et citat, som i nærværende tilfælde bare kom med, for ikke at skære i sætningen. Da det var et svar på din påstand: "Jeg synes at veganere er temmelig syge, for de nedkæmper levende planter og afgrøder, som burde være i fred, Veganere nedkæmper liv i den vegetabilske verden, fordi de spiser af den."

Spring derfor venligst de generelt også relevante, men i nærværende sammenhæng irrelevante 5 ord over og læs: "...og samtidig spiser køer så meget foder, at der ville være mad til 7 gange så mange mennesker, hvis vi spiste grøntsager i stedet."

Brugerbillede for Erik Jensen

Hvis mennesket blot er et dyr, som artiklen hævder, er vi (naturligvis) en del af naturen. Hvis det skulle være unaturligt at dræbe andre arter for at spise dem, må vi slå helt fast, at naturen ville være meget unaturlig. Ergo, kan det ikke være unaturligt (læs: forkert) at nedlægge og spise andre arter i naturen.

Det der er himmelråbende galt, er vores unaturlige måde at behandle dyrene på, Dyr mishandles og mistrives i en grad, der ville få de fleste tilat miste appetitten, hvis de oplevede det. De liberale markedskræfter og pengebegæret har overskygget moral og anstændighed i fødevareproduktionen. Det samme gælder desværre på en lang række områder af livet.

Svaret er ikke at blive veganer, men at bekæmpe de fanatiske liberalister, der gør penge til et mål og ikke et middel.

Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

Mennesker og deres tragikomiske potemkinkulisser af et sprog, som helt vanvittigt forsøger at få denne verden til at være menneskecentreret frem for verdenscentreret, som var det kun mennesker, der fandtes, vadende omkring på lossepladser af såkaldt filosofi, hvor enhver pludselig, omend kortvarigt, bliver døbt stjernefilosof hvis der er konsensus om det, selvom det sagtens kan være, at der er tale om en idiot med et stort ordforråd, der flyder ud på en flot designet måde. Alle disse "svar" der kommer på spørgsmål, der end ikke er formuleret ud over netop denne egocentrerede sprogformulering, hvor mennesket er gud, og gud er mennesket som siamesiske tvillinger, der kun kan gå sammen, hvor end de skal hen, og der kun er en, der kan vikariere og skygge for den anden, når forretningsrejser hvor imaget skal sælges til dem, der gladeligt betaler med deres egen autoritet, skal foretages. "Stjernefilosoffen" får sikkert solgt mange bøger og griner hele vejen ned til banken, ligesom rovkapitalisten der veksler mellem at se verden som forlystelsespark og supermarked til dem der har råd, og mennesker som mere eller mindre gode aktier i "firmaet virkeligheden" virkelig vil skide på verden, fordi verden betragtes som et guldbelagt toilet, det skal være behageligt at sidde på. Og hvis der er krig et sted, så gælder det om at få solgt nogle våben. Og hvis der ikke er krig, så kan en våbenhandel evt. sætte den i gang. Forbrugsfesten, der minder så meget om en apokalypse, må for alt i verden ikke stoppe, så sproget skal der ikke stilles spørgsmålstegn ved, det skal anvendes manipulatorisk til hele tiden at indsætte homo sapiens som et uvurderligt, fantastisk væsen, der forvalter og regerer, ejer og styrer alt og alle, der ikke ser ud og er som det og modsat hurtigst muligt reducere alt og alle andre til en lettere usynlig status, det ikke er værd at beskæftige sig med, kun konsumere, opdrage, indtage og destruere. Indtil verden selvfølgelig vipper homo sapiens af som det skadedyr, det måske i bund og grund ikke kan lade være med at opføre sig som alt i alt, fordi det er blændet af f. eks. veldesignet, æstetisk sprog, der fortæller om en planet fyldt med mennesker, der hele tiden nikker samstemmende til hinanden og siger: ja, vi må gerne være her, vi må alt, og vi må hellere kigge efter liv i rummet, for her ser der ikke ud til at være andre end os og vores sprog om alting, der hele tiden bekræfter os i at vi er helt alene i hele verden. Andre dyr? Hvad er det for noget? De ligner ikke os, så de kan umuligt have værdi for sig selv eller hinanden. Sikke noget pjat overhovedet at overveje for regenter som os. Naturen? Ja, den er da pæn at se på på tv, flotte optagelser, flot udstyr de har udviklet, tænk hvad mennesker kan, vi klapper os selv på skulderen. Hov, det synes som om havene stiger, som om de milliarder af andre væsener vi indespærrer, begår vold imod, dræber, skærer i småstykker og sælger har en effekt, men heldigvis er der nogen, der siger, at alt er okay, halleluja halleluja, det er godt, at vi tror på os selv som de guder, vi måske, måske ikke også tror på. Og hvor heldigt at de ligner os så meget, så kan vi endog tilgive os selv hele tiden, mens verden brænder, den skov ser forresten åndssvag ud, der må kunne bygges flere parkeringspladser i stedet for, fæld nogle træer, så der også kan komme marker med afgrøder, der selvfølgelig skal gives til de dyr, der skal fodres, inden de ryger igennem vores flotte dødsmaskine, udført af folk der uddannes enten direkte, eller blot via praksis, i ikke at føle noget for et andet væsen, hvilket også smitter af på forholdet til andre mennesker, og så er vi heldigvis tilbage til det primære: at kunne sælge de flotte våben vi har produceret. Velbekomme og velkommen til.

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Det er totalt nemt efter den svada at forestille sig rasende maskerede veganere der med maskinpistoler mejer skadedyrene mennesker ned så de rigtige dyr kan få lov at være i fred, Får de også 72 jomfruer i deres himmel ?

Brugerbillede for Torben - Nielsen
Torben - Nielsen

Mon ikke veganerne kommer med høtyve og leer snarere end skydevåben??

Og er det alle de altædende som er udrustet med skydevåben.

Kommer det til konflikt imellem de to parter, hvem tror I så vinder??

Der går jo et gammelt ordsprog om, at dem som vælger at smede deres sværd om til plovjern, som regel ender med at pløje for dem, som har beholdt deres sværd.

Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

Veganisme er et så vigtigt emne, så hvis man gør grin med det, så er det et tydeligt tegn på, at man ikke har forstået eller på nogen måde sat sig ind i, hvordan verden ser ud på nuværende tidspunkt. Nu er hele det etiske fundament for veganisme at være imod vold og drab så at forestille sig, at veganere på den måde skulle gå til angreb er ganske enkelt tåbeligt. At skrive noget som jeg gjorde, inspireret af at det ser ret sort ud for mennesker på nuværende tidspunkt beror på ærlige følelser. Intet andet. Det kan man så vælge at gøre grin med, hvis man har lyst. Det er en typisk forsvarsmekanisme. Man kan også tage det alvorligt. Det ser dog ud til, at langt de fleste mennesker hellere vil vade gennem livet med en eller anden ironisk distance til, paradoksalt nok, livet. Endog dem der har børn, hvilket er helt uforståeligt. Jeg troede, man som udgangspunkt gerne ville efterlade en bedre verden til sine børn, men det var måske for naivt.

Brugerbillede for Britta Hansen
Britta Hansen

Rune Rasmussen

Din vrede er oprigtig, og jeg kan til en vis grad følge den. Men hvorfor rakke ned på Precht? Fordi han betegnes som 'stjernefilosof', fordi han sælger sine bøger og har en udsendelse på tv (selv en stjernefilosof skal leve af et eller andet)? Jeg har set ham flere gange i den ene eller den anden udsendelse, og jeg har læst flere af hans bøger, hvor han på meget uhøjtidelig vis formidler sine tanker.

Jeg er mere glad end noget andet for, at fremtrædende personer gør sig stærke for dyreetikken. Hans budskab når mange mennesker, også folk, der måske kender og værdsætter ham i forbindelse med andre tematiske sammenhænge, og hvis interesse i emnet vækkes ad denne vej. Under alle omstændigheder vil jeg tro, at læserne er mere modtagelige når de får emnet dyreetik formidlet af ham end af en rasende veganer, hvis udbrud højst er egnet til at jage de sidste interesserede væk.

Vi må håbe, at professionelle som ham ikke i samme grad mister fatningen over gentagne gange at høre de samme groteske spørgsmål eller påstande ('...hvis hele verden bliver vegansk, hvad så med gødningen...?' - Som om der overhovedet var den mest minimale chance for, at hele verden pludseligt bliver vegansk!) og deslige. Det er hammer-hårdt at møde så megen ignorance og det der er værre, latterliggørelse naturligvis inklusive.

Derfor tænker jeg, at det nogen gange kan betale sig at snuppe sig en dejlig gulerod eller vegansk kage af samme ingrediens og lade tasterne hvile lidt.

Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

Britta Hansen

Jeg forstår, hvad du vil med din kommentar, fordi det jeg skriver kunne tolkes på en anderledes måde, end det var tiltænkt. Når jeg kritiserer "stjernefilosoffen", så var det ment som en kritik af, at mange meget hurtigt ophøjer en eller anden, der har formået at trænge igennem via en velformuleret formidling, hvis de i forvejen er meget enige og kun behøver at lave få eller ingen ændringer i deres liv i forhold til det sagte. Kommentaren var mere ment som en kritik af mange end en kritik af Precht. Mest af alt ment som at der ikke skal så meget til før ordet stjernefilosof åbenbart tildeles nogen mere end noget andet, da jeg ikke kender til Precht ellers.

Jeg er derimod ret uenig med dig i, at det at vise vrede, at være passioneret på den måde omkring et emne, udelukkende skulle skræmme alle væk. Min erfaring siger mig, at udbredelsen af veganisme sker ved hjælp af ikke en eller et par men rigtigt mange måder, mange udtryk, fordi det er det menneskelige i alle mulige situationer, der rammer. Oprigtig vrede fortæller noget til nogen. Jeg ved, at visse mennesker er blevet veganere, efter at jeg har talt med dem og blandt andet udvist vrede over tingenes tilstand. Jeg er i det hele taget ret stor tilhænger af, at mennesker fortæller om livsfilosofier, værdier, med deres egne ord, følelser omkring det etc. i stedet for at tro, at der kan dannes en eller anden ultimativt rigtig strategi omkring det. Nogen bliver veganere ved at se "Earthlings", forresten en film det burde være obligatorisk at se for alle, andre bliver det ved at nærme sig det via den fremragende mad, man kan lave af planteføde, men rigtigt mange bliver det på grund af en blanding af alt muligt. Hvis du bliver præsenteret for noget via mange kanaler, mange udtryk, temperamenter så står det stærkere efter min mening, end hvis du får det præsenteret via et tunnelsyn så at sige, der kun kan anerkende sig selv.

http://documentary-movie.com/earthlings/

Sider