Læsetid: 3 min.

En mand kommer hjem og udløser en lavine af opsparet pus fra sjælens betændte sår

Xavier Dolans ’Det er bare verdens undergang’ er den klassiske historie om en mand, der vender hjem for at konfrontere sin fortid. Desværre får den aldrig lov til at overraske
’Det er bare verdens undergang’ indledes med en monolog af den 34-årige Louis (Gaspard Ulliel), der er på vej hjem til søndagsfrokost med familien efter 12 års fravær. Han er bange og ville egentlig helst være blevet væk,men han har noget vigtigt at fortælle dem. Den slags besøg er aldrig bare en hyggevisit. 

’Det er bare verdens undergang’ indledes med en monolog af den 34-årige Louis (Gaspard Ulliel), der er på vej hjem til søndagsfrokost med familien efter 12 års fravær. Han er bange og ville egentlig helst være blevet væk,men han har noget vigtigt at fortælle dem. Den slags besøg er aldrig bare en hyggevisit. 

Scanbox

24. marts 2017

Nu havde vi det lige så hyggeligt. Indtil vi huskede, hvem vi var, og helvede igen brød løs. En øm tå, en slet skjult stikpille, et kejtet forsøg på at række ud: Pludselig flænges den gode stemning af skældsord, skrig og gråd. Mor er skuffet, storebror er rasende, lillesøster er tvær og smækker med døren. Og vi er ikke engang nået til desserten endnu. 

En mand kommer hjem, forstyrrer familiens skrøbelige ekvilibrium og udløser en lavine af opsparet nag og pus fra sjælens betændte sår. Det er nogenlunde sådan den skabelon, Xavier Dolans seneste prisvindende film, Det er bare verdens undergang, der både blev buhet ad og jublet over i Cannes, er skåret. 

Filmen indledes med en monolog af den 34-årige Louis (Gaspard Ulliel), der er på vej hjem til søndagsfrokost med familien efter 12 års fravær. Han er bange og ville egentlig helst være blevet væk, men han har noget vigtigt at fortælle dem.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu