Læsetid: 3 min.

Når det mindste spektakel er bedst

Debuterende Nanna Storr-Hansens digte er altid stilsikre, men ikke altid til at huske. Og så er de bedst, når alt fedt er skåret bort
Digtene i Nanna Storr-Hansens debut ’Spektakel’ handler om at befinde sig i hverdagen, men det hverdagslige – det kluntede, det konkrete, det partikulære – er samtidig renset bort. På den måde er der noget klassisk lyrisk over digtene.

Digtene i Nanna Storr-Hansens debut ’Spektakel’ handler om at befinde sig i hverdagen, men det hverdagslige – det kluntede, det konkrete, det partikulære – er samtidig renset bort. På den måde er der noget klassisk lyrisk over digtene.

Miriam Dalsgaard

25. marts 2017

På overfladen skifter Nanna Storr-Hansens debutbog stil igen og igen. Så er digtene i Spektakel kursiverede og med centrerede linjer, så er de lange og slanke, så er de fyldt med skråstreger. Så er der luft midt i verslinjerne, så står de for neden, så står de for oven på siderne. Så flagrer ordene henover de sider.

Men altså, bag det er digtene fyldt med det samme alle sammen: et ordknapt sprog, der er mere optaget af kroppenes dele end af kroppen som helhed. De er fyldt med sansning og stemning, men er ikke optaget af tillægsordenes detaljer.

De er optagede af, hvordan man befinder sig i verden, men måske ikke rigtigt af verden selv. De henvender sig igen og igen til et du, som er helt abstrakt.

Det er især kroppen og dens forbindelser, som debuterende forfatter Nanna Storr-Hansen skriver om i sine digte. Kroppen situeret i forskellige situationer, talende med vekslende temperamenter og i udveksling med alt det, som omgiver den
Læs også

Det er digte om at befinde sig i hverdagen, men det hverdagslige – det kluntede, det konkrete, det partikulære – er samtidig renset bort fra dem. På den måde er der noget klassisk lyrisk over dem.

Dyr optræder igen og igen i dem

Sådan her lyder det i noget, der kunne være et virkelig fint programdigt:

»Hver del af kroppen/ i familie/ med kroppen/ fingrene/ hændernes/ lange drøm.«

Og sådan her i et andet:

»Menstruationen løber/ fra mig/ i en lang vokal/ i et kald/ som bier om munden/ en ræv/ ruller sig/ i tiderne/ omkring mig/ Europa/ kan godt lide mig/ jeg kan godt lide/ Europa.«

Det er fint – og typisk for bogen – at jeget og kroppen på en meget selvfølgelig måde er kvindelig og erotisk, men at det samtidig og med den største naturlighed indtager pladsen som repræsentant for det alment menneskelige. Jeg mener, sådan har mænd jo så tit skrevet om deres krop, som om de var universelle, hvorfor skulle en kvindelig digter så ikke gøre det samme?

Forglemmelig

Det er også typisk for bogen, at man ikke helt kan redegøre for, hvordan de enkelte udsagn hænger sammen.

Hvad er forbindelsen egentlig mellem menstruation og denne højst abstrakte ræv, der ruller sig i tider, og så Europa? Er slutningen en accept af privilegier som hvid? Men i al sin gådefuldhed er den slutning prægnant. Den er et udsagn, man husker.

Sådan er, synes jeg, Spektakel, når den er bedst. Så skriver den helt tæt om kroppen på en måde, der er uden højstemthed, men også uden ironi. Så er den ikke bange for at gøre sit sprog helt minimalt, at arbejde med gentagelser og små forskydninger. Som her i endnu et nærmest mikroskopisk digt:

»Jeg ønsker dig held/ i stormvejret/ min pubesdrøm/ din hånd hånd/ din hånd snart/ neglene klare.«

Men måske er der lidt for få af disse virkeligt skarpe øjeblikke i Spektakel og lidt for mange, hvor sproget enten føles let ukoncentreret eller helt opløst. Ikke at Nanna Storr-Hansen på noget tidspunkt skriver dårligt. Men over lange stræk føles hendes debut på en mærkelig måde forglemmelig – det er, som om man ikke husker digtene, det øjeblik man lægger bogen fra sig.

Man kunne også sige: Spektakel er hele vejen igennem ekstremt stilsikker – ikke et ord er egentlig sat forkert – men den er kun rigtig god, når dens udsagn også er prægnante.

Lad os slutte med et sidste eksempel: »Strækmærker ved mine lårs begyndelse/ en lille skrift uden stemme det hele/ foregår i marmor her bækkene løber/ elektrisk og med fedt.«

’Spektakel’. Nanna Storr-Hansen. Forlaget Arena. 112 sider. 150 kroner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu