Læsetid: 7 min.

Nej, sociale medier ødelægger ikke demokratiet

Den amerikanske stjerneforsker og intellektuelle Cass Sunstein har skrevet en klar, fremragende og problematisk bog, som undersøger forholdet mellem sociale medier, den digitale offentlighed, falske nyheder og det amerikanske demokrati
En central pointe i Cass Sunsteins bog er, at nok kan det være irriterende at støde ind i en demonstration, men det tvinger folk til at forholde sig til det, andre forholder sig til. Her deltagere i Womens March i Washington umiddelbart efter Trumps indsættelse.

En central pointe i Cass Sunsteins bog er, at nok kan det være irriterende at støde ind i en demonstration, men det tvinger folk til at forholde sig til det, andre forholder sig til. Her deltagere i Womens March i Washington umiddelbart efter Trumps indsættelse.

Damien Lafargue

28. marts 2017

En gammel fortælling om ræven og de sure rønnebær kan lære os noget. Ræven kan ikke lide rønnebærrene, fordi den tror, de er sure.

Men grunden til, at ræven tror, de er sure, er, at den ikke kan nå dem. Den afviser noget, som den ikke har kendskab til, ganske enkelt fordi det er uden for dens rækkevidde. Ræven tilpasser sin holdning til sin situation. Og bestemmer sig for, at rønnebærrene må være sure.

Den amerikanske forsker Cass Sunstein minder om fortællingen i sin nye bog, #Republic: Divided Democracy in the Age of Social Media, for at fremhæve en social indsigt. Man kan ikke indrette et samfund efter, hvad forbrugerne gerne vil have. Det, de vælger, er ikke nødvendigvis det samme som det, de ville have, hvis de kunne få det. Og det, som forbrugerne ikke vælger, er ikke nødvendigvis noget, de ikke vil have.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Weis
  • ulrik mortensen
Jan Weis og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Solrart Sørensen

Vi har altid levet i bobbel, det er ikke mange år siden, at ca. havldelen af befolkningene levede i en socialdemokratisk bobbel og så var der alle de frelste og der hjernevaskede deres hjerner med biblen på daglig basis. Alle de venstreorienterede der hjernevaskede sig med maxisme.....
- Der var nationale hetzer imod langhårede, narkomaner, rødstrømper, kommunister, arbejdsløse og fagbevægelsens tillidsmænd.... der måtte lovgives imod ikke at drive heksejagt på fagbevægelsens tillidsmænd og kvinder.... (nu får flygtninge selvfølgelig skylden for alting.)
- Selvom den uopdragede del af højrefløjen er ulidelig på de socialemedier, så er er de sociale medier et kæmpe fremskridt for menneskeheden.

Hvad der virkelig morer mig i de aktuelle debatter om "fake news" er det standpunkt at "fake news" skulle være et fænomen der skyldes Trump og / eller de sociale medier!

Som om pressen, TV og andre klassiske nyhedsmedier indtil da var synonymer for sandferdighed!

en af de første erkendelser jeg nåede til under dannelsen af min politiske og sociale bevidsthed var, at man åbenbart aldrig kunne tro på noget man læste i en avis, hørte i radio, eller så i TV!
Det var snart et halvt århundrede siden.

Og så denne klassiker:
"Hver eneste af os kan fuldstændigt kontrollere, hvad vi ser og hører"

ROFL!

Virtual Unreality.

Selv om kommentatorkaravanen er redet videre, er der forhåbentlig tid til at kommentere en i øvrigt læseværdig boganmeldelse …

Den myndige borger bliver i dag udbyttet, foragtet og fremmedgjort på mange måder – for ikke at sige: umenneskeliggjort – om de sociale medier skal have lov til at ødelægge demokratiet er stadig op til den myndige borger – suverænen – næsten en sisyfosopgave …

Ifølge Marx bliver flertallet i de traditionelle klassesamfund foragtet eller umenneskeliggjort på to måder – politisk i det undertrykkende herredømmes ordninger, hvis resultat er det undertrykte, servile menneske – og samfundsmæssigt i systemet af indholdstømmende arbejde, hvis resultat er den proletariske psyke …

Til disse to deformeringer kan i dag suppleres med den tredje form for menneskeforagt, menneskets blottelse i systemet af vulgariserende, prostituerende og fordummende kommunikationer – denne medietidsalderens interaktive kræft - noget Marx ikke har kunne forudse …

Markedet har her sat sig på ’den frie vilje’ og har algoritmisk helt styr på, hvad borgerne har af forbrugsvaner, og ved ofte før end borgeren, der nu er reduceret til gemen forbruger, hvad denne sandsynligvis vil købe fremover ud fra deres mediale adfærd, som efterlader utallige elektroniske spor i cyberspace, en ny vare, som kan handles frit – man er netop af markedskræfterne reduceret til både forbruger og produkt …

En fjerde form for mediekræft er en forudseelig form for perverteret kommunikation – Virtual Unreality - hvor løgne, halve eller eventuelt hele sandheder sendes ud i det digitale univers som en ekstra udfordring også for progressive intellektuelle, der får påtvunget andres oftest underlødige tanker og meninger, som de ikke selv har udvalgt – ytringsfrihedens asymptotiske degenerering henimod det totalitære samfund med masseadfærd og flokintelligens, kun forbundet af elektroniske TV-kabler og programmer styret af det massemediale tilbud om fælles triviale seeroplevelser uden oplysningsmæssig substans …

Pludseligt var der sort af ensrettede TV-glanere, tomme i blikket ligesom ’det sidste menneske’ af ensrettede, men billedrige mediers affald, fyldt med virtuel gemenhed helt i overensstemmelse med deres massekarakter og travlt optaget af at starte den næste shitstorm …

Så sluk for de postfaktuelle massemediale fordummelses-, tortur- og forfølgelsesinstrumenter og start med igen at købe bøger hos den lokale boghandel, mens han stadig eksisterer … ;-)

Her er et andet aktuelt forslag til læsestof på samme slagmark -
The New Era of Digital Deception. Just Because the Internet Told You, How Do You Know It's True?
http://www.goodreads.com/book/show/18693919-virtual-unreality
som desværre heller ikke kan siges helt fri for denne satans personlige omklamring som et eksempel på markedets totalt overgearede galskab … ;-)

ulrik mortensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Ikke for at gå i rette med hverken Rune Lykkeberg eller Cass Sunstein, men fablen om ræven og rønnebærrene er vel snarere en analogi (metafor?) om misundelse? (Helt bortset fra, at rønnebær rent faktisk er sure, mens den engelske oversættelse af fablen mere logisk taler om "sour grapes"/druer.) Dén fortolkning når Rune Lykkeberg først frem til i næstsidste afsnit.

Og så har jeg svært ved at se, at ekkokamre, meningsfællesskaber og "bobler" skulle være noget, der specifikt er opstået i forbindelse med de såkaldt "sociale medier"s fremkomst, altså internet-fora. De eksisterede også, som allerede nævnt i kommentarer ovenfor, inden, nemlig i valg af såkaldt "etablerede medier". Desuden er de to former i høj grad smeltet – eller er ved at smelte – sammen. Avisers netudgaver med tilhørende kommentarspor er vel ikke længere, hvad angår en tendens til at ville "lefle" for ligesindede så forskellige fra, hvad der skrives om eller debatteres på eksempelvis Facebook? Man kan således med næsten søvngængeragtig sikkerhed forudse, hvad der vil blive diskuteret i diverse debatter uanset fora. DR såvel som FB. Debatter som ofte medfører en afkobling af det væsentlige, som fx, for bare at nævne et enkelt eksempel, den langtrukne, larmende, debat om trafikministerens "undladelsessynd" angående orientering af kolleger, frem for den langt mere væsentlige debat: Problemerne vedrørende PostNords kritisable økonomi og postudbringning!

Information kan naturligvis heller ikke sige sig fri for at fremstå som et meningsfællesskab, en boble, et ekkokammer. Som eksempelvis når debattører påviser direkte usandheder og efterfølgende får deres kommentar slettet, mens usandheden forbliver. Eller som hér, hvor Cass Sunstein benævnes "stjerneforsker". Og jeg véd, jeg véd: Som i "exceptionel" ikke "astronom", men det må vel stadig være op til den enkelte læser selv at tage stilling og bedømme?

Hvor Cass Sunstein som eksempel på "Daily Me" benytter den digitale retningsviser hashtagget/ havelågen, #, har der jo altid eksisteret retningsvisere, der så bare tidligere havde navne som "Jyllands-Posten" eller "Information". Nu har de så alle, med deres tilstedeværelse på internettet, rig lejlighed til desuden også at bruge hashtag som retningsviser.

I øvrigt mener jeg … at når nu en del læsere aldrig når længere end til en overskrift, så bør ethvert ansvarligt medie være langt mere opmærksom på, hvordan en rubrik udformes, end tilfældet ofte er. Og da alle "etablerede" medier nu også har en tilstedeværelse på nettet og dermed også tænker i klik-økonomi, kræver det en endnu større opmærksomhed end tidligere.

Michael Kongstad Nielsen

Vibeke Rasmussen.
Den med ræven og rønnebærene har jeg altid opfattet som historien om en sjælsstyrke, der afviser misundelsen, En teknik, så at sige, der afvæbner begæret efter det uopnåelige.

Vibeke Rasmussen

Michael, her er Ludvig Holbergs – som i øvrigt taler om druer og ikke rønnebær – fortolkning, under overskriften "Moralske Fabler":

"»Da en sulten Ræv fik Øje paa nogle Druer, der hang ned fra en Vinstok, vilde den have fat i dem, men kunde ikke. Idet den gik bort, sagde den til sig selv: »De er umodne«. - Saaledes giver ogsaa visse Mennesker, naar de paa Grund af deres Svaghed ikke kan opnaa de Ting, de vil, Forholdene Skylden."

LINK: "Ludvig Holberg".

Og en amerikansk (undervisnings-)fortolkning:

"One afternoon a fox was walking through the forest and spotted a bunch of grapes hanging from over a lofty branch.
“Just the thing to quench my thirst,” he thought.
Taking a few steps back, the fox jumped and just missed the hanging grapes. Again the fox took a few paces back and tried to reach them but still failed.
Finally, giving up, the fox turned up his nose and said, “They’re probably sour anyway,” and proceeded to walk away.

Moral: It’s easy to despise what you cannot have."

LINK: "Moral Stories." Inklusive 120 kommentarer/ meninger. :)

Tolkning af fablen – fabler? – og af det deraf opståede ordsprog, er åbenbart ikke helt så entydig, som man måske først skulle tro. :)

Michael Kongstad Nielsen

Det jeg egentlig ville ind på, var sjælsstyrken. Den gør det overflødigt for ræven at kæmpe mod attrå og begær, den ser ligesom bort fra det og siger herregud, lad de andre slås om det.

Jeg har svaert ved at naa frem til konklusionen i overskriften ... efter at have laest artiklen. Er der en skrivefejl ? Skulle der have staaet : Ja, sociale ... ?

Vibeke Rasmussen

Lidt ikke-helt-inden-for-emnet bonusinformation: Cass Sunstein udgør den ene halvdel af, hvad man vist godt uden overdrivelse kan kalde et – siden 2008 –Washington Power (no pun intended) Couple: Han er gift med USAs tidligere, af Obama udnævnte, FN-Ambassadør, Samantha Power.