Læsetid: 3 min.

En prut er en prut, men en prut slået med vilje er en skændsel

Der er ting, man gør, og ting, man bare ikke gør, alene fordi det ville være pinligt. Sådan er det, når man prøver at have en civilisation eller bare et fællesskab. Heldigvis har vi fjernsynet til at fortælle os, hvad der er pinligt. Her er fire eksempler på pinlighedsbaseret tv
27. marts 2017

Faldekavalkade

Folk falder hele tiden og slår sig i DR’s joviale hjemmevideoprogram. De falder over noget, ned adnoget, ned i noget, ind i noget og ud over noget, og det er pinligt, for det var jo ikke meningen.

Det samme gælder alle de videoer af børn, der kommer til skade ved egen hjælp eller på grund af uforsigtige voksne. Det var slet ikke heller meningen, men nu er det filmet og sendt ind, og man kunne vinde en computer, og på den måde bliver pinligheden tilført nye lag af grådighed og skyld.

Hjemmevideoprogrammer er kendt fra USA, hvor Americas Funniest Home Videos’ store succes førte til produktionen af falske uheldsvideoer. De kunne kendes på, at de situationer, der gik galt, var så ordinære og dagligdags, at intet firser- eller halvfemsermenneske kunne være interesseret i at filme dem, hvis ikke der stak noget under.

Det er ekstra pinligt, fordi pinligheden er frivillig. En prut er en prut, men en prut slået med vilje er en skændsel.

’Det ren’ kagemand’. DR (1997-99). Lidt af det kan ses på dr.dk/bonanza

Fjernsynsbranchens selvjustits

I en verden, hvor latterlighed må regnes for et vilkår, er der brug for at pege på ting, blive enige om, at de er pinlige, og grine så man kan komme videre med dagens program eller sove okay om natten. Den funktion har Anders Breinholt med Natholdet påtaget sig på fjernsynets vegne. Anders Breinholt udpeger små kiks og pudseløjerligheder i forskellige liveprogrammer.

En politisk kommentator, der ikke ved, han bliver filmet, og glor åndsfraværende ud i luften, en nyhedsvært med komiske skift mellem sine forskellige speakerstemmer, løbske rekvisitter, eller et klodset overlæg til vejrudsigten, som hyler vejrværten ud af den.

Birgitte Hjorth-Sørensen er storgrinende gennem det meste af underholdningsprogrammet ’Flashback’. Pressefoto: DR
Læs også

Det mest genuint pinlige, jeg har set her, var en karatestjerne, der ikke ville holde op med at prøve at vise værten på God aften, Danmark, at han kunne hugge mursten over med de bare næver. Det var ikke bare en kamp mellem mand og materiale, det var en kamp mellem en mand og hans selverkendelse, og den kamp er altid hård at se på.

For det meste bevæger Anders Breinholt og dagens gæst sig dog mest i kontroltabenes småtingsafdeling, hvor det pinlige ikke består i fatale fejltagelser, men diskrete selvafsløringer og -modsigelser, der gør livefjernsynets opstyltethed nemmere at bære.

’Natholdet’. TV 2 (2010-). Kan ses på TV 2 Play.

Pinlig for penge

Pinlig for penge: Det er, hvad deltagerne i TV 3’s skjult kamera-program Det er løgn er. Teknisk set er det slet ikke løgn, de medvirkende cafégæster bliver lokket til. De skal udføre forskellige former for pinlig, mere eller mindre gakket opførsel, som værterne Robert Hansen og Camilla Ottesen dikterer gennem en øresnegl, imens de ser med på et overvågningskamera.

Tit kan værterne »næsten ikke have det,« når deltagerne skejer ud og tager fjollede briller på eller fløjter efter tjeneren med en hundefløjte. Den slags spøg og skæmt er påfaldende, men pinligheden bliver allermest anspændt, når en deltager ikke spøger og skæmter åbenlyst, men bare overskrider grænser og overrasker vennen eller kæresten over for sig.

Ved at lege med maden, sige de kan lide Big Fat Snake, mime, danse, synge eller ligefrem spørge en enlig mand ved nabobordet, om han vil spise sammen med dem. Det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte deltagerne overspiller deres opgave med stor fornøjelse, og hvor tit den intetanende ledsager ikke synes, pinligheden er pengene værd.

’Det er løgn’. TV 3 (2013). Kan ses på Viafree.dk

Psykisk forsvarsmekanisme

Amerikansk tv-show, hvor tre værter og deres gæster griner højt ad virale videoer fra internettet og ad hinanden.

Klippene er en blanding af hybris/nemesis-historier, hvor selvovervurderende typer, der springer ud i et eller andet og lander helt tosset og måske endda slår deres testikler (der er en kraftig overvægt af ciskønnede mænd i disse klip) og så almindelig fællesskabsfremmende analfiksering, hvor drengerøve skider, mens de gynger, eller prutter hinanden i hovedet.

De mest harmløse videoer lever af kontrasten mellem et nuttet barn, der taler til et kamera, og en hund i baggrunden, der behandler en pude med rå liderlighed.

I de mindst harmløse klip virker værternes pinlighedsfølelse som en skrøbelig psykisk forsvarsmekanisme, der skal forhindre dem i at tude over den bøvede, forvirrede vold, nogen har filmet med deres mobiltelefon, eller optagelserne af døddrukne folk, der vælter rundt og lægger sig til at sove på vinterkolde gader.

’Ridiculousness’. MTV (2011-). Kan ses på Viafree.dk

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu