Læsetid: 2 min.

Rovdyr i kølig vals

Dansk Danseteaters dansere overskygger trinene i ’Vals’
Marionetten kommer perfekt til live i Hollie Tuxfords skikkelse med Stefanos Bizas som dukkefører i ’Knot’ under Dansk Danseteaters turnéforestilling ’Vals’.

Marionetten kommer perfekt til live i Hollie Tuxfords skikkelse med Stefanos Bizas som dukkefører i ’Knot’ under Dansk Danseteaters turnéforestilling ’Vals’.

Søren Meisner

17. marts 2017

Dansk Danseteater er landets førende moderne dansekompagni. Den kunstneriske leder Tim Rushton kan nu være stolt over 13 fastansatte dansere og endda også nye lokaler på Takkelloftet bag Operaen. Men det er på sine stædige turneer rundt om i landet – og i udlandet – at Dansk Danseteater virkelig viser sit niveau og sin overlevelseskraft.

Den nuværende turneforestilling Vals består af to værker: Knot af den hollandske koreograf Stephen Shropshire og Vals af den spanske Marcos Morau. Ingen af værkerne har en egentlig handling, men til gengæld er de fulde af strakte dansebevægelser, som Dansk Danseteaters dansere udfører med perfektion og vildskab.

Ubesværet danser

Når Stefanos Bizas lægger hovedet på skrå og bølger med halsen, så er tyngdekraften allerede ophævet: Her er et menneske, der bevæger sig så ubesværet og smidigt som et rovdyr på jagt. Også selv om han egentlig forsøger at tæmme sit indre dyr og gøre sig selv så ’menneskeagtig’ som muligt i Shropshires lidt strittende værk om manden og dyret – og marionetten.

Netop marionettens præcision skærer i øjnene, når den unge, engelske danser Hollie Tuxford træder frem i hudfarvet tricot og blankt ansigt. Som den mest perfekte dukke løfter hun sine ben i svære lodrette spagater, men hun forbliver fuldstændig mekanisk. Og hun gør idéen om den levende dukke til sær virkelighed.

Hvisken og turbo

Knot viser kompagniets dansere i flot indlevelse, men umiddelbart er Vals mere opsigtsvækkende. Danserne optræder i glitrende sorte heldragter, der dækker ansigterne i Kenth Fredins stramme design.

De bevæger sig så synkront, at de virker som robotter, når de ligger på rækker og strækker ben samtidig eller forskudt på tælling. Idéen er sjov, men koreografien trækkes i langdrag – og Marcos Moraus egen, samplede musik, hvor klassisk musik får tilført hvisken og maskinstøj, bliver trættende i længden.

Men danserne overmander den showprægede koreografi og overstråler det stereotype. Når den lille, vævre Maxim-Jo Beck McGosh stirrer ud på publikum og sætter benene i turbo, så overgiver publikum sig. Danserne er så raffinerede og hæsblæsende i deres kropsudtryk, at publikum til sidst spontant rejser sig op og klapper begejstret.

Alligevel er der noget uforløst over koreografierne i denne Vals. En kølighed og en distance, der ikke svarer til dansernes varme og entusiastiske dans. Måske Dansk Danseteater skal satse mere på inderligheden?

’Knot’ af Stephen Shropsire med musik af Chris O’Connor og ’Vals’ af Marcos Morau med samplet musik. Dansk Danseteater på turné, oplevet hos Hjørring Teater på Vendelbohus. Danses også bl.a. til Odense i aften 17. marts og Helsingør i morgen 18. marts. Turne til 24. marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu