Egentlig er de to skuespillerkroppe i Overgang alt for lækre. De er for unge og for adrætte – og for slanke. I hvert fald til at illudere det almindelige kropslige forfald i overgangsalderen, som er emnet for forestillingen Overgang med Teater Rio Rose. Det paradoksale er, at netop fordi de er så unge i deres bevægelser, så er de i stand til at udtrykke den fysiske sorg over at blive ældre.
Anette Katzmann er 57 år, og Morten Nielsen er 50 år. I 2008 spillede de også sammen i Rio Roses Slagmark. I dag er hun stadig piget i sin smalle krop og sine pudsige, spontane bevægelser – og han er tynd som en løber med rolige, overlagte bevægelser. De er et flot par. Og et sjovt par. De undrer sig sammen, og de gennemspiller hverdagens nye, sære scener med alt fra hedeture til hold i ryggen.
Tegnsprogsdans
Instruktøren Tove Bornhøft har iscenesat Overgang med sit særkende af enkelhed og skønhed. Scenegulvet er dækket af efterårsblade i rød-gule-orange farver, og der står så disse to mennesker og mærker kroppene knage i en skøn dans af den amerikanske koreograf Julie Anne Stanzak fra Tanztheater Wuppertal.
Den bærende dansefrase minder om Pina Bauschs dansestil, hvor danserne typisk laver ’tegnsprog’ med hænderne i mønstre, der gentages og speedes op. Anette Katzmann strækker sin ene arm højt i luften, og Morten Nielsen følger efter. Og så kaster de sig vildt hen ad gulvet.
Alt for en hængesofa
Overgang er en underfundig forestilling. Præget af en skøn melankoli og en herlig underdreven humor. Af og til dyrkes kroppenes stilstand lovlig meget. Men så finder forestillingen tilbage til dynamikken og de oprakte hænder mod himlen.
På et tidspunkt slæber de to kroppe en gammel hængesofa ind på scenen. De bakser rundt med det rustne stativ – som et skægt symbol på kroppen, der også bliver stiv med alderen. Og som tilskuer mærker man, hvor skønt det ville være at hoppe op i den hængesofa og dingle med benene.
’Vil du gerne være ung igen?’ spørger de hinanden. Og så bærer de en række barndomsfotos ind af sig selv fra deres private liv. Som babyer og som nysgerrige ’har lige lært at gå børn’ – og som teenagere og som nybagte forældre, der kærligt viser deres baby frem.
Her får man en klump i halsen, for denne Overgang er ikke ’bare’ teater. Det er det virkelige liv. Lige mens det suser videre – og gør skuespillerne ældre. Heldigvis.
Overgang. Idé: Anette Katzmann. Iscenesættelse: Tove Bornhøft. Koreografi: Julie Anne Stanzak. Teater Rio Rose på gæstespil på Husets Teater. Til 17. marts.
