Læsetid 4 min.

En skuffende blød jernnæve

Efter tre homeruns med ’Daredevil’, ’Jessica Jones’ og ’Luke Cage’ rammer Netflix og Marvel ved siden af med deres seneste superhelteserie, ’Iron Fist’
Danny Rand (Finn Jones) og hans jernnæve kæmper mod en af de skurke, New York har så mange af i Marvel og Netflix’ nye superhelteserie, ’Iron Fist’.

Danny Rand (Finn Jones) og hans jernnæve kæmper mod en af de skurke, New York har så mange af i Marvel og Netflix’ nye superhelteserie, ’Iron Fist’.

Netflix
21. marts 2017

Det var næsten for godt til at være sandt. Det kunne da umuligt blive ved. Alt imens Marvel og Disney har scoret det ene monsterhit efter det andet med stort anlagte superheltefilm som Captain America, The Avengers og Doctor Strange, har Marvel sammen med streaming-giganten Netflix lavet tre fremragende superhelteserier, der er anderledes rå og jordbundne: Daredevil, Jessica Jones og Luke Cage.

Serierne har givet en efterhånden træt genre ny energi – man kunne godt forestille sig, at den nye, mørke og fantastiske Wolverine-film, Logan, er inspireret af dem – og det virkede, som om, Marvel og Netflix ikke kunne gøre noget forkert. Det kan de godt. Deres nye serie, Iron Fist, der er den fjerde, som foregår i New York – og leder frem mod den kommende The Defenders, hvor superheltene fra de fire serier og tegneserierne bag kæmper side om side – kan slet ikke leve op til forgængerne.

Det er der flere grunde til, men mest overraskende er det nok, at stort set alt det, som lykkes for Marvel og Netflix i de tre andre serier – spænding, intensitet, humor, interessante figurer med stærke personligheder, veliscenesat action – ikke fungerer i Iron Fist.

Genopstandne døde

For 15 år siden styrtede den 10-årige rigmandssøn Danny Rand og hans forældre ned med deres privatfly et sted i Himalaya og døde. Eller gjorde de? Nu vender den voksne Danny (Finn Jones) tilbage til New York for genfinde sine gamle venner, søskendeparret Joy og Ward Meachum (Jessica Stroup og Tom Pelphrey), der står i spidsen for den store virksomhed, The Rand Corporation, som deres fædre byggede op sammen.

Det er dog ikke nemt at vende tilbage til sit eget liv, når alle tror, at man er død, og ingen kan genkende én. Det hjælper heller ikke, at Joy og især Ward opfatter Danny, som en trussel mod deres kontrol over The Rand Corporation, som de har styret, siden deres egen far, Harold Meachum (David Wenham), døde af kræft mange år tidligere. Eller gjorde han?

De døde har det med at vende tilbage i Iron Fist, hvor den noget blåøjede Danny først må en tur på den lukkede afdeling, fordi han fortæller, at han har tilbragt de seneste 15 år på et munkekloster, der kun eksisterer i en anden dimension. Og at han i øvrigt er The Iron Fist, en kung fu-mester med særlige kræfter, hvis opgave det er at bekæmpe den mystiske kriminelle organisation The Hand.

Utroværdigt skildret

Mytologien fejler med andre ord ikke spor i Iron Fist. Det er måden, som Scott Buck og de skiftende instruktører håndterer den på, som er gal. For det første er Finn Jones’ Danny Rand en noget anæmisk og karismaforladt hovedperson, der det ene øjeblik opfører sig som en selvsikker kung fu-kriger med en jernnæve og det næste øjeblik som en forvirret, hippieagtig bonderøv, der lader sig overraske af snart sagt alt og alle.

Jeg indrømmer, at den stakkels mand har sit at slås med – flystyrtet, de døde forældre og den brutale træning i klosteret spøger i hans mareridt – men psykologisk er det så utroværdigt skildret, at man irriteres over det i stedet for at føle med ham. Han er simpelthen for dum, hvilket er et problem for en historie som denne, der sjældent er klogere end sin hovedperson.

For det andet er de kampscener, som Iron Fist selvfølgelig er fyldt med, pauvert iscenesat. Der er ingen nerve eller intensitet i dem, hvilket blandt andet skyldes, at tempoet er så langsomt, at det får en 45-årig, gangbesværet mand som mig til at tage sig hurtig ud. Og hvorfor bruges Dannys jernnæve så lidt, som den gør?

Det hjælper, når et af de få mennesker, som hjælper Danny, den unge kampsports-sensei Colleen Wing (Jessica Henwick), går i ringen til ulovlige nævekampe og uden det store besvær smadrer mænd, der er dobbelt så store som hende selv. Men heller ikke dén figur er voldsomt overbevisende – hun svigter alt, hvad hun prædiker, når hun slås for penge – og Colleens kung fu-evner understreges primært af, at hendes elever og modstandere er så dårlige og udisciplinerede.

Dårligt selskab

For det tredje får man i Iron Fist slet ikke nogen fornemmelse af det New York, serien foregår i. En af styrkerne ved Daredevil, Jessica Jones og Luke Cage er, at de også handler om de kvarterer, personerne bevæger sig rundt i – at man nærmest kan lugte, føle og smage det. Iron Fist synes både at foregå på Upper West Side og blandt skyskraberne i Downtown, men ingen af stederne har et distinkt særpræg. De er lige så farveløse som Danny Rand selv.

Endelig synes serien ikke for alvor at kunne finde ud af, hvad den egentlig vil fortælle for en historie. Eller rettere, den formår ikke at få de forskellige historier, den gerne vil fortælle, til at samle sig til en tilfredsstillende helhed. Iron Fist handler om Dannys hjemkomst og generobring af sin identitet, om hans forsoning med fortiden og om kampen mod The Hand, der selvfølgelig opererer i New York – det fandt man ud af i Daredevil – og som er en formidabel fjende, de fleste med rette frygter. Men de tre narrativer kører snarere parallelt end smelter sammen til én, spændende handlingstråd.

Jeg har set halvdelen af Iron Fists første sæson, og jeg nærer ikke det store håb om, at anden halvdel er bedre, men man har jo lov til at håbe. Det er synd for Daredevil, Jessica Jones og Luke Cage, at de nu er kommet i så dårligt selskab.

Hele første sæson af ’Iron Fist’ kan ses på Netflix – hvor også ’Daredevil’, ’Jessica Jones’ og ’Luke Cage’ kan og bør genses

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu