Tak for at rædslen har fået et sprog

For to år siden døde Naja Marie Aidts 25-årige søn, da han kastede sig ud af et vindue fra fjerde sal i en svampepsykose. Nu har hun skrevet Carls bog, en nødvendig bog, der efterlader læseren dybt berørt
Naja Marie Aidts bog er langtfra en terapeutisk bog. At man suges så voldsomt ind, gør den tværtimod til litteratur.

Naja Marie Aidts bog er langtfra en terapeutisk bog. At man suges så voldsomt ind, gør den tværtimod til litteratur.

Miriam Dalsgaard
25. marts 2017
Delt 77 gange

Det første, man har lyst til at sige, når man har læst Naja Marie Aidts bog, er tak! Tak, for at rædslen har fået et sprog.

»Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage,« lyder den paradoksale titel. For hvordan kan man give noget tilbage, som allerede er frataget én?

Umiddelbart minder den om en buddhistisk koan – som at klappe med én hånd – men efterhånden opdager man, at man faktisk har fået en gave: Den lille rædsel for, at ens børn skal dø, der ulmer et fjernt sted i enhver forælder, bliver skreget ud over bogens sider, så man selv bliver rædselslagen ved læsningen, men samtidig kommer til at gennemleve det, man frygter, uden at skulle leve i sorgen.

 

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu