Anmeldelse
Læsetid: 5 min.

Vælg fremtiden, vælg livet, vælg ’T2 Trainspotting’

Danny Boyle vender med held tilbage til Edinburgh i ’T2 Trainspotting’, der foregår 20 år efter begivenhederne i ’Trainspotting’. Spørgsmålet er, om de fire hovedpersoner også er blevet 20 år klogere
Drengene er tilbage i Edinburgh i Danny Boyles ’T2 Trainspotting’

Drengene er tilbage i Edinburgh i Danny Boyles ’T2 Trainspotting’

Jaap Buitendijk

Kultur
3. marts 2017

I 1996 bragede Danny Boyles Trainspotting ud i alverdens biografer og satte provokerende ord, billeder og musik på, hvordan en generation af unge mennesker – min generation – havde det med sig selv, sine forældre, voksenlivet og verden i det hele taget.

Selv om filmen foregik blandt heroinjunkier og voldspsykopater i Edinburghs arbejderklasse, var det ikke svært at spejle sig i hovedpersonernes rådvildhed, desperation og trang til at flygte fra det hele med et velplaceret skud i armen. Selv ikke for en pæn middelklassedreng fra Silkeborg, Det Midtjyske Søhøjland, som kun havde prøvet at ryge sig høj i hash.

Jeg blev forført af den følelse af frihed, som Renton (Ewan McGregor), Spud (Ewen Bremner), Sick Boy (Jonny Lee Mieller) og Begbie (Robert Carlyle) oplevede, når de drak eller tog stoffer, og jeg crashede sammen med dem, da Sick Boys spæde søn døde, abstinenserne satte ind, og firkløveret måtte sande, at den eneste måde at slippe væk fra virkeligheden på, var gennem døden. Der lå ikke en bedre verden og ventede ude for enden af den næste rus, hvor stærk den så end måtte være.

Trainspotting sluttede med, at Renton stak af fra sine tre venner med en taske fuld af penge. Han vidste, at han måtte væk, hvis han ville overleve. Nu er han så tilbage. 20 år ældre, ja, midaldrende og clean, men tilsyneladende ikke mindre rådvild eller desillusioneret, end sidst vi mødte ham.

Det endelige opgør

T2 Trainspotting, der også er instrueret af Danny Boyle – og skrevet af John Hodge på baggrund af bøger af den skotske forfatter Irvine Welsh – begynder med, at Renton efter 20 år i Amsterdam rejser tilbage til Edinburgh og opsøger sine gamle venner.

Spud, der altid har været lidt af en naiv og sært uskyldig størrelse, er stadig på heroin og bistandshjælp og ser ikke meget til sin gamle kæreste og den teenagedreng, han utroligt nok er far til.

Kokainsniffende Sick Boy, der nu helst vil kendes under sit rigtige navn, Simon, har sammen med den østeuropæiske luder, Veronika (Anjela Nedyalkova), planer om at lave et bordel, men de lever af at lokke gifte mænd i seng med Veronika og så afpresse dem med eksplicitte videoer af akten.

Både Spud og Simon er overraskede over at se Renton igen og vrede på ham, fordi han bare stak af dengang. Men hvor Spud hurtigt tilgiver sin gamle ven, bærer Simon anderledes nag, og det får konsekvenser for Renton, da Begbie en dag stikker af fra det fængsel, hvor han har tilbragt de seneste 20 år med kun at tænke på at få hævn over den svigefulde ven.

Og så bevæger filmen sig ellers hen imod det, man formoder må være det endelige opgør mellem den skallesmækkende Begbie og Renton.

Sammen med Simon og Veronika er Renton ellers gået i gang med at søge EU-egnsudviklingsmidler til indretning af bordellet i den gamle, nedslidte pub, som Simon har arvet. Det er et af de sjove, satiriske indslag i T2 Trainspotting, der i lige så høj grad er et angreb på selvtilfredshed, politisk korrekthed og småborgerlighed som Trainspotting.

Med alder kommer refleksion

Det er farligt at gå tilbage til en fuser. Det er så sandelig også farligt at gå tilbage til en succes – i hvert fald når man har med film at gøre – men Danny Boyle, John Hodge og skuespillerne slipper godt fra det i T2 Trainspotting.

Man kan argumentere for, at den nye film mangler den første films friskhed – det er basalt set den samme historie, der fortælles – men den rummer scener, der er fuldt ud lige så tossede og sjove som den første film. Som f.eks. da Renton og Simon stjæler tegnebøger fra en loyalist-klub fuld af fulde antikatolikker og må finde på en sang, der beviser deres sindelag, inden de får lov til at slippe ud.

Og er man som jeg vokset op med Trainspotting og har samme alder som hovedpersonerne – dengang og nu – er det ikke spor svært igen at se sig selv spejlet i Renton, Spud og Simons mere eller mindre fejlslagne liv.

Med alder kommer også eftertænksomhed og refleksion, og selv Begbie viser sig, midt i blodrusen og hævntørsten, at have en vis forståelse for, hvorfor hans søn, der er god i skolen, ikke nødvendigvis har lyst til at følge i sin fars kriminelle fodspor.

Jeg vil ikke sige, at Begbie kan begrundes med et ’han fik ikke kærlighed nok som barn’ – det ville trods alt være for banalt – men der er ingen tvivl om, at man i T2 Trainspotting får forklaret noget af hans vanvittige opførsel. Og forklaring er ikke det samme som sympati.

Opsummering af tidsånden

I det hele taget formår Danny Boyle og John Hodge at fylde mere menneske på alle fire hovedpersoner, der på én gang ligner sig selv for 20 år siden og ikke længere ejer det ungdommelige overmod og den energi, som drev dem dengang.

Midtvejskrisen har ramt dem hårdere end så mange andre, fordi de ikke er kommet videre i deres tilværelse. De står reelt samme sted i dag som i 1996, og det er ikke nogen behagelig erkendelse at komme til. Det kunne drive svage sjæle tilbage på sprøjten. Heldigvis har de hinanden, og det er en af pointerne i T2 Trainspotting: Venskaber er livsvigtige. Og måske er der en vej ud af moradset.

Det er måske for meget sagt, at filmen bedriver civilisationskritik, men ligesom i Trainspotting holder Renton på et tidspunkt en af sine vittige, inciterende enetaler, der opsummerer tidsånden:

»Vælg livet. Vælg Facebook, Twitter, Instagram og håb, at nogen et eller andet sted tager sig af det. Vælg at opsøge gamle flammer, mens du ønsker, at du havde gjort alting anderledes. Og vælg at se, hvordan historien gentager sig selv. Vælg din fremtid. Vælg reality-tv, slutshaming, hævnporno. Vælg en dårlig kontrakt, en to timer lang rejse til arbejde. Og vælg det samme for dine børn, bare værre, og dulm smerten med en ukendt dosis af et ukendt narkotikum lavet i en eller andens køkken. Og så ... tag en dyb indånding. Du er afhængig. Så vær afhængig, men vær afhængig af noget andet. Vælg dem, du elsker. Vælg din fremtid. Vælg livet.«

Hvor unge Rentons ord var en protest og et opgør, er den midaldrende mands ord mere resignerede, men de har også en vis tyngde, fordi de er formet af års erfaringer og smerte. Måske er de også mere ærlige, fordi Renton nu ved, hvad man kan miste, hvis man ikke tænker sig om – hvis ikke man vælger rigtigt.

Jeg har valgt. Jeg vælger T2 Trainspotting.

’T2 Trainspotting’. Instruktion: Danny Boyle. Manuskript: John Hodge. Britisk (Biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her