Anmeldelse
Læsetid: 2 min.

Voksenlogisk børnebog

I min perfekte drømmeverden laver Sissel Bergfjord og Halfdan Pisket kunst og ikke bøger med hensyntagen til læseforståelse og et lix-tal på 13. ’På kanten’ ligner lidt kunst, men er det sidste
Kultur
11. marts 2017

På kanten minder mig om det, der gør det så svært at elske børnelitteraturen 100 procent. Den minder mig om, at børnelitteratur er målgruppelitteratur (i lykkelige tilfælde glemmer man det!). Og om at den har bestemte formål at tjene. Formål som at få børn i børnehaven til tandlægen og til at sove.

Andre gange – som med På kanten – at få de større børn til at læse. Her er det Halfdan Piskets billeder, der inviterer.

For i en bog med billeder er billederne det første, man ser: Piskets er sort-hvide, realistisk-symbolske, knivskarpt står de med skraveringer og skygger. Sissel Bergfjord fortæller i mange helsætninger og med mange punktummer. Tekst og billeder har den hårde stil til fælles. På kanten ligner kunst.

Det er billederne, der gør det, men bogen som helhed amputerer kunsten, fordi den så tydeligt i sit visuelle udtryk og bagsidetekst løber efter drengene og siger: Se her, fede illustrationer og en historie om tre drenge, der leger med døden.

Historien har en følsom side og en ramasjangside, den følsomme handler om Thais, der har mistet sin far. Det er den skildring, der fungerer bedst som sprogkunst, for vist kan letlæsning være dét, f.eks. her i et tilbageblik til den dag, Thais’ far blev begravet:

»Jeg stirrede på kisten. Intenst. Det var nu, min far skulle løfte låget og springe ud. Hvis bare jeg stirrede hårdt nok, bad nok om, at det ville ske. Min far, der rejste sig, børstede døden af sine bukser, som om det var lidt støv, grinede. Sagde, at han vist havde fået sig en ordentlig morfar.«

Voksenmening

Ramasjangen udspiller sig i fortællingens nutid og handler om tre drenge, der bader uden voksne i et alt for koldt hav i efterårsferien. En af drengene laver en grov joke med sine to venner, så de tror, han er druknet.

Den del har også sine gode øjeblikke, som når fortælleren, Thais, sammenligner himmel og hav, skumsprøjt og bølger med »et gammeldags maleri«, og den tilhørende illustration så citerer det gammeldagse maleris dramatiske himmel, men stadig i den sort-hvide, strengt grafiske stil. Jo, illustrationerne er fede.

Men hvorfor skal Thais midt i sin sorg over farens død tænke småfilosofiske tanker om tomme kirker:

»Kirken var bare et flot hus. Med god akustik. Det var vel også derfor, at man var begyndt at spille rockkoncerter i kirker.«?

Sådan kigger den voksne mening og fornuft frem over skulderen på Thais undervejs, og sådan kigger den voksne hensigt frem gennem hele projektet. Vist er det prisværdigt at præsentere unge læsere for to kunstnere som Sissel Bergfjord og Halfdan Pisket, men man sidder jo aldrig rigtig godt, når man sætter sig mellem to stole. Mellem den gode samvittighed og kunsten.

På kanten’. Sissel Bergfjord (tekst) og Halfdan Pisket (illustrationer). Alinea. 62 sider. 168 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her