Læsetid: 3 min.

Werner Herzog møder Elon Musk i ny Netflix-dokumentar

Hvad vil vi mennesker gøre, hvis internettet bryder sammen? Kan vi overhovedet huske, hvordan vi levede, før internettet kom til og forandrede alting? Det er nogle af de spørgsmål, som Werner Herzog stiller i sin nye dokumentarfilm, ’Lo and Behold’, der på den tyske instruktørs sædvanlige idiosynkratiske facon fortæller internettets historie
En af arkitekterne bag det første internet, ARPANET, dr. Leonard Kleinrock, viser rundt i rummet, hvor det hele foregik i Werner Herzogs nye film, ’Lo and Behold’. Foto: Fra filmen

En af arkitekterne bag det første internet, ARPANET, dr. Leonard Kleinrock, viser rundt i rummet, hvor det hele foregik i Werner Herzogs nye film, ’Lo and Behold’. Foto: Fra filmen

31. marts 2017

I sin seneste film, Lo and Behold, der handler om internettet, møder Werner Herzog en kvinde, som mener, at internettet er Antikrist, der gennemsyrer alle mennesker verden over. Han taler med  mennesker, der har isoleret sig et sted, hvor der ingen mobiltelefonmodtagelse er og derfor færre af de farlige stråler, som gør deres liv til et helvede.

Han møder entreprenøren Elon Musk, der står bag den elektriske bil Tesla, og som nu vil sende mennesker til Mars for at bo.

Den tyske filminstruktør taler også med cyberkrigere, hackere, sikkerhedseksperter, kosmologer, astronomer og internet- og computerforskere. Og det er lige så meget de enkelte mennesker som det, de siger, der interesserer ham.

Indimellem stiller Herzog den slags spørgsmål, som kun han kan finde på at stille: Han spørger en robotforsker, om han elsker sin robot – det gør han. Han spørger et par hjerneforskere, om internettet mon begynder at drømme om sig selv – det gør det sådan set allerede pga. de aktivitetsstrømme, der uforudsigeligt løber på kryds og tværs af internettet.

Menneskelig eksistens

På den måde kommer Lo and Behold også til at handle om meget mere end internettet. Det er selve den menneskelige eksistens og vores møde med og afhængighed af moderne teknologi, der sættes under debat.

Hvad vil vi gøre, hvis internettet bryder sammen – kan vi huske, hvordan vi levede før internettet? Vil vi overhovedet kunne overleve? Det er skræmmende overvejelser, som Herzog serverer på sin sædvanlige uforfærdede, nysgerrige og stille humoristiske facon, og som sætter mange tanker i gang.

I ti kapitler fortæller instruktøren internettets kulørte historie, fra spæd begyndelse og frem til nu, men ikke nødvendigvis i den rækkefølge og slet ikke så stringent eller ligefremt, som en kapitelinddeling måske lægger op til. Det ville også have været overraskende, når nu det er Herzog, man har med at gøre.

I stedet klipper han i filmen frem og tilbage mellem de mange forskellige mennesker, som har været i involveret i internettets udvikling, som forsker i det i dag, og hvis tilværelse er blevet påvirket af det. Og undervejs får han belyst både de lyse og de mørke sider af et kulturelt, samfundsmæssigt fænomen, der som få andre har omdefineret, hvordan vi mennesker tænker og lever – som har gjort mange ting meget nemmere, men som også har givet mange andre problemer af både praktisk, politisk og moralsk-etisk karakter.

Fascineret af destruktion

Lo and Behold begynder der, hvor internettet blev født, nemlig i et kontor på UCLA i Los Angeles, hvor man i oktober 1969 sendte den første ARPANET-besked til kolleger på Stanford Research Institute, og så fortsætter Herzog ellers på en underholdende, oplysende og visuelt betagende rejse, der fortæller om, hvordan vores måde at kommunikere på har ændret sig med internettet, hvordan alting i dag er koblet op på internettet, hvilket altså kan få fatale konsekvenser, hvis det bryder sammen.

Der er ingen tvivl om, at Herzog i Lo and Behold – som i de fleste af sine film – er fascineret af mødet mellem skønhed og kreativitet på den ene side og destruktion og undergang på den anden. Hvad enten det har med vulkaner, bjørne, isbjerge eller internettet at gøre, så drages vi mennesker af det farlige, ukendte og uforudsigelige, og Werner Herzog er brillant til at finde de individer, drømmere, fantaster og forskere, som enten kan forklare hvorfor, eller som selv befinder sig på kanten af afgrunden.

Ofte er filmene –og instruktøren selv –foruroligende selskab at være i. Men det er ikke oplevelser, man vil være foruden, netop fordi de stiller vanskelige spørgsmål, konfronterer os med os selv og udfordrer så meget af det, vi ved – eller tror, at vi ved.

'Lo and Behold'. Instruktion og manuskript: Werner Herzog. Kan ses på Netflix og i Cinemateket i København fra torsdag i næste uge

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Balling
Morten Balling anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Balling

Absolut en seværdig film, men det er Werners film jo som regel.

Fornylig tog jeg et åben universitetskursus i Big History, og her hørte jeg en interessant forklaring på hvad det er der har gjort Homo Sapiens til en så succesfuld abe. Det er, i modsætning til hvad de fleste tror, næppe vores "høje" intelligens. I stedet mener nogle forskere at det som har skabt vores succes er vores evne til at udveksle viden mellem individer. En chimpanseunge lærer fra dens mor, men når den slipper moren er den "på egen hånd" når det kommer til at forstå Verden.

Jeg ved ikke helt om jeg køber den med chimpanseungen. Vi mennesker har det med at undervurdere de andre primater, og samtidig overvurdere vores egen art, men der er ingen tvivl om at et af de store kvantespring i Big History, udover landbrug, var da vi lærte at kommunikere skriftligt.

Det forbandt mennesker på en måde de ikke havde oplevet før, og mangedoblede den mængde information de kunne udveksle med artsfæller. Ser man lidt mere analytisk på hvad kommunikation er for noget, er kommunikation dybest set overførsel af fysisk information fra en hjerne til en anden, f.eks. i form af lydbølger.

Vi har alle en ide om hvad der sker når man sætter computere sammen i et netværk. De begynder at fungere sammen, og kan løse opgaver som den enkelte computer ikke kan løse. Indenfor bevidsthedsfilosofien er en fremherskende tese, at vores hjerner kan betragtes som computere, og at vores bevidsthed kan sammenlignes med software.

I Lo and Behold ser man i et klip en gruppe budhistmunke som allesammen glor ned i deres smartphones. Werner spørger om munkene er holdt op med at meditere. Man kan også se det sådan at de tænker sammen. Måske ikke med hinanden, men med andre mennesker. Når jeg skriver dette, vil det formentlig blive læst af mennesker jeg ikke kender eller har mødt.

Her finder vi forbandelsen og det fantastiske ved internettet. På den ene side fører det til at vi glemmer helt basale ting vi tidligere var gode til. F.eks. at skrive håndskrift. Den dag internettet går globalt ned er vi seriøst fucked. Specielt hvis det udløses af en cyberkrig, som samtidig kan skade infrastruktur, specielt energiforsyning og vand.

På den anden side er det formentlig i det enorme neurale netværk internettet er blevet, at vores redning skal findes. Så er det bare nogle af os gamle røvhuller kommer til at tænke på Hal og Colossus. Det er selvfølgelig muligt at en kommende AI vil indse at mennesker er overflødige (og det er vi desværre nok), men der er også den mindre dramatiske udvikling, hvor mennesket smelter mere og mere sammen med teknologien, i en cyborgfremtid man kan se et glimt af i Werners flim.