Læsetid: 4 min.

Desperate fandenivoldske Lone Hørslev

I Lone Hørslevs samtidssensitive noveller er jeget blevet sin egen spion og overvågningsinstans
Lone Hørslevs ’En ordentlig mundfuld’ rummer en erkendelse af, at vi alle  risikerer at blive vores egne småbitte overvågningssamfund med en standard for det perfekte og vellykkede liv indopereret som en sensor, som blokerer vores adgang til eksistensen.

Lone Hørslevs ’En ordentlig mundfuld’ rummer en erkendelse af, at vi alle  risikerer at blive vores egne småbitte overvågningssamfund med en standard for det perfekte og vellykkede liv indopereret som en sensor, som blokerer vores adgang til eksistensen.

Miriam Dalsgaard

8. april 2017

Det gør en kæmpe forskel, om man læser Lone Hørslevs nye bog fra dens fåtallige stemningshøjdepunkter eller fra de utallige underskudssekvenser. Generelt kan den med et af sine egne udtryk siges at handle om »den korte afstand mellem ordene længsel og fængsel«, og måler man i gennemsnitstal, havner dens tyve tekster samlet set i humørmæssigt minus.

Når hovedindtrykket alligevel forekommer ret livsbekræftende, skyldes det dels hendes velkendte desperate fandenivoldskhed, dels det besynderlige faktum, at litteratur er bedøvende ligeglad med statistiske gennemsnitsværdier, når blot den formår at byde på overbevisende enkeltsteder gennemlyst af indsigt i en sandhed, som er livets.

Bogen afsluttes således med en novelle, hvor en mand synger sig ind i og måske igennem sin sorg. Konkret sidder han splitterravende nøgen ved et klaver og iagttages fra sin sofa af en kvinde, med hvem han netop har elsket:

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer