Læsetid: 3 min.

DR vil ikke tage munden for fuld

Uden viden om bronzealderens sprogbrug, ingen replikker til skuespillerne i andet afsnit af ’Historien om Danmark’
Andet afsnit af Historien om Danmark kan ses på DR.dk. 

Andet afsnit af Historien om Danmark kan ses på DR.dk

Morten Krüger

12. april 2017

Rekonstruktioner er svære at komme uden om i historiske dokumentarer. Ligesom museer har mannequindukker at hænge fortidens klædedragter på og tableauer til at illustrere, hvordan mennesker har samlet sig om bålet, spredt frøene eller kærnet smøret, må der skuespillere, kostumer, rekvisitter og kulisser til for at illustrere de talende hoveders pointer.

Ofte virker rekonstruktionerne som stift afviklet, visuelt pligtstof, der skal få billederne til at leve lidt, men som ikke i sig selv kan noget særligt. Der er jo ikke tale om et historisk drama, og en gennemført fiktion med individuelle personligheder og uforudsigelig handling vil bare skygge for de oplysninger, der skal formidles.   

I DR’s Historien om Danmark er der åbenlyst gjort en indsats for at få rekonstruktionssporet til at fungere. Det så man i første afsnit om stenalderen, og det ser man igen i andet afsnit, der går fra Yamnaya-folkets indvandring i Nordeuropa fra den kaukasiske steppe for omtrent 5.000 år siden, bevæger sig op gennem bronzealderen og ender i jernalderen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Ja, jeg er glad for serien, da jeg trods utallige gange har fået oplyst at bronzealderen var før jernalderen, men ikke har kunnet fået det ind i mit lille forvirrede hoved.
jern er jo ikke ligeså fint som bronze vel, men nu glemmer jeg det aldrig og det fortæller mig hvorfor vi er der hvor vi er i dag, nemlig på afviklingsnings kurs i stedet for udvikling.
Aha, nu forstår jeg bedre mennesket deroute.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Tjah. I hvert fald, hvis du tager alle kommentarerne for pålydende, Anne Mette Jørgensen. Også den med, at man ikke nedlagde kostbarheder i moserne i jernalderen.
Der er nedlagt talrige sværd i moserne. Der er, hvad man regner for enkelltnedlæggelser - og så enormt store nedlæggelser, formentlig af vundet krigsgods, i i Nydam og Illerup, fx.
Sværd har været overordentligt kostbare - i hvert fald kvalitetssværd.
Og mens det er ganske fint dokumenteret ved ovne og andre levn, at danskerne (hvis man her i Information må kalde det folk, der dengang boede på disse breddegrader for danskere, selv om de ikke har kaldt sig selv det?) kunne frembringe jern af hjemligt myremalm - så kunne man ikke frembringe jern af en kvalitet, man kunne lave brugbare sværd af.
Så helt ophørte handelen altså ikke ... og der var også rige folk, rigtige stormænd eller fyrster, hist og her . der var fx hallen og de andre fund fra Gudme (årene 300-400, ca). Der er forresten også dokumenterede tegn på ganske omfattende handel med resten af Europa fra Lundeborg.
Det med regional selvtilstrækkelighed og ophør af handel i jernalderen ved jeg ikke rigtig, hvordan folkene bag udsendelserne vil dokumentere. Måske slet ikke?

Der kan være andre medvirkende faktorer til det livlige samkvem i broncealderen. Nemlig sproget. Der behøver ikke være sammenhæng mellem migration og sprogspredning. Fx. er det offentlige rum og medierne i dagens Danmark fyldt med amerikansk sproggods. Det skyldes ikke amerikansk masseindvandring i Danmark, men USAs magt over resten af verden og deraf afledt prestige for landets kultur og sprog. Grubegravskulturens (i udsendelsen kaldet Jamnaja-kulturen) udbredelse fra Sydrusland til Nord- og Vestueropa ser derimod ud til at have bygget på en massiv indvandring, som samtidig har været forbundet med magt og prestige. At der har været tale om mange nye mennesker kan aflæses af vores genetiske profiler, hvor der kun er lidt tilbage fra de tidligere jæger-samler-folk. Grubegravskulturen har haft sit indoeuropæiske sprog med sig, og det kan sagtens være, at det har været et prestigesprog, man har holdt fast ved i århundreder (gennem sagnfortællinger osv.) og som har gjort det muligt at begå sig på et fælles sprog i det område, brincealderens kulturbærere var bosatte i. Det må have givet gode betingelser for handels- og kultursamkvem over lange afstande i en lang periode. De sidste ord, der kom ud af Egtvedpigens mund, kan sagtens have været fuldt forståelige for hendes sørgende mand. Om der stadig fandtes et indoeuropæisk 'lingua franca' i jernalderen er et helt andet spørgsmål.

Jeg kan ikke frigøre mig fra tanken om, at alt hvad man siger om mennesker og samfund FØR de skriftlige kilder er fri fantasi.
At et enkelt potteskår, en smule bronze, en klud hist og pist, kan sige noget som helst om en helt samfund gennem hundredvis af år, forekommer mig lettere suspekt.
Min tese understreges af, at arkæologerne gennem tiderne altid har været uenige og tilpasset deres resultater efter forgodtbefindende,
Vis mig et potteskår, og jeg skal fortælle dig, at det er: et potteskår.
Nothing else.

Sören Tolsgaard

Moderne medier dramatiserer for vildt, sikkert for at øge interessen. Lyde og vinkling fremstår som et sansebombarderende computerspil, samhandlen "eksploderer", DNA-teknik "revolutionerer" rask væk enhver historieskrivning, osv.

Når det kommer til stykket, er der ikke så meget nyt endda. Sprogforskere fremsatte for 200 år siden evidens for de indo-europæiske folkevandringer (hvoraf Yamna-kulturen har vist sig at udgøre et kapitel), den danske geograf Conrad Malte-Brun (1775-1826) var således en af pionererne på dette område. Den nye forskning har stort set bekræftet disse teorier, og det burde nævnes i en historisk kontekst.

https://en.wikipedia.org/wiki/Indo-European_languages

De ældste skriftlige vidnespyrd herfor dateres til tidlig bronzealder, bl.a. i indisk, persisk og mykensk kultur. I det nordlige Europa udvikles skriftsprog relativt sent, men der er stærk evidens for, at proto-germansk (-e) sprog, indbyrdes nært beslægtede og forståelige, var i stærk fremgang fra Skandinavien til Alperne, hvor de især erstattede keltisk (tidligt indo-europæisk) og endnu tidligere sprog. Ligesom mht. DNA-udviklingen er det naturligvis vanskeligt at klargøre mere konkret, hvorvidt overgangen foregik via krige eller blødere integration, formentlig begge dele fra tid til anden.

Udbredelsen af pompøse enkeltgrave tyder vel på, at bronzealderen indtraf i følge med øgede hierakiske skel, som siden igen blev udjævnet. Og for lige at præcisere den indo-europæiske kulturs oprindelse bør tilføjes, at den var inspireret af tidligere civilisationer i Mesopotamien, Ægypten og Indien.

Tom W. Petersen

Kære Tino Rozzo
Din "tese", som du kalder det, er baseret på uvidenhed om arkæologi. Og ikke på andet end det.
Forskere er altid uenige, men de kan ikke tilpasse deres resultater frit efter forgodtbefindende. De er ikke bare en bande charlataner, selv om sådanne findes, også i den branche.
Sådan er det; men tro hvad du vil om andre menneskers arbejde.

Jens Thaarup Nyberg og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Tino Rozzo; 13. april, 2017 - 22:00
Et enkelt påtteskår gør ingen historie; flere potteskår,en eller flere potter, og mange potter og et skelt i en grav, med andre gravgver, en begravelse. En begravelse eller flere, og fund af hustomter, gør et samfund ..., fortsæt selv, det kræver ikke megen fantasi - men meget arbejde, at gør fundene.

Kirsten Ewers Andersen

Det går skævt med den indre logik, når man i andet afsnit lader en mand lægge brænde ved huset, der er afskåret med motorsav i lige stykker og til salg f.eks. udenfor Daglig Brugsen ved Smidstrup Strand

Hanne Ribens, Hans Larsen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Apropos sprog har det undret mig, at Lars Mikkelsen – i første afsnit – konsekvent udtaler "jæger" som "jager" – "jagere", "jagersamfund" osv. Forhåbentlig er der kun tale om en sjusket udtale og ikke om en vedtaget(!?) ny benævnelse?

Michael Kongstad Nielsen

Det er vist ret almindeligt, at æ sænkes til a, men typisk efter et r. Præst bliver til prast. Græs til gras. Hvorimod gæst ikke bliver til gast. I øvrigt sænkes e også til a efter r nogle gange. Ret bliver til rat, Fremmed til frammed. Københavnsk? Dovenskab?

Michael Kongstad Nielsen

Det er rigtigt Jens, men e-et løfter udtalen efter a, så det får en anden klang, og undlader man at dyrke det, bliver sproget efter min mening tonløst, fladt, unuanceret, og uden melodi. I forhold til svensk, som holder klangen i hævd, og norsk, som har melodien med, er dansk grågrumset leverpostej.

Jens Thaarup Nyberg

Michael Kongstad Nielsen
Well, jeg holder meget af dialekternes forskelligartede udtaler - selv taler jeg undertiden med de flaje a´er, jeg voksede op med; hvad svensk angår, er jeg påvirket af svensk tv og blev overrasket da jeg endelig kom til Skåne og siden Norrland, også selvom min mor undertiden havde en stærk bornholmsk udtale.
Eller sagt på en anden måde, dansk har mange forskellige udtaleformer, og nogen af dem er, ja - ikke særlig kønne, men sålænge vi forstår, hvad der bliver sagt, er det vigtigste i hus. N'est pas ;-)

Vibeke Rasmussen

Men Michael, hvis Lars Mikkelsens udtale af jæger som jager skyldtes, at han taler med flade a'er, ville han højst sandsynligt også bl.a. tale om "Dajnmark" og "dajnskerne", og det gør han jo gu'skelov ikke.

I modsætning til "prast", som ikke giver mening, er det heller ikke uden hverken logik eller mening at kalde en jæger for en jager, og da man fra tid til anden kan opleve, at velkendte ord helt officielt ændrer udtale, stavning eller betydning, gik min undren udelukkende på, om det nu var blevet vedtaget, at man fremover skulle tale om jagersamfund – jvf "samlere og jagere"?

Forhåbentlig er der kun tale om en enkelt mands sjuskede udtale. Og forhåbentlig ikke noget, der vil gribe om sig, selv om han har et stort publikum.