Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Nu er det endelig blevet evigtcoole Sanas tur til at døje med længsler og begær

Sana med den marokkansknorske baggrund har indtil nu været en udpræget hjælperfigur. Der er al mulig grund til at glæde sig over, at det er hendes blik på verden, vi får lov til at følge i fjerde sæson af ’Skam’
Sana (i midten) er hovedpersonen i den sidste sæson af den norske netdramaserie ’Skam’. Hendes karakter er så direkte et opgør med klichéen om den stakkels, muslimske kvinde, at det i sig selv nærmest kommer til at ligne en kliché.

Sana (i midten) er hovedpersonen i den sidste sæson af den norske netdramaserie ’Skam’. Hendes karakter er så direkte et opgør med klichéen om den stakkels, muslimske kvinde, at det i sig selv nærmest kommer til at ligne en kliché.

NRK

Kultur
18. april 2017

»Det sir du faen ikke til noen!« Sådan svarede Sana (Iman Meskini), hovedpersonen i den fjerde og sidste sæson af den norske ungdomsserie Skam, da hendes veninde Noora (Josefine Pettersen) konstaterede, at Sana alligevel har en blød side inde bag den evigtcool attitude.

Sana havde lige gennemskuet Nooras følelsesmæssige knibe og givet hende en grundig opsang om, hvordan hun skulle håndtere sit kærlighedsliv, og hvorfor der findes krig i verden. Sana reklamerer ikke med sin følsomhed, hun sætter i stedet en ære i at være principfast, stærk og skeptisk over for al den vås, der kan florere i en skolegård i et velfærdssamfund som Norge.

Det er Sana, der skærer igennem med en iskold oneliner, når selvsvinget i vennegruppen bliver for vedvarende, og det er hende, der – ædru som altid – stikker to fingre i halsen på sin fulde veninde Vilde (Ulrikke Falch, der desværre ikke når at blive hovedperson i en sæson, men ellers virkelig har fremtiden for sig), når hun vil have godt af at kaste noget af alkoholen op igen.

Sana med den marokkansknorske baggrund og den magiske hijab, hun bryster sig af at bære, har indtil nu været en udpræget hjælperfigur, og en virkelig vittig en endda. Der er al mulig grund til at glæde sig over, at det er hendes blik på verden, vi får lov til at følge i fjerde sæson af Skam.

Blikretningsanalyse

Gymnasielivet er for de andre karakterer præget af følelsesmæssigt hysteri, dyb afmagt og forlystelsessyge. Sana oser af stoisk ro, hun er målrettet og flittig, og af religiøse årsager hverken drikker eller hooker hun til festerne. Hvor de andre har hæmninger og blokeringer, har Sana beherskelse og fravalg. Det er den beherskelse, der skal sættes på prøve nu.

Første afsnit af den nye sæson af Skam er banalt og enkelt, præget af kedsomhed, begær og analyser af blikretninger. Sådan som en dag i gymnasiet meget ofte er. Vi ser Sana bevæge sig gennem Oslo. Hverdagslivet blander sig med glimt fra en krigszone, som kunne tyde på, at der skal foldes nogle traumer ud.

I bussen modtager Sana en notifikation om, at det er tid til at bede, ser sig omkring og bliver distraheret af en midaldrende hvid, norsk kvindes granskende blik. Sana er på vej til Isaks flytning, han skal lykkeligvis flytte hjem til Even, som han under stort drama scorede i sidste sæson.

Oppe i kollektivet er Noora rykket ind på sit gamle værelse, og pigeslænget spiser flyttepizza. Vilde kan ikke stoppe med at snakke om, hvordan det er at have sex med sin kæreste, Magnus. Det er det bedste, hun ved: at knalde med ham og at tale om det.

Pizzascenen – og særligt den måde, hvorpå den hvide dressing rammer pizzaen igen og igen, mens Sanas ansigtsudtryk bliver mere og mere beklemt af Vildes åbenhjertighed, er typisk Skam. Et tykt komisk element plus en regulær eksistentiel vanskelighed, der kommer til udtryk på en meget dagligdagsfacon.

Det er ikke så let igen at have det anderledes med sex og intimitet end sine kære, åbenmundede, skrupliderlige veninder. Så meget forstår man på Sanas ansigt. Det er et ansigt, der kan meget med meget lidt mimik.

Iman Meskini, der spiller Sana, har i de første tre sæsoner været lidt af et one face wonder, som mest har udtrykt sig med trækninger ved munden og tydeligt kastede blikke. Jeg glæder mig til at se det ansigt komme lidt længere ud på det følelsesmæssige overdrev.

Det ligger ligefor, det følelsesmæssige overdrev. Sanas bror, Elias, har en ven ved navn Yousef, som hun ikke kan få øjnene fra, og det er også nogle meget inviterende øjne, han sender hende. Det skal nok blive besværligt, det begær. Og så fint. Og så besværligt igen. Og så – forhåbentlig – endnu finere.

Det kan lade sig gøre

Instruktør Julie Andems genialitet består blandt andet af evnen til at underminere de stereotyper og fikse ideer, der begrænser karaktererne og seriens målgruppe i at udfolde sig selv og respektere og forstå andre.

Som handlekraftig, selvstændig og rummelig muslimsk pige er Sana en type, der mildest talt ikke er overrepræsenteret i de fiktioner, vi omgiver os med. Man kunne indvende, at hendes karakter er så direkte et opgør med klicheen om den stakkels, muslimske kvinde, at det i sig selv er en kliché, men hey, når en karakter har så skarpe replikker som Sana, så skulle jeg mene, at alt går an.  

En påskekold feriedag, hvor Sana og hendes slæng sidder udenfor og spiser is, kaster veninderne deres kærlighed på Elias, Yousef og resten af det veltrænede og charmevillige slæng, som de møder i et fitnesscenter, da Sana skal aflevere en nøgle til sin bror. Fordi Nooras store kærlighed William har fundet en anden kæreste i London, beslutter de sig for at feste med de her drenge, så Noora kan falde for en ny.

Jeg kunne nemt undvære Jente-Chris’ infantile måde at sutte på isskeen i den scene – det var den samme ubehjælpsomme liderlighedstick, hun lagde for dagen, da hun første gang så Isak, mens hun spiste en lille yoghurt. Må den blive skrevet langt ud af serien, den ske, og aldrig vende tilbage, og må dette blive sæsonen, hvor Chris ikke kun er komisk og tyk.   

Der bliver stille og roligt lagt i ovnen til ambivalent føleri, der skal fornægtes, indrømmes og forvaltes, i det første afsnit. Konflikten er spæd endnu, men mon ikke Julie Andem igen formår at gøre den både uforudsigelig og kompliceret og bygge op til den gode, opbyggelige morale, at flere ting lader sig gøre i følelseslivet, end man umiddelbart tror. 

’Skam’, 4 sæson NRK. Kan ses på dr.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man må håbe, at hun i slutningen af serien beviser, at hun er en selvstændig og selvtænkende pige, og dermed smider den "magiske hijab" og bliver en del af det norske samfund på lige fod med hendes veninder, som ikke er bundet på hænder, fødderm bedealarmer og hijab.

Anders Sørensen

@Peter Hansen, helt sikkert! Lissom når teenagepigenørden i den arketypiske amerikanske ungdomsfilm smider brillerne og slår håret ud og endelig, ENDELIG bliver set som det, hun hele tiden har været!

@ Peter Hansen

Sana er da allerede en del af det norske samfund! Kong Haralds tale fra 2016 ved en sommerfest i Oslo beviser dette, se venligst her:

http://www.aftenposten.no/norge/Kongens-tale-Nordmenn-er-trondere_-innva...

Et citat:

"Men Norge er fremfor alt mennesker.

"Nordmenn er nordlendinger, trøndere, sørlendinger – og folk fra alle de andre regionene. Nordmenn har også innvandret fra Afghanistan, Pakistan og Polen, Sverige, Somalia og Syria. Mine besteforeldre innvandret fra Danmark og England for 110 år siden. Det er ikke alltid så lett å si hvor vi er fra, hvilken nasjonalitet vi tilhører. Det vi kaller hjem, er der hjertet vårt er – og det kan ikke alltid plasseres innenfor landegrenser."

Og man kan altså godt være selvstændig, stærk og selvtænkende - selvom man har 40-50 gram stof om hovedet; de her 40-50 gram stof om hovedet gør jo ikke, at man bliver dummere....vel....

Sanne Thelle, Åse Lindau og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@karsten Aaen

Men jeg ser altså tørklædet, som omvandrene reklamesøjler for en kvindeundertryggende ideologi, som dermed påduttes mig og andre i det offentlige rum, det religiøse er bare undskyldning.

Tørklædet er selvdestruktivt, og har samme påvirkning på mange, på samme måde som rygmærker hos rockerne påvirker folk der møder dem. Det betyder så også, at det hæmmer både integration og den der bære tørklædets muligheder i livet.

Kvindeundertrykkende

Anders Sørensen

@Peter Hansen, den påduttes dig ikke. Du konfronteres med den. Det er to helt forskellige ting. Det, du ønsker, kommer tættere på begrebet "pådutte".

@Anders Sørensen

Konfronteres eller påduttes, nuvel, men jeg synes jeg påduttes ideologien, i det jeg i hele tiden konfronteres med den og derved bevidst eller ubevidst skal tage stilling til den, og det bryder jeg mig ikke om i det offentlige rum, da det hverken på den ene eller den anden måde er ønskeligt.

Tørklædet påminder mig om, at mennesket åbenbart aldrig bliver klogere og udvikler sig, selv ikke en gang, når man selv har alle muligheder og bevæger sig rundt i et oplyst samfund. Mennesket er åbentbart dømt til, at gentager sig selv, laver de samme fejl, og tage to skridt tilbage, hver gang det tager tre skridt frem, og i denne her henseende for nogen omvendt, og det gør mig trist til mode, hvilket jeg naturligvis prøver, at undgå, at blive alt for ofte.

Mht. hvad jeg ønsker, så er vi jo ej heller i mellemøsten, så jeg ønsker naturligvis, at man udvikler sig og lader sig oplyse når man kommer her til landet, og, at man viser det igennem vilje og handling, og her er tørklædet symbol på det stik modsatte.

Ligeså mener jeg også, at det er ens rimelige og logiske pligt, at indordne sig under det samfund, man nu har valgt, at leve i, og som sågar måske har reddet ens liv eller har gjort, at man har undgået tortur, er det ikke det mindste et land kan forlange når andre vælger, at slå sig ned her, i stedet for, at bringe den selvsamme kultur/ideologi/religion med her til landet, som selvsamme er flygtet fra, jeg forstår det ikke.

Her en udmærket artikel skrevet af en muslim om tørklædet, og den misforståede tolerance overfor det i vesten:

https://www.spectator.co.uk/2017/03/the-right-to-ban-the-veil-is-good-ne...

Anders Sørensen

@Peter Hansen, man skal naturligvis indordne sig under samfundets love. Uanset om man kommer til dette samfund udefra eller er født der.

I Danmark har man lov at klæde sig stort set, som man vil. Dette inkluderer brug af tørklæde. De strengeste restriktioner går på, om man har nok tøj på. Således kan man ikke bevæge sig frit rundt overalt, medmindre man tildækker passende dele af kroppen. Helt fint. Nogle vælger at gå med tørklæde, andre bliver tvunget. Nogle vælger at gå med bukser, andre bliver tvunget.

Tørklædet som symbol for kvindeundertrykkelse er en stråmand. Der findes undertrykte kvinder, der går med tørklæde, og der findes kvinder, der går med tørklæde, fordi sådan er det bare. Som jeg har bukser på i Føtex, fordi hey. Jeg har ikke brug for at bryde med den konvention, der påbyder mig at gøre det.

Hvis Sana kan fremstilles som cool med tørklæde, vil det være et LANGT større fremskridt for kvindefrigørelse, inklusive muslimsk funderet ditto, end hvis hun ender med at smide tørklædet, slå håret ud, danse frækt mod solnedgangen med svingende lokker og tilpasse sig nogle arbitrære normer, som er opstillet af folk repræsenterende det frie samfund, der ikke ønsker at blive påduttet mere frihed, end de kan håndtere.

@Anders Sørensen

Tørklædet er et styringsredskab brugt af islamisterne, hver eneste kvinde der " frivilligt" tager tørklædet på, er en sejr for deres ideologi om netop, at splitte i dem og os, de rettroende og de vandtro.

Tørklædet forlanges ikke, i det religiøse aspekt af islam, blot at man skal klæde sig anstændigt, atlså gå med bukser på i f,eks føtex.

Jeg beklager, men jeg er helt uenig, prøv at læse det link jeg har slået op.

Hold kæft hvor er det spændende at blive ved med at diskutere en urokkelig tro fra gamle dage, hvor en gammel mand fandt sandheden om alting, og hold kæft hvor er det spændende bare at blive ved og ved...

@Peter Hansen

I din iver for at bekæmpe kvindeundertrykkelse kommer du til selv at lave det. Det er nemlig lige så undertrykkende at nægte nogen retten til at bære noget som at forlange at de bær det. Og reklame kan jeg ikke se det er.

Den største forskel på tørklædet og den jødiske kalot er kønnet på den det bær...

@Alvin Jensen

Jeg er klar over at det vil kræve en balancegang, men jeg ønsker såmænd heller, ikke at forbyde det, kun på de offentlige instanser, uddannelser, borgerservice, sygehusvæsen osv.

Nej, den måde jeg ønsker at bekæmpe det, det er igennem oplysning, italesættelse, imødegåelse, argumenter osv. Og når du så nævner den kvindeundertrykkende effekt, jamen så håber jeg da snart, at div. Kvindegrupper begynder, at ytre sig lidt mere højlydt, så deres arbejde igennem de sidste 40 år ikke ender med, at have været forgæves.

Morten Larsen

Gør som du vil, stå ved dit valg, og accepter konsekvenserne af dit valg.....det gælder vel i alle livets forhold incl "muslimsk" tørklæde......og kan vi så ikke blive fri for mere om SKAM......så interessant er det slet ikke....vi kommer aldrig til at fatte den nye generation, smartphones, twitter, FB og hvad ved jeg... har ændret alt på 10 år. Og generationen er historieløs, holdningsløs, konform og verdens bedste forbrugere...men mest af alt uinteressant. Der er mere oprør i en kop varm kakaomælk, end der er i hele den generation tilsammen...