Men Espen Arnakke dukker sig ikke

Aksel Sandemoses roman om den ulyksalige Jantelov er blevet til en forbistret ærlig og psykologisk klog teaterfortolkning af Det Dramatiske Udgangspunkt
’Jantedrengen’ er blevet en psykologisk interessant fortolkning af det kærlighedsløse menneskes overlevelse i den spændende Sandemose-teaterforestilling.

’Jantedrengen’ er blevet en psykologisk interessant fortolkning af det kærlighedsløse menneskes overlevelse i den spændende Sandemose-teaterforestilling.

Sara Galbiati
21. april 2017
Delt 10 gange

Janteloven er en besk opfindelse. Den er godt nok ren fiktion – den er opfundet af forfatteren Aksel Sandemose i romanen En flygtning krydser sit spor fra 1933. Men den har sat sig i sindet hos danskerne og ikke mindst hos folk på Mors, der var Sandemoses fødeby.

Første bud i Janteloven lyder: »Du skal ikke tro, du er noget.« Og det er denne hån, der i Sandemoses fortælling skaber så stærkt et opsparet had, at det kommer til at ødelægge et menneske for altid.

I Det Dramatiske Udgangspunkts teaterforestilling Jantedrengen får uretfærdighederne og ydmygelserne et stærkt kropsligt udtryk. Dramatikeren Eva Littauer har dramatiseret bogen om Espen Arnakke, så man mærker, hvordan drengen Espen kanøfles og mobbes, så hans længsel efter kærlighed forvandler sig til et brændende had. Det had, der fører til, at han resten af sit liv gentager denne sætning for sig selv:

»Jeg slog engang et menneske ihjel.«

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu