Anmeldelse
Læsetid: 4 min.

Hvepse er langt farligere for mennesker, end hajer er. Men i ’Havbogen’ er det hajen, der skal dø

Morten A. Strøksnes’ ’Havbogen’ er både encyklopædisk og en bog om vældige naturoplevelser, og anfægtelsen er mennesket snarere end den vilde natur
Morten A. Strøksnes’ ’Havbogen’ fortæller en moderne Moby Dick-historie om to venners jagt på en grønlandshaj. Men meget er anderledes, især en ting: At mennesket i dag har det totale herredømme, og at bytteforholdet haj og menneske i mellem er grotesk i menneskets favør.

Morten A. Strøksnes’ ’Havbogen’ fortæller en moderne Moby Dick-historie om to venners jagt på en grønlandshaj. Men meget er anderledes, især en ting: At mennesket i dag har det totale herredømme, og at bytteforholdet haj og menneske i mellem er grotesk i menneskets favør.

Kultur
26. april 2017

Havbogen om to venners jagt på en grønlandshaj »gennem fire årstider« er allerede blevet anmeldt overstrømmende i både Norge og Danmark (og sikkert også andre steder). Politikens anmelder mente endda, at den var bedre end Herman Melvilles Moby Dick.

Om det siger mest om Melville eller om anmelderen, vil jeg lade stå hen, blot anføre, at moralen i Havbogen er en ganske anden end i Moby Dick, hvor den vilde natur i skikkelse af den hvide hval sejrer til slut, da den trækker den onde og gale kaptajn Ahab med sig i dybet.

I Havbogen er anfægtelsen mennesket snarere end den vilde natur. Gennem bogen løber en linje fra tidligere tiders vidtløftige fantasier om grumme havuhyrer og troldske havmænd til denne grønlandshaj, der så at sige inkarnerer hele fortidens monsterverden i sin nutidige monstrøsitet. Den er ud over alle bredder glubsk, selv når den er kroget, kan den benytte chancen til at snuppe en luns af en anden fisk på vej op af vandet. Og er den halet op, kan den ligge på dækket og lurende iagttage sine banemænd i dagevis, før den dør.

Ungerne æder hinanden i hajens bug, til der kun er én overlevende tilbage; dens livret er rådnende, stinkende ådsler – for blot at nævne enkelte træk. Desuden kan den blive mindst 500 år gammel – også en alder, der næsten hører hjemme i myternes verden, og dens øjne er blindet at grøntlysende parasitter, den føler sig frem med snudens sonarer.

Menneskets herredømme

Men der er én betingelse, der er afgørende ændret, og som gennemsyrer fortællingen: mennesket, ikke naturen, har i dag det totale herredømme.

»Vi er kommet så langt, at der næsten aldrig er tale om nogen retfærdig kamp mellem mennesker og dyr. Hvis det fremstilles sådan, er det som regel iscenesat. For den reelle kamp foregår i dag altid mellem mennesker,« reflekterer Strøksnes hen imod slutningen, ligesom han iagttager, at monsterfilm ikke længere handler om vilde dyr, men om »perverterede udgaver af os selv, som zombier og vampyrer«.

Og menneskeherredømmet fører til fortegninger, der såmænd ikke lader fortidens beskrivelser noget efter af væsner, der var en blanding af skorpion, løve og menneske. Bare af en anden art:

»Hvepse er langt farligere for mennesker, end hajer er. Hajer dræber ti eller tyve mennesker årligt, i alt på hele kloden. I løbet af samme tidsrum dræber vi cirka treoghalvfjerds millioner hajer. Alligevel betragter vi den som et farligt rovdyr,« konstaterer han lakonisk.

Og så tilføjer han: »Det paradoks er hverken Hugo eller jeg blind for.«

Man kan spørge, hvorfor i alverden de to venner så absolut skal hale et femhundrede år gammelt dyr, der lever sit liv på havbunden, op. Hvorfor ikke blot lade hajen leve, og reducere antallet af dræbte hajer til tooghalvfjerds millioner nihundrede og nioghalvfems tusind? I det mindste dette ene år.

Det giver bogen ikke noget svar på, i hvert fald ikke eksplicit.

Men tematisk ligger der en foruroligelse underneden. Havbogen begynder med, at forfatteren brækker sig i lårtykke stråler, da han skal håndtere noget rådden okse som lokkemad for hajen. Og slutningen, som ikke skal røbes her, bærer ligeledes ved til tvetydigheden i foretagendet.

»Hvad er det for en idiotisk, morderisk mission, vi har begivet os ud på,« spørger forfatteren et sted. »Handler det om at tilfredsstille vores egen nysgerrighed? Om at se vores egen frygt i øjnene? Om et jagtinstinkt, hvor vi vil nedlægge det største bytte, vi teoretisk set kan klare, altså en slags storvildtjagt på havet,« overvejer han, og dertil må man svare ja, det handler det i det mindste delvis om.

Sansninger og videnskab

Ud og ind, ovenover og nedenunder slynger sig alle de essayistiske refleksioner og farverige sømandshistorier, der har gjort bogen til en litteraturprismagnet i Norge og ført til oversættelser på 20 sprog.

Når Strøksnes skriver om de virkelige væsner, der findes i havet, bliver de mindst lige så strålende og eventyrlige som fortidens fabelfantasier.

»Som om de hører hjemme på en anden planet eller er skabt i en fjern fortid, hvor der gjaldt andre regler og enhver fantasi kunne virkeliggøres.«

Fabel og virkelighed smelter sammen, hav, ældgamle klipper, rummet foroven og dybet forneden fremmanes, sine steder storslået. Sansningerne fylder skriften, som når spovernes lyd minder om ’et venligt maskingevær’, og man ser havet for sig i alle dets mangfoldige humørsving bogen igennem.

Videnskabelige kendsgerninger, som at et vandmolekyle kan have været hele jorden rundt, før det sprøjter én i ansigtet; litterære citater af Rimbaud og Melville, Roy Jacobsen og Olav Trygvasssons saga føjer nye krydderier til den sammenkogte ret, og der er farefulde øjeblikke og aftener, hvor fjeldene spejler sig i den blanke Vestfjord.

Havbogen er både encyklopædisk og en bog om vældige naturoplevelser, og man oplever som læser selv store øjeblikke undervejs. Men efter endt læsning sidder man tilbage med anfægtelsen: Skal mennesket absolut blive ved med at være det rovdyr, det altid har været? Her toner billedet ud:

»Havet ruller stille og tålmodigt videre, som det har gjort det før os, og vil gøre længe efter at vi er borte.«

’Havbogen – eller kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider’. Morten A. Strøksnes. Oversat af Birgitte Steffen Nielsen. Don Max. 396 sider, 299,95 kroner

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her