Læsetid: 3 min.

Kongemord til højbords, den snupper vi. Men hvad blev der lige af hverdagen?

Fjerde afsnit af ’Historien om Danmark’ er storslået, men fortaber sig desværre lidt for meget i dramatiske fortællinger om konger og magtpolitik og glemmer lidt, at den faktisk har lovet os en historie om danskerne og det danske landskab
Fjerde afsnit af ’Historien om Danmark’ er storslået, men fortaber sig desværre lidt for meget i dramatiske fortællinger om konger og magtpolitik og glemmer lidt, at den faktisk har lovet os en historie om danskerne og det danske landskab

Morten Krüger

24. april 2017

Der var smæk for kobberskillingen, da Blodgildet i Roskilde i går rullede over skærmen. Sven, Knud og Valdemar med fedtglinsende ansigter i skumle folder. Kongemord til højbords. Den snupper vi, ville enhver tv-producent da tænke. Og naturligvis! Men så skal perspektivet også skifte – hvis det altså som deklareret er en fortælling om danskerne og det danske land. Det sker desværre kun sent og aldrig med samme dedikation i 4. afsnit af Historien om Danmark.

Vi er nået til den tidlige middelalder – valg af skæringsdato er fødslen af Valdemar Den Store i 1131. Han, hans venner og hans fjender forbliver i hovedrollerne stort set hele udsendelsen igennem. Vi møder mini Valdemar og bette Absalon, da de under leg med træsværd i skoven fordeler konge- og biskop-titlerne mellem sig.

Det er effektfuldt, og historieformidlingen skal give os mennesker, følelser og identifikation. Men det tætte, næsten psykologiske portræt af toppen gør det kun endnu mere tydeligt, at vi mangler et sideløbende og sidestillet fokus på dem, der ikke var øverst.

Tredje del af ’Historien om Danmark’, der handler om Vikingetiden, er præget af en selvglæde, som ’skurrer en smule’ i ørerne på Informations anmelder.
Læs også

For blikket er denne gang rette primært mod magten uden at vise samme omhu over for dem, der levede under den og på det materielle grundlag, der gjorde den mulig.

Samfundslivet

Lad mig varedeklarere lidt: Jeg er uddannet geograf. På en mark nær Roskilde blev jeg skolet grundigt i, at historien er drevet af naturgrundlaget, den teknologi, som skal mestre det, og af de sociale omvæltninger, som følger. Men jeg har intet problem med kongerækker. Kun med historieskrivning, der lader kongen række så langt, at han kommer til skygge for alt det andet. 

Kun sporadisk og for sent bliver blikket rettet mod det samfundsliv, der blev levet uden for magten. Vi præsenteres godt nok for, at det her var en tid, hvor dansk landbrug stortrivedes, fordi bønderne begyndte at arbejde sammen. Og vi oplyses om, at religion fyldte alt for det almindelige menneske.

Men hvordan arbejdede de sammen? (andelsbevægelsen må da være en aaaanelse senere, ik?) Hvad betød det for handlen, for udviklingen af landsbyerne, for infrastrukturen?

Andet afsnit af Historien om Danmark kan ses på DR.dk. 
Læs også

Hvad menes egentlig med, at religion fyldte alt. Hvordan udfoldede hverdagen sig i de fine nye kirker (der panoreres meget over dem med droner), hvad var ritualerne, hvad betød religionen for reguleringen af menneskets sociale relationer? At kærligheden omking 1200 bliver en godkendt komponent i ægteskabet i kirkens øjne, er et af de øjeblikke, hvor historien – fra det høje til det helt nære – lever i afsnittet. 

Kvinderne

Helt galt går det, når vores tidsrejseguide Lars Mikkelsen – der er eminent diskret tilstedeværende som altid – erklærer, at »nu kommer kvinderne på banen«. Det viser sig så at være oplæg til at fortælle, at Ingeborg, Valdemar den Stores datter, led den skæbne at blive gift ved første blik med den lunkne franske kong Philip.

Nej. Der kom ’kvinderne’ altså ikke på banen. Der blev en datter del af boet ved magtens deling. Og der illustrerer manuskriptforfatterne, at dette afsnit ikke i tilstrækkeligt omfang prioriterer at rette blikket der, hvor de faktisk var: i landsbyerne, på markedspladserne, i fødestuerne. Midt i økonomien. Som helt centrale historiske aktører. Og også som en hel del mere end mandens ejendom. 

Kig ned

Det er stadig flot og storslået – og ros herfra for brugen af animation til at illustere korstogene. Der er grænser for, hvor mange kampscener DR’s økonomi kan trække, hvis de skal have en kvalitet, der tilfredsstiller den kritike tv-seriekigger.

Men 4. afsnit viser, at valgene bliver sværere at træffe, som historien skrider frem. Når afsnittene om bronze- og jernalderen kiggede mod jorden og de mennesker, der betrådte den, var det vel ikke bare, fordi manglen på skriftlige kilder betød, at man måtte ty til de opgravede? Det var forhåbentlig også ud fra en blivende beslutning om at beskrive folket og det land, det gik på.

Jeg er helt med på at anse dette afsnit som en forfriskende Game of Thrones-pause fra den traurige tilværelse – min så vel som middelalderbondens. Men jeg håber inderligt, at vi får flere hovedpersoner unden kroner og sjove hatte. For der bliver kun mere rigt ornamenteret og sværdsvingende magtpolitik at muntre sig med herfra. It’s a dirty job, men husk at rode videre i mulden.

’Historien om Danmark’, DR, søndage kl. 20

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Madsen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Poul Sørensen
Holger Madsen, Michael Kongstad Nielsen, Niels Duus Nielsen og Poul Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Hvordan folket følte sig tilpas i de fine nye kirker, det ved vi heldigvis fra de de kalkmalerier som kirkerne var overmalet med og som for en stor del om handlede om stiverikker og kvinder der blottede deres bagdel. Det har måske været en instruktion i hvordan man måtte have sex eller en inspiration til at have sex på alle de måder, som man kunne komme i tanke om.
Der er ingen tvivl ved synet af disse nye kirker, der følte folk sig inspireret til tegne sjofle tanker på guds egen væg i guds eget hus... super ærbar måde at sende en message.
Det irritere mig også at man i forrige afsnit i andægtigt tonefald skulle høre om hvordan man gik ud i skoven og ofrede til guderne. Odin var så upopulær, at man aldring opkaldte andet efter ham end Odense og måske et par byer ekstra.
Politiken udgav engang en bog om, hvor mange smæde ord om Odin som man kunne finde og der var et utal af nedladene øgenavne - sagt med andre ord der mangelde ikke nogen. Vikingerne har ikke troet på deres gud i den forstand, at de troede at han altid ville gøre det rigtige overfor dem, det er alt sammen noget der kommer med kristendommen - hvor den alt kærlige gud opfindes. Man har ofret til guderne fordi man var bange for dem og ikke fordi man troede på, at guderne leverede på ders løfter.
Hvis DR sælger den her udsendelse, så udstiller de os danskere som platte uvidenskabelige useriøse rundforvirrede nationalister. Hvis ikke andet så bør dette føre til at DR nedlægges fordi de undergraver vores kultur og omdømme i udlandet.
- Deres kultur satsninger bør i hvert fald lægges i graven for det evner de ikke.

Poul Sørensen

Inde på DR's hjemmeside praler de af, at de har dækket 23000 år på ni timer og ikke nok med det, men de første 18000 år blev dækket på kun en time....DR syntes selv det er ambitiøst, jeg kunne godt finde nogen andre ord for det.....:(
- De to vigtigste ting står tilbage og der er, hvad kostede denne fiasko og kan vi vedtage en lov imod at den vises igen...

Det er så ynkeligt lidt jeg har lært af den historie serie! Alt hvad den fortæller vidste jeg i forvejen. Enten huskede jeg det alt sammen fra min skoletid, ,eller jeg har senere læst det i Politiken og Gyldendals Danmarkshistorie. Den er så tynd! Men mange drenge vil selvfølgelig elske det der ligner de aktion film, der gang på gang, på gang sendes på DR. Jeg havde glædet mig, men er dybt skuffet!

Michael Kongstad Nielsen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar

Det er så ynkeligt lidt jeg har lært af den historie serie! Alt hvad den fortæller vidste jeg i forvejen. Enten huskede jeg det alt sammen fra min skoletid, ,eller jeg har senere læst det i Politiken og Gyldendals Danmarkshistorie. Den er så tynd! Men mange drenge vil selvfølgelig elske det der ligner de aktion film, der gang på gang, på gang sendes på DR. Jeg havde glædet mig, men er dybt skuffet!

Michael Kongstad Nielsen og Poul Sørensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Har endnu ikke set seneste afsnit, men der er (hidtil) meget i den stort anlagte – så har jeg vist ikke sagt for meget :) – serie, der fortjener ros: Der er fantastisk smukt fotograferede segmenter, og skiftet mellem og doseringen af faktuelle oplysninger ved Lars Mikkelsen*, rekonstruktioner og de talende eksperter fungerer helt overordnet fint. Grafikken er smuk og instruktiv, og eksperterne taler rigtig godt "for sig". Personligt er jeg blevet meget begejstret for især Jeanette Varberg, en eminent formidler. (Hvis man er interesseret kan man også høre hende fortælle, vidende og smittende, om folkevandringer i en samtale med Lone Frank i programmet "24 spørgsmål til professoren" på Radio24syv, uge 30. Kan vist kun høres på podcast.)

Til gengæld irriterer det mig grusomt, at eksperterne, til trods for at de henvender sig til seerne, alligevel skal sidde og tale ud i luften og forbi kameraet. Både når de er fotograferet i profil(!?) og en face. Det er et krukket modefænomen, som ikke giver mening for i hvert fald denne seer. Lidt ligesom det også er blevet "mode" i alle mulige sammenhænge, specielt i nyhedsudsendelser og uden nogen form for rationel forklaring, at zoome ind på en talendes … hænder!

DR har bevidst undgået at gengive sprog, da man i sagens natur ikke har vidst, hvordan det lød. Man kunne ønske, at de også havde holdt lidt igen med at gengive mimik og gestik, som man nok heller ikke ved så meget om. Det ville fx ikke være kommer bag på mig, hvis man for effektens skyld havde ladet vikingerne high-five efter et vellykket togt! I det hele taget fremstår rekonstruktionerne til tider ufrivilligt komiske. Det er én ting eksempelvis at gå til Vikingetræf og opleve rekonstruktioner af vikingernes bosteder, dagligliv og se krigerne kæmpe, fint og underholdende, men i en formidlende, oplysende, historisk tv-sammenhæng, burde man i saglighedens navn have skruet noget mere ned for dramaet og dramatikken.

* Hvad angår forsøgene på at koble/flette det 21. århundredes fortællende Lars Mikkelsen sammen med hændelser i fortiden, fremstår mange af eksemplerne ikke kun søgte og ulogiske men til tider også direkte latterlige.

Michael Kongstad Nielsen

Nogle, som mig fx., har det bedst med at få historien fortalt gennem en velskrevet historiebog, frem for
gennem overdreven tv dramatisering, der lader fortid være nutid. så vi skal leve os ind i et moderne børneværelse for at forstå samfundets udvikling på Absalons tid.

Torben K L Jensen

Det er kalkmalerierne der giver udtryk som "At male fanden på væggen" mening.

Flemming Berger, Hanne Ribens og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I virkeligheden er det en leflen for DF efter serien "1864" der var tæt på historiske fakta hvad man ikke just kan sige om "Historien om Danmark".

Jeppe Brogård

Det må medgives, at historiens kvindepolitiske perspektiv kun akkurat er med i serien. Men ellers synes den at være en meget overlegent researchet og komponeret fortælling om, hvordan Danmark blev et land med et folk.

Temaet dennegang var, hvordan samfundet blev et civilsamfund. Hvordan skriften var stærkere end sværet. Det fik vi fint beskrevet. Uden enkeltheder, bevares. Men jo mindre nørdet, jo bedre overblik. Og det får vi faktisk hver gang. Det er sublim formidling, fantastisk fortælling, dygtig forførelse og så krones det lige med ægte uforfalsket kildekritik, hver gang vi tror vi har fået sandheden. Men den er bare svimlende større.

Jeppe Brogård

Det må medgives, at historiens kvindepolitiske perspektiv kun akkurat er med i serien. Men ellers synes den at være en meget overlegent researchet og komponeret fortælling om, hvordan Danmark blev et land med et folk.

Temaet dennegang var, hvordan samfundet blev et civilsamfund. Hvordan skriften var stærkere end sværet. Det fik vi fint beskrevet. Uden enkeltheder, bevares. Men jo mindre nørdet, jo bedre overblik. Og det får vi faktisk hver gang. Det er sublim formidling, fantastisk fortælling, dygtig forførelse og så krones det lige med ægte uforfalsket kildekritik, hver gang vi tror vi har fået sandheden. Men den er bare svimlende større.

Tom W. Petersen

Kære Poul Solrart Sørensen
Det, du skriver om kalkmalerierne, er en meget udbredt forestilling.
Men den er forkert. Der er i den store mængde af kalkmalerier, vi heldigvis stadig har, kun meget få, der handlede om stiverikker og kvinder der blotter deres bagdel. Der har været flere, som vi i dag ikke kan se; men det er stadig kun meget få.
Ingen vil kunne lave en fremstilling af Danmarks historie, som alle vil være tilfreds med. Men denne er i hvert fald langt mere sober end "1864". Og hvis den kan give nogen appetit på at læse nærmere om historien, er det kun godt.

Tom W. Petersen, det var da ærgerligt. ! Det var da ellers en sjov antagelse. Under alle omstændigheder er kalkmalerierne et studie værd, og heldigvis blev de afdækket, og der er dejlige gengivelser af dem i værker om emne! I det hele taget er der en masse historiestof for folk som elsker historie. Men den tynde serie på DR burde de have lavet som en rigtig god og spændende børne eller ungdomsudsendelse! Det havde været mere givende!

Michael Kongstad Nielsen

Hvis nogen kan huske Palle Laurings talende danmarkshistorie, så giver jeg ham mange stjerner. Han kværnede løs på en meget personlig måde, hvor der også sneg sig moralske domme og fordomme ind, men dem kunne man bare luge i efter eget forgodtbefindende.

Jeg sidder med et antikvarisk 8. bind af hans store danmarkshistorie, det, der handler om 1588 til 1648, Christian den Fjerdes riger og lande. Også en fed tid, men har har næsten samme kronologi som DR,

Charlotte Svensgaard

Altså - min datter på 10 år er da så endelig blevet fanget i faget historie - hendes hade fag. Så noget godt har DR da gjort

Hanne Ribens

Michael Kongstad Nielsen, pudsigt at du nævnerPalle Laurings værk. Jeg købte og læste det med stor glæde "langt tilbage i det forrige århundrede. Det står bagest i min reol, men jeg nænner ikke at skille mig af med det. Det er ikke videnskabeligt, men det er Saxo jo heller ikke! Men Laurings fortælleglæde den er fantastisk! Og jeg var lidt fristet til at tage bøgerne frem, da jeg er dybt skuffet over DR Hollywood udgave af vor historie! Palle Lauring kan i hvert tilfælde også kongerækken, som DR, men han kan så meget andet. Og så er der frem for alt ikke musik til!