Læsetid 3 min.

Kvindelig Hamlet i chok

’Hamlet’ på Mungo Park Allerød rummer vildt meget smerte i Christine Albeck Børges chokerede Hamlet. Men poesien når aldrig helt ned til tilskueren i Martin Lyngbos komprimerede iscenesættelse
Christine Albeck Børge er en indædt Hamlet i jakkesæt – et menneske i chok over sit eget behov for hævn i den intense opsætning på Mungo Park.

Foto: Peter Boel

Christine Albeck Børge er en indædt Hamlet i jakkesæt – et menneske i chok over sit eget behov for hævn i den intense opsætning på Mungo Park.

Foto: Peter Boel

21. april 2017

Det afgørende bevis i Hamlet opstår i en scene, hvor prins Hamlet får sine skuespillervenner til at spille en tragedie, hvor en konge dræbes af gift. Da Hamlets stedfar, Kong Claudius, ser dette teaterstykke – efter at han netop selv har overtaget både kongekronen og dronningen fra sin bror – bliver han nemlig voldsomt oprørt.

Claudius’ rasende reaktion er Hamlets ’bevis’ på, at det er rigtigt, hvad hans fars genfærd har fortalt: at faderen vitterlig er blevet myrdet med gift af sin bror. Dermed pålægger Hamlet sig selv at hævne faderen og dræbe Claudius – og så ruller Shakespeares prinsetragedie.

 Rå teaterkoncert

Mange opsætninger af Hamlet tager ret let på denne ’bevisførelse’ i 3. akt, 2. scene – og accepterer bare, at det var Claudius, der dræbte kongen. For teaterinstruktøren Martin Lyngbo virker dette bevis imidlertid som det altafgørende i hans komprimerede, totimers fortolkning af Hamlet – en opsætning, der bliver hans foreløbig sidste for Teater Mungo Park, hvor han har været teaterchef siden 2005.

Alt er i hvert fald sort og udramatisk på scenen. Faktisk fremstår denne Hamlet mest af alt som en rå teaterkoncert i Rikke Juellunds nøgne scenografi. Her er musikinstrumenter det eneste udstyr.

Men da bevisførelsen skal ske, og Hamlets skuespillervenner kommer på scenen, bliver der hængt et rødt velourscenetæppe på tværs af scenen. Og her optræder skuespillerne så pludselig i klassiske Shakespeare-dragter med kåber og guldbesatte kjoler foran malede fædrelandsbagtæpper.

Det er en imponerende visuel overraskelse, men dette teatret-i-teatret bidrager desværre ikke til den følelsesmæssige opklaring af dramaet.

Queer-Hamlet

Det er ellers mest queer-castingen af denne Hamlet, der har fået opmærksomhed. Martin Lyngbo har nemlig valgt to alternerende kvinder til at spille Hamlet: Christine Albeck Børge og Meike Bahnsen.

Da jeg så forestillingen, var det Christine Albeck Børge, der spillede den ulykkelige prins. Allerede fra første gang, hun stirrede ud mod publikum gennem sit tjavsede pandehår, havde hun en kolossal ulykke i blikket. En helt forstenet sorg.

Og sådan som hendes Hamlet vandrede knækketynd og uforsonlig i sit mandejakkesæt, blev hendes køn hurtigt ligegyldigt. Hun var bare så ulykkelig, at hun slet ikke kunne lade sig distrahere et eneste øjeblik og nyde Nana Morks' kærlige og blidtsyngende Ofelia, der oprigtigt blev ved med at række hånden ud mod hende.

Hamlet var gået i standsning.

Vrider hænder

Denne Hamlet var egentlig i chok. Marianne Mortensens jakkesætsdronning prøvede ellers bekymret at få kontakt til sin søn, men det blev kun til råb og rædsel. Og Henrik Prips kong Claudius stod bare magtesløs i sit jakkesæt og forstod ingenting af Hamlets trusselstale.

Netop det følelsesmæssige hævnopgør mangler desværre i denne Hamlet. Prisen for Martin Lyngbos bevisfokus og hans meget kraftige beskæring er ikke mindst, at Dronningens og Claudius’ relation er blevet væk. Der foregår hverken liderlighedskamp eller voldtægtsovergreb mellem Claudius og Dronningen. De går bare bekymrede rundt om hinanden og vrider hænder.

Dermed fordamper også Hamlets vrede og jalousi over for moderen. At hun har svigtet hans far bliver et underligt postulat, når nu hun hverken udviser rædsel eller stolthed, men bare apatisk følger med. Samtidig udviskes Claudius’ kynisme som morder; her ligner han bare en hvilken som helst magtesløs papfar over for en oprørsk teenager.

Kamp mod blankvers

Samtidig virker den drengeenergiske Anders Budde Christensen alt for ungdommelig til rollen som den belærende hofsnog Polonius, der er far til Ofelia og Laertes. Så selv om Mungo Park også her dyrker den teatersportsagtige stil, hvor en person forandrer karakterer blot ved hjælp af sin kropsholdning og sin stemme, får denne metode svært ved at overbevise. Ikke mindst fordi skuespillerne kæmper med blankversenes svære rytme. Selv i Niels Brunses mundrette oversættelse kræver Shakespeares digtekunst tydeligvis sit.

Mungo Park-spillerne skaber ellers sejt deres egen, dunkende musik undervejs – komponeret af skuespilleren Jonas Munck Hansen, der sammen med Mads Hjulmand sørger for, at Hamlet mandsopdækkes af interessante personager.

Men guitarakkorderne bringer ikke tilskueren nærmere på ordenes poesi og tragediens essens: Hamlets rædsel over at skulle hævne sin dræbte far ved at forstøde sin mor og dræbe hendes nye mand – og afvise sin kæreste.

I denne Hamlet på Mungo Park mangler der både mellemregninger og hævn. Som tilskuer nåede jeg i hvert fald ikke at mærke Hamlets rædsel som noget, jeg kunne identificere mig med. Jeg oplevede den snarere som en knugende flot fremvisning af et legendarisk plot. Med utrøstelig smerte under et velslynget pandehår.

’Hamlet’. Tekst: William Shakespeare. Oversættelse: Niels Brunse. Bearbejdelse og iscenesættelse: Martin Lyngbo. Scenografi: Rikke Juellund. Musik: Jonas Munck Hansen. Lys: Jacob H.S. Rasmussen. Lyd: Rasmus Overgaard Hansen. Koreografi konsulent: Kasper Ravnhøj. Mungo Park Allerød til 22. april samt Betty Nansen Teatret 27. april-19. maj 2017.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu