Læsetid 3 min.

Nøglen til Marie Key

’Mit hjerte glemmer aldrig dig og mig,’ synger performerne i den energiske Marie Key-teaterkoncert ’Jeg misforstår gerne det hele’ på Edison
Performeren Anete Lotus Jensen med de bløde hiphopfødder og den varme stemme bringer hjerteligheden ind i Marie Key-teaterkoncerten på Edison.

Performeren Anete Lotus Jensen med de bløde hiphopfødder og den varme stemme bringer hjerteligheden ind i Marie Key-teaterkoncerten på Edison.

Jacob Stage
7. april 2017

’Misforståelse’ er et fantastisk ord. Det fritager begge parter for skyld – og det forklarer til gengæld, hvorfor noget er gået galt. Også når det gælder de stærkeste følelser.

Teaterkoncerten Jeg misforstår gerne det hele er da unægtelig også en dragende indføring i Marie Keys univers. I hendes sange er kærligheden hele tiden misforstået. Nogen har sagt noget eller følt noget, som er blevet misforstået. Og nogen har fået kys, der er blevet til sår. Pointen er, at sårene heldigvis også er blevet til sange.

Ingen slikkiosk

Det er instruktøren og koreografen Jacob Stage, der har iscenesat Marie Keys univers i denne energiudblæsning af en forestilling. Alt i rummet gungrer af musik, og de fire performere indtager rummet uforudsigeligt i en særegen og oprigtig kærestesorg. Synkronkærestesorg, intet mindre.

Jeg misforstår gerne det hele lyser op som en varmhjertet og ung teaterkoncert i repertoiret på Edison hos Betty Nansen Teatret, hvor The Peoples Entertainment Group spiller forestillingen som et gæstespil.

Formen på teaterkoncerten minder om Jacob Stages forestilling over Lone Hørslevs digte på Momentum i Odense sidste sæson, Lige om lidt bliver alting meget sjovere. Men Marie Key-teaterkoncerten er mere abstrakt.

Her er ingen ’personer’, og her er ingen slikkiosk med et tag, man kan hoppe ned fra, sådan som der var i Lone Hørslevs verden. Her er bare nogle sangere på nogle stiliserede trappepodier i Rikke Juellunds lidt atmosfæreforladte scenografi. Podierne er malet pink, okay, men de skaber ikke umiddelbart et rum for den kærlighedssorg, der besætter musikken med så rasende en styrke.

Vrængeakkorder

Performerne spiller selv musikken. Marie Louise von Bülow har nyarrangeret sangene, så de kan spilles af Thomas Bang på guitar og kontrabas og alverdens slagtøjsinstrumenter – og så de kan synges af de fire performere i forskellige konstellationer.

At Marie Keys musik har tendens til det ensformige i sit rytmiske udtryk og sine snakkende melodier, kommer forestillingen dog også til at afsløre.

Thomas Bang er forestillingens supermusikalske midtpunkt – med seje buestrøg hen over kontrabassen og vrængeakkorder ad libitum. Uanset om den mand optræder i badekåbe eller T-shirt, har han en udstråling, der fylder hele teaterrummet. Og hans stemme har en afslappet, cool lyd, der fint matcher sangenes kærlighedsklicheer.

Kælen og jazzet

Christoffer Sonnich Møller dukker op som den ivrige fuldskægsmand, der altid gerne lige vil forklare misforståelsen. Og Mia Lerdam smyger sig i blå pels og solbriller, mens hun kurrer op og ned ad tonerne som forsmået diva.

Men det er Anete Lotus Jensen, der bringer varmen frem. Det er hende, der slår hul på den underlige distance, der ligger i den pink podieafvisning i Edisons elværksdynamik.

Hun danser hiphop med største blødhed i sine små fødder, mens hun flintrer op og ned ad podierne, som om hendes krop var et skateboard i ilter leg mellem trappetrinene.

Hendes sangstemme har en blidhed og en dvælen, der lige akkurat giver Marie Keys melodier en jazzet kælenhed, som klæder den. Det er hende, der giver tilskueren røde kinder.

Hånd for øjnene

»Du’ den jeg vil dele alting med,« lyder det hos Marie Key. Og når man oplever den underskønne, poetiske duet mellem Christoffer Sonnich Møller og Anete Lotus Jensen, hvor deres fingre tegner kærlighedshåb på kinderne af hinanden, kan man mærke styrken i deres evighedsløfter.

Men hov. Nu lægger han pludselig sin hånd hen over hendes øjne. Hvad sker der? Vil han skærme hende mod noget slemt – eller vil han skjule noget hemmeligt for hende? Straks bliver vi på vagt. For mente han egentlig det, han sagde? Eller var han ved at svigte hende?

Det får vi nok aldrig at vide. Så måske var deres kærlighedsdans bare – en misforståelse?

’Jeg misforstår gerne det hele’. Tekst og musik: Marie Key. Iscenesættelse: Jacob Stage. Scenografi: Rikke Juellund. Musikarrangement: Marie Louise von Bülow. Lys: Sonja Lea. The Peoples Entertainment Group på gæstespil på Edison. Til 8. april 2017

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu