Er det svulstens skyld?

Kan vi frasige os ansvar for vores handlinger, hvis hjernen styrer os, og den fri vilje er en illusion? I Peter Schønau Fogs fine ’Du forsvinder’ står vi over for en deterministisk fortælling om mennesket og hjernen
’Du forsvinder’ er et nådesløst portræt af en familie, der er faldet fra hinanden.

’Du forsvinder’ er et nådesløst portræt af en familie, der er faldet fra hinanden.

Martin Dam Kristensen
21. april 2017

Hjernen er et forræderisk sted. Tag bare hukommelsen. Den ændrer sig hele tiden. Vi bygger selv vores fortid, en konstant omstrukturering, for at kunne forstå, men også leve med os selv. Vores ihukommelse af fortiden er med til at forme os i nuet. Det er en central del af vores identitet.

Og: Vi oplever kun vores egen virkelighed, erfarer kun en brøkdel af alle sanseindtryk – resten filtrerer hjernen fra – og gør dem til fortællingen om verden og vores liv. Vi lever i hver vores private filterboble.

Så vidt, så godt.

Peter Schønau Fogs Du forsvinder er en filmatisering af Christian Jungersens roman af samme navn. Det gør han godt, både som instruktør og manuskriptforfatter.

Den udfolder sig i en stærkt bygget, kompleks struktur, der springer til og fra forskellige fortider i forløbet. Altså flashbacks til forskellige fortider, der løber med deres egen kronologi parallelt med nutidshistorien.

 

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
  • Brugerbillede for ulrik mortensen
    ulrik mortensen
Oluf Husted og ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu